Boganmeldelse: Kan vi ikke gøre det lidt bedre

Poul Nyrup Rasmussens erindringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. udvider ens horisont på en demokratisk og medmenneskelig måde …..’

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved første øjekast på Poul Nyrup Rasmussens tredje erindringsbog, udgivet d. 31. oktober 2024 ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre”, er det et lunt menneske med et glimt i øjet, der udstråler selvindsigt, humor, men også bærer på sorg.

 

I øvrigt en velholdt mand, klædt i pæne kølige farver og en bogtitel-font, med store og små bogstaver, der også er blålig. Et meget flot fotografi af Nyrup Rasmussen, skudt af stjernernes foretrukne fotograf, Petra Kleis. Læs Schultz’ anmeldelse af Petra Kleis her

 

Den næste tanke inden jeg åbner bogen, er: Hvordan var mit eget liv som socialdemokratisk kernevælger under Poul Nyrup Rasmussens statsministerperiode fra 1993-2001.

 

Erindringsbogen ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre”, er en sætning Nyrup Rasmussen brugte i sin 1998-nytårstale til fremme af bedre vilkår for børnefamilier, men som også er eviggyldig.

Bogens hovedlinjer

Værket er på 326 sider fordelt over 26 kapitler plus fotos, forord og eftertanker. Bogen har tre hovedlinjer, hvor Nyrup Rasmussen i den første del udforsker Danmark og den rejse, der førte til tiden som statsminister, med fokus på de værdier og rødder, der har været fundamentet for hans karriere.

 

Den anden hovedlinje kaster lys over arbejdet i Europa og resten af verden, især perioden som medlem af Europa-Parlamentet og rollen som formand for De Europæiske Socialdemokrater.

 

I den tredje hovedlinje beretter Nyrup Rasmussen om datteren Signe, som led af paranoid skizofreni og tog sig af dage i 1993, 24 år ung. Nyrup Rasmussen fortæller også om sin indsats for psykisk sårbare unge og engagementet i initiativer som Det Sociale Netværk. Bogen er dedikeret til Nyrup Rasmussens hustru Lone Dybkjær, datteren Signe Nyrup Mollerup og børnebørnene Lukas og Nikoline.

 

 

 

 

 

 

 

Kan vi ikke gøre det lidt bedre. Forlaget Lindhardt og Ringhof.

Privatfoto af datteren Signe i fuldkommen harmoni, hvor hun befandt sig bedst – med sin hest.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fejldiagnosticeret

Poul Nyrup Rasmussen blev født i Esbjerg i 1943, søn af arbejdsmanden Oluf Nyrup Rasmussen og Vera Eline Nyrup Rasmussen og beskriver sin barndom som god med forældre, der altid bakkede ham op. Nyrup Rasmussen er cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971.

 

Evnerne til at formulere sig og det sociale omsorgsgen har Nyrup Rasmussen arvet fra sin far, der også var en flittig velformuleret skribent især i debatter om udsatte familiers situation. Nyrup Rasmussens barndom var økonomisk fattig, men rig på kærlighed, hvor det at arbejde udover at være en nødvendighed, også var en dyd.

 

Bogen udkommer i øvrigt på 100-året, hvor Nyrup Rasmussens far som 15-årig blev tvangsindlagt på De Kellerske Anstalter på Livø i Limfjorden. Anstalten var indrettet til kriminelle, asociale og moralsk åndssvage, det mandlige sidestykke til anstalten for moralsk åndssvage kvinder, Sprogø.

 

Nyrup Rasmussens far fik diagnosen åndssvag som niårig, fordi han ikke kunne følge med i skolen. Kredslægen underskrev en erklæring om, at han var åndssvag efter et kort interview og intet andet og det kostede Nyrup Rasmussens far syv år af sit liv på Livø. Se eller gense den rørende dokumentar fra DR her

 

I virkeligheden var Nyrup Rasmussens far født for tidligt, havde alverdens børnesygdomme og havde derfor svært ved at følge med i skolen. Syv år senere tog anstaltens inspektørpar far Oluf over i inspektørboligen, fordi de opdagede, at han var alt andet end åndssvag. De lærte ham ordentlige manerer, praktisk husførelse og formentlig også at skrive. Det blev hans held og far Oluf kom fra øen i 1931 og blev året efter udskrevet af åndssvageforsorgen.

 

Jeg kommer selv fra en familie med en mormor, der tog sig af dage, da min mor var syv år, med en psykisk lidelse, der dengang blev kaldt mælk i blodet, men i dag ville svare til fødselspsykose. Jeg er vokset op med en mor som led af endogene depressioner og som var indlagt mange gange. Og har et familiemedlem, der myrdede sin værge i et anfald af paranoid skizofreni i 2010.

 

Nyrup Rasmussens beretning om datteren Signe er rørende og lærerig, selvom det er en hovedlinje, der fylder færrest sider i bogen, men siger mest. Nyrup Rasmussen har i en sen alder bearbejdet sin rolle som far i forhold til sit barns psykiske lidelse, og beretter at han dengang hun levede, ikke kunne erkende, at hun var syg.

 

Hendes sygdom udviklede sig på et tidspunkt, hvor hans politiske karriere tog fart. Nyrup Rasmussen så ikke så meget til datteren, hvis mor han blev skilt fra, da Signe var seks år. Men ingen tvivl om at Nyrup Rasmussen var en god far for sin datter, lukkede nok øjnene for noget, der også kan være svært at indse. Sådan forholdt det sig med det medlem af en del af min familie, der myrdede sin værge fik diagnosen paranoid skizofreni stillet efter mordet og en behandlingsdom.

 

 

 

 

 

 

 

Kan vi ikke gøre det lidt bedre. Forlaget Lindhardt og Ringhof. Lone Dybkjær og Poul Nyrup Rasmussen,

der fik mere end 28 år sammen og oplevede den største sorg, da begge mistede en datter, men også nogle af livets største glæder.

 

 

 

 

 

 

 

Lone og Poul

Det er en behagelig erindringsbog, der beretter om et både udfordrende, men også eventyrligt liv som politiker, statsminister, far og ægtemand. En mand der har mødt alverdens overhoveder i øjenhøjde, deltaget i utallige topmøder og har nydt at opholde sig på Marienborg, der stilles til rådighed for danske statsministre.

 

På en måde kan man godt sige at Poul Nyrup Rasmussen er en livsnyder, uden at det læses prangende eller pralende. De store øjeblikke i bogen som mødet med Bill Clinton er ligeså skønne at læse som de små, der beskriver en kop kaffe, mens fuglene synger fra Marienborgs have og en avis ved morgenbordet med fruen Lone Dybkjær.

 

Lone Dybkjær døde i 2020 af lungekræft, og ligesom Nyrup Rasmussen mistede hun også en ung datter til sygdommen sklerose i 2013. Så udover politik, bord og seng, delte de også det værst tænkelige for forældre, nemlig at miste et barn.

 

Parret fik 28 år sammen, og var på alle måder ligeværdige. Lone Dybkjær var Folketingsmedlem hos Det Radikale Venstre, miljøminister under KVR-regeringen fra 1988-1990, senere hen medlem af Europa-Parlamentet og kæmpede især for ligestilling. Nyrup Rasmussen har da også oprettet Lone Dybkjær Fonden inspireret af hendes store indsats for ligestilling under parolen ”Educate a girl – change the world”.

Statsminister og det der hører til

Da rødkløverregeringen blev dannet i 1993 efter Tamilsagen og Schlüter trak sig som statsminister, var Nyrup Rasmussens fokus som Danmarks nye statsminister at få bekæmpet massearbejdsløsheden, der på det tidspunkt var på 400.000.

 

Nyrup Rasmussen har i sin statsministertid været med i store anliggender, kampe og beslutninger omkring rockerkrige, voldseskalering, indvandrerkriminalitet, gærkrig, finanskrisen på Færøerne, EU-fællesskabet, arbejdsnedlæggelser af de helt omfattende, krigen i Bosnien-Hercegovina. Forfatteren Salman Rushdie skandalen, selvom det beroede på en miskommunikation, mere end en skandale, da Rushdies besøg i København af sikkerhedsmæssige grunde blev udsat og ikke aflyst, som pressen øjeblikkeligt meldte ud. Oppositionens evige jagt på historier, der kunne vippe Nyrup Rasmussen af pinden. Og World Trade Center angrebet i USA d. 11. september 2001, der ændrede verdensordenen.

 

Jo storme og modstand har Nyrup Rasmussen været ude i, men det har aldrig været let at få politikerskovlen under ham, anført af oppositionen. Det kan godt være, at han til tider har formuleret sig med uld i mund, men han har stået som en rolig klippe i modstand og modvind, og må siges at have skabt nogle gode politiske resultater.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan vi ikke gøre det lidt bedre. Forlaget Lindhardt og Ringhof. ”Tror du nu, du kan klare det”? Var det spørgsmål Poul Nyrup Rasmussens far Oluf Nyrup Rasmussen stillede sin søn, da Nyrup Rasmussen blev statsminister i 1993.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelsesorlov

En af de helt fantastiske muligheder under Nyrup Rasmussens statsministertid for en lønmodtager som mig og selvfølgelig medlem af en A-Kasse, var at bytte min arbejdstid ud et år med et eksotisk ophold på Bali, hvis jeg eksempelvis havde lyst til at lære noget om blomster binderi på Bali, med løn betalt via min A-kasse. Den garantiordning gav en anden mulighed for at overtage mit arbejde det år, og sikrede mig at jeg kunne vende tilbage til min arbejdsplads, når året var gået. Det bragte mig til Firenze i Italien, hvor jeg studerede kunsthistorie og italiensk og fik hver måned min A-kasse understøttelse ind på kontoen. Need I say, at det var en skøn tid og en tiltrængt pause i arbejdslivet.

 

Under Nyrup Rasmussens regeringstid opstod også Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU), der var en virkelig god uddannelsesmulighed for unge, som havde svært ved at finde en plads i det traditionelle skolesystem.

 

Jeg husker kun en god tid under Nyrup Rasmussen og en fjern opfattelse af at være ledet af et ordentligt menneske og politiker, jeg var tryg ved, der talte med respekt, aldrig talte grimt eller ned til nogen, heller ikke sine politiske modstandere. I bogen strækker Nyrup Rasmussen sig højst til at nævne en politiker, han ikke brød sig om, Uffe Ellemann-Jensen, som han fandt aldeles arrogant.

Titanic, humor og hovmod står for fald

En statsminister med gode og sunde kerneværdier, som ovenikøbet var/er selvironisk. Nogle af de sjoveste parodier af Nyrup Rasmussen, som nærmest også er en ære at være parodieret af, står den nyligt afdøde komiker, skuespiller med mere Ulf Pilgaard for.

 

Under valgkampens sidste aften i 1998, da Nyrup deler roser ud foran en biograf og nogle siger ja tak med en lille kluklatter og et ’historien gentager sig’.

 

Historien gentager sig, det forstod Nyrup Rasmussen ikke meget af, indtil han vendte sig om og opdagede plakaten bag sig med tidens største filmhit, Titanic. Alle var åbenbart overbevist om Nyrup Rasmussen ikke ville overleve valget og blive statsminister igen.

 

Og selvom Uffe Ellemann-Jensen opførte sig som en sikker sejrherre, inden valget overhovedet var overstået, og medierne havde dømt Nyrup Rasmussen ude, må man konstatere, at hovmod står for fald og den der ler sidst ler bedst. Valget i 1998 endte med at Nyrup Rasmussen blev statsminister.

 

Drivkraften for Nyrup Rasmussen har været at bruge sin magt til at forandre verden til gavn for så mange som muligt, med et menneskesyn om, at ethvert menneske tæller. Nyrup Rasmussen har hele sit liv kastet sig ud i nye projekter– og konstant spurgt:

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Bogens titel er et dejligt åbent spørgsmål, skabt som udgangspunkt i en tale under en statsministertid. En titel og et bogindhold, der ikke dikterer, der ikke er selvcentreret eller retorisk belærende som en anden Donald Trump, talende til folks indre svinehund. Derimod udvider ens horisont på en demokratisk og medmenneskelig måde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan vi ikke gøre det lidt bedre. Forlaget Lindhardt og Ringhof. A-holdet i godt humør. Socialdemokratiet er for alle, der kan tænke på andre end sig selv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: Kan vi ikke gøre det lidt bedre
Forfatter: Poul Nyrup Rasmussen
1. udgave 2024
Hardcover med smudsomslag
Antal sider: 328
Pris: 329,95 kr.
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

 

 

 

Boganmeldelse: Kan vi ikke gøre det lidt bedre – se mere her

 

 

 

 

Boganmeldelse: Kan vi ikke gøre det lidt bedre er forfattet af Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm