SOLARSTALGIA – Julian Charrière

Arken Museum for Samtidskunst

Verden som du aldrig har set den før

✮✮✮✮✮

‘ ….. med udstillingen SOLARSTALGIA forsøger Julian Charrière at råbe verden op på sin særlige måde, hvilket han gør uhyre effektivt ….’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Julian Charrière (f. 1987) er en visuel konceptkunstner af format. Som en opdagelsesrejsende drager han jorden rundt og indsamler videnskabeligt baserede informationer blandt andet hentet fra fysik, biologi, geografi, arkæologi og historie. Herpå blander han denne viden og skaber billeder, der får os til at opleve verden på en ny og anderledes måde.

Charrière er åbenlys inspireret af den romantiske maler Caspar David Friedrich, der i år fejres i anledning af 250-året for hans fødsel. Tænk blot på hans ikoniske billede af den unge vandringsmand, der med ryggen til beskueren står på et klippefremspring og kigger ud over et tågefyldt bjerglandskab. Manden er formelt klædt, hvilket skal skabe en højtidelig stemning ved synet af den uendelige natur.

De truede økosystemer

Lige som Friedrichs vandringsmand drager Charrière ud for at se verden – omend fra et anderledes og nutidigt perspektiv. Det, der især interesserer ham, er menneskets forhold til naturen og vores påvirkning af miljøet.

På ARKENs nye udstilling “Solarstalgia” udforsker den fransk/schweiziske kunstner naturen og dens transformation over mange millioner år i den hensigt, at vi skal forholde os til de truede økosystemer og beskytte dem. En højaktuel og væsentlig problematik.

Nuklear forurening

Et kort tilbageblik på Charrières karriere: I 2016 fokuserede han på menneskets påvirkning af miljøet under den kolde krig, hvor både amerikanere og russere udforskede atombombers effektivitet som krigsvåben og bombernes skadelige påvirkning af miljøet.

Amerikanernes aktiviteter fandt sted på koraløen Bikini i Stillehavet, mens det Sovjettiske modstykke fandt sted i Kasakhstan.

På Bikini fandt Charrière smukke strandpartier med palmer ved solopgang. Altså tilsyneladende ren idyl. Men hvide pletter på hans billeder fra øen afslører radioaktive partikler, der ikke kan ses med det menneskelige øje. Det skyldes, at Charrière anbragte sandkorn fra det radioaktive område på negativerne under fremkaldelsesprocessen.

Charrière fandt heller ikke umiddelbare tegn på nuklear forurening i Kasakhstan. De radioaktive partikler på billederne kom i dette tilfælde frem ved lange eksponeringer i mørke.

Ophold i radioaktive områder

Selv om det er farligt at opholde sig i radioaktive områder, måtte Charrière være der selv. Som den berømte engelske maler William Turner, der lod sig binde til en skibsmast for at kunne gengive elementernes rasen.

Naturligvis måtte Charrière og hans medarbejdere være klædt i beskyttende heldragter. Og selvfølgelig var opholdene i de forurenede områder begrænsede.

Optagelser i polarmørke

Globetrotteren Charrière har også udforsket gletsjere fx i Schweiz, Island, Grønland samt på Sydpolen. Resultatet kan blandt andet opleves i videoen “Towards No Earthly Pole” fra 2019.

Filmen rummer scener, der er optaget i polarmørke med to droner. Den ene sørger for lys, mens den anden tager billederne. Dermed får vi indblik i et landskab, intet menneske har set tidligere.

Charrière supplerede med fotos af sig selv, mens han forsøger at smelte en gletsjer med en bunsenbrænder. På billederne ses han som en lille sort skikkelse på et kæmpe isbjerg, der forgæves kæmper mod naturen.

“Panchronic Garden”, 2022. Et infrarødt junglelandskab. Naturen oplevet termografisk, som gennem øjnene på en slange, der afslører den fortsatte opvarmning af planeten. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Arkens udstilling

Titlen på Julian Charrières højaktuelle udstilling “Solarstalgia”, leger med begrebet solastalgia (altså uden r), der antyder en kollektiv dybt rodfæstet angst for miljøforandringer og klimakollaps. Begrebet “solar” dækker som bekendt over teknologier, der kan omdanne solenergi til elektrisk energi fx ved brug af solpaneler og dermed medvirke til at forebygge klimatiske katastrofer.

Som anført i indledningen til denne anmeldelse henligger hele udstillingen i mørke. Totalt mørke! Det tager 5-10 minutter at vænne sig til det. Men herpå får man en forrygende oplevelse i hele Arkens kunstakse samt i en af de tilstødende sale.

Den første skulptur på udstillingen er næsten ikke til at få hold på, da ens øjne endnu ikke har vænnet sig til tusmørket. På hjemturen går det imidlertid bedre. Skulpturen med titlen “Soothsayer” består af en blok af antracit-kul, der er fastgjort i en ramme af rustfrit stål. Kulblokken har et hul, der kan rumme et menneskehoved. Kig ind i tusmørket og tænk over din egen plads i den 300 millioner år lange tidslinje for kullets dannelse!

Panchronic Garden

Herpå bevæger vi os ind i installationen “Panchronic Garden”, 2022. Der er tale om en tilsyneladende uendelig mørk skov med padderokbregner, cycader og andre planter, der nedstammer fra de arter, som førte til dannelsen af kultiden. En geologisk periode fra 359 til 299 millioner år siden. Dengang dannedes store kulaflejringer.

Kulaflejringerne ødelagde næsten alt liv, men skabte en ilt-rig atmosfære. Når planterne fra kultiden oplyses af infrarødt lys, ligner de nærmest fossiler. Periodisk oplyses rummet af stroboskopisk lys, der nærmest er blændende. I det hvide lys får planterne atter deres naturlige grønne farve. Dermed rekonstrueres økosystemet for et kort øjeblik.

An Invitation to Disappear – Bengkulu, 2018. Copyright The Artist, VG Bild Kunst Bonn Germany

Vulkanske sten – en særlig oplevelse

Efter besøget i den pankroniske have træder vi ind i en kæmpe sal, der ligeledes henligger i tusmørke kun oplyst af en storskærm i den ene ende og en installation i den modsatte ende. Midt i salen finder vi blandt andet vulkanske kul med indsatte kugler af sort vulkansk glas. Deres glatte overflader ligner stirrende øjne. De skal minde os om, at den geologiske natur er langt mere dynamisk og levende, end vi kan se.

Installationen “Vertigo”, 2021, udforsker, hvordan vi oplever verden og de geologiske kræfter, der former den. Over en udboret onyx-kampesten roterer stenens egen kerne. Stenen udsender blændende lys, som skaber en særlig oplevelse, når man står foran den med lukkede øjne.

Videoinstallationer

På kæmpeskærme vises videoerne “An Invitation to Disappear”, 2018, (ca. 76 min.) og “Controlled Burn”, 2022, (32 min.). I sidstnævnte kommer vi på en svimlende rejse gennem tiden ved hjælp af droneoptagelser, der udforsker kulminer, olieboringer og køletårne, altsammen sat mod en baggrund af fyrværkeri.

“An Invitation to Disappear” fokuserer på nutidens palmeolieplantager, som har erstattet de oprindelige jungleområder, der var kendetegnet ved en stor artsvariation.

Forvandlingen til palmeolieplantager skyldes den globale efterspørgsel efter palmeolie, som hyppigt benyttes i færdigretter, kosmetik, madolie og endog i biobrændstoffer. Fremstillingen sker ikke blot i Sydøstasien, men også i Latinamerika. De stoffer, vi taget for givet i dagligdagen, bidrager altså til globale miljøkatastrofer.

Vurdering

FNs netop overståede klimakonference COP29 i Baku, Aserbajdsjan, har med al tydelighed vist, hvor vanskeligt det kan være at få verdens lande til at gå sammen om at løse klimaproblemerne. Ikke mindst på grund af de økonomiske konsekvenser. Konferencens slutdokument betyder, at støtten fra de rige lande frem mod 2035 skal tredobles til 300 milliarder dollar årligt.

Men det er slet ikke nok, siger de fattigste lande, som bakkes op af eksperter og ngo’er. “Too little, too late” og en “joke” er to prædikater, der bliver hæftet på klimaaftalen. Der må altså gøres mere for at redde kloden.

Med udstillingen SOLARSTALGIA forsøger Julian Charrière at råbe verden op på sin særlige måde, hvilket han gør uhyre effektivt. Videoerne indeholder således lige dele poesi og politik. Og måske er det netop det, der skal til for at gøre det usynlige synligt, og at vi dermed får øjnene op for alvoren i klimaproblematikken.

Næppe nogle af ARKENs gæster vil forlade udstillingen uden for alvor at måtte forholde sig til vores brug af naturens ressourcer og påvirkning af miljøet og økosystemerne.

En højaktuel og væsentlig udstilling, der giver stof til eftertanke!

Julian Charrière, A Stone Dream Of You, 2024. Copyright the artist; VG Bild-Kunst, Bonn, Germany. Foto: Anders Sune Berg

Arken Museum for samtidskunst: “Solarstalgia – Julian Charrière”. Udstillingen er den anden i ARKENs udstillings-trilogi “NATURE FUTURE”, der fokuserer på forholdet mellem menneske, natur og teknologi. Sammen med billetten udleveres en kortfattet folder. Det havde været oplagt med et katalog! Udstillingen vises til den 20. april 2025.

SOLARSTALGIA – Julian Charrière. Advarsel: Er du bange for mørke, og kan du ikke tåle stærke lysglimt, er denne udstilling ikke noget for dig. Men kan du klare disse udfordringer uden problemer, venter der dig en fantastisk oplevelse.

SOLARSTALGIA – Julian Charrière – se mere her

Coverfoto: An Invitation to Disappear – Bengkulu, 2018. Copyright The Artist, VG Bild Kunst Bonn Germany

SOLARSTALGIA – Julian Charrière er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm