ANMELDELSE: Konklave
en film
✮✮✮✮✮✮
‘ …. samtidig med at KONKLAVE er en gribende thriller, vil publikum være måbende over for plottet ….’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Konklave er en stærk film, der afslører intrigerne når der vælges en ny pave. Hele historien er udsprunget af, at forfatteren til romanen af samme navn, Robert Harris, havde set kardinalerne i Vatikanet på TV, efter afstemningen om en ny pave havde fundet sted. Det var konklavet i 2013, da den nuværende pave Frans blev valgt.
Harris syntes de mere lignede politikere end gejstlige. Det afstedkom inspirationen til denne forrygende roman. Hvis man kigger på kandidaterne ved dette valg, kunne man synes, at der var visse ligheder i castingen til filmen. Lidt pudsigt.
Vi bliver bogstaveligt talt kastet ind i et drama med de mest udspekulerede og kyniske konspirationsteorier. Kardinaler fra hele verden er samlet for på demokratisk vis at stemme om hvem, der skal være den næste pave for den verdensomspændende katolske kirke. Stemningen er nærmest klaustrofobisk fra første scene. Alt bliver tømret til, døre lukkes, elektriske skodder bliver sat for vinduerne, der er vagter over det hele, kort sagt, vi er helt inde i de inderste gemakker. Det er flere hundreder år gamle og hemmelighedsfulde ritualer vi er vidner til. Ingen forlader Det Sixtinske Kapel før den nye pave er blevet valgt og hvid røg kommer op ad skorstenen.
Ralph Fiennes – i stilling til en Oscar
Kardinal Lawrence, Ralph Fiennes, får til opgave at lede den hemmelige proces efter den højt elskede og respekterede paves uventede død. Man skulle tro at kirkens mænd kun var ude på at lede sin flok, men sådan er virkeligheden ikke. Instruktøren Edward Berger viser den menneskelige natur og demonstrerer alle dødssynderne for fuld udblæsning.
Ralph Fiennes spiller kardinal Thomas Lawrence med hud og hår. Det er intet mindre end en pragtpræstation. Han formår at underspille sig selv i mange scener, så han på det nærmeste er den, der har overtaget i situationen. Han er genial for pludselig ved du ikke hvor du har ham, når han konfronterer sine kolleger. Er det for selv at vinde hævd, eller er han ærlig deltagende, medfølende og tvivlende?
Lawrence er i virkeligheden stoppet med at tro på, at han er den rette person til at være kardinal og tvivler på sin tro i det hele taget. Det har intet at gøre med valget af den nye pave, men det komplicerer situationen for ham. Han havde bedt om tilladelse til at forlade Rom og tage til et kloster for at genfinde sin tro, men paven afslog hans anmodning. Han er plaget af tvivl, som han konstant skal overvinde. Han viser til gengæld den styrke en tvivler kan få, når klarhedens lys blænder. Ralph Fiennes kan sagtens være værdi til en oscarnominering.
Kampen om embedet
De førende kandidater til embedet er mere eller mindre selvudvalgt og det går ud på at få de andre med sig. Man skal have 72 ud af de ca. 100 mulige stemmer. Der er Aldo kardinal Bellini, Stanley Tucci, fra Vatikanet, der starter ud med at være den stærke, men viser sig at være svag. Stanley Tucci står skarpt og giver os lige nøjagtigt den snert af skepsis som alle kan have. Kardinal Trembley fra Montreal, John Lithgow, kommer til at vise sit sande ansigt, når skeletterne triller ud ad skabene. Han er strålende.
Tedesco fra Venedig, Sergio Castellitto, er et kapitel for sig selv. Typer som ham er overalt, sikkert også i Vatikanet. Selvpromoverende, bedrevidende, dominerende og ikke mindst despotisk og racistisk. Vi får aldrig at vide hvad det var der skete både inden-og udenfor Det Sixtinske Kapel, men tanker er toldfri. Sergio Castellitto er et fund til den rolle.
Adeyemi fra Nigeria, Lucian Msamati, kan blive den første afrikanske pave i historien, men bliver han det? I vores naivitet tror vi, at Guds mænd er fejlfri, men er de det? Alle har kompromitterende hemmeligheder, som hvis de afsløres, kan blokere vejen til de mest magtfulde poster, også i den katolske kirke. Han spiller medrivende.
Isabella Rossellini, Søster Agnes, bliver som ledende nonne en magtfuld brik i det kryptiske spil. Hun er væggenes øjne og ører. Hun er en vægtig kontrast til den ellers mandsdominerede verden. Hun står knivskarpt i denne rolle.
To timers lusk og magtbegær
Puha, vi er igennem to timers spænding, hvor luften er så tyk af lusk, jalousi og magtbegær, at du sidder og holder vejret. Kan man have tillid til den katolske kirke efter bemeldte film? Det skal jeg overhovedet ikke gøre mig klog på, men det er nok værd at kigge på institutionen som helhed. Hvordan kan kirkens ’Lawrencer’ finde sin tro og formål med en institution, der er udemokratisk og ikke tilgodeser flokken? Er det ikke et spørgsmål mange mennesker går og tumler med i dag? Det er et eksistentielt spørgsmål, som kun den enkelte kan tage stilling til.
Fiktion eller sandhed?
Konklave giver et godt indblik i en helt anden verden for den ikke indviede. Hvis det er den katolske kirkes indre arbejde, der her bliver blotlagt, hvad der ikke skulle undre nogen, er det mere end interessant. Edward Berger har begået en anderledes mysterie spændingsfilm, og emnet er ikke kommercialiseret. Ovenikøbet er det friskt fra fad.
Samtidig med at det er en gribende thriller, vil publikum vil være måbende over for plottet. I al ydmyghed må KULTURINFORMATIONs udsendte anmelder meddele, at jeg ALDRIG i min vildeste fantasi havde set den pointe. Ja, intet er forudsigeligt.
ANMELDELSE: Konklave – se trailer her
ANMELDELSE: Konklave. Originaltitel: Conclave. Medvirkende: Ralph Fiennes-Thomas Cardinal Lawrence, Stanley Tucci-Aldo Cardinal Bellini, John Lithgow- Joseph Cardinal Trembley, Sergio Castellitto-Golfredo Cardinal Tedesco, Isabella Rossellini- Sister Agnes, Lusian Msamati-Joshua Cardinal Adeyemi, Carlos Diehz- Vincent Cardinal Benitez m.fl. Instruktør: Edward Berger. Manuskript- Peter Straughan. Musik: Volker Bertelmann. Filmen er baseret på Robert Harris roman fra 2016.
ANMELDELSE: Konklave er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm