SMK: CARL BLOCH – FORFØRT

 

Statens Museum for Kunst – Mellem fascination og afsky

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Carl Bloch: “Fra et romersk osteria”, 1866, SMK. Et af museets populæreste malerier. Bemærk de to kvinders lokkende blikke, mandens afvisning og den stirrende kat. Her leges med beskuerens blik: for hvem kigger egentlig på hvem? Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

‘ ……. skal nok få museumsgæsterne op af stolene ……’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helt ærligt, det var med blandede følelser, jeg indfandt mig til Statens Museum for Kunsts (SMK) hidtil største udstilling om den danske kunstner Carl Bloch (1834-1890).

 

Invitationen lød: Glæd dig til at opdage eller genopdage fænomenet Carl Bloch – en sekulær kunstner, der led et brat fald fra superstjerne til prygelknabe.

 

Jo, meningerne om Bloch har om noget været delte. Og de er det så sandelig også i dag. Om SMK kan få os til at elske Bloch igen, skal blive interessant at se.

Kitsch

Vurderer man Bloch efter en række af hans genrebilleder, er det intet under, at han hurtigt blev udskrevet af kunsthistorien, og at mange af hans billeder blev sat på magasin. Nogle af disse billeder hører nemlig til de mest gyselige i dansk kunsthistorie. Det gælder fx et par billeder af munke, der på nærmest sadistisk vis plukker høns (se kataloget – ikke udstillet), samt billeder af fiskerkoner på arbejde.

 

Kvinden på “En fiskerkone, der gaber”, 1888, ser ualmindelig uappetitlig ud, og hendes gab kan kun beskrives som hæsligt. Samtidig fokuserer Bloch på fiskenes slim, deres klæbrige blod og indvolde. Var sundhedsmyndighederne kommet forbi, ville én sur Smiley næppe have kunnet dække uhyrlighederne (se kataloget – ikke udstillet).

 

Læg hertil en række af Blochs teatralske, religiøse billeder med en sødlig patos, hvor hovedpersonerne sender insisterende blikke med en kraftig følelsesappel. Den slags motiver henvender sig primært til Indre Mission, for hvem omvendelse og vækkelse var vigtige kodeord. Andre vil formentlig betegne værkerne som kitsch. Og dog. Mormonkirken i Utah har i nyere tid haft succes med en udstilling af Blochs religiøse kunst. Blochs Jesus sælges endda på t-shirts og krus, fremgår det af udstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Th Carl Bloch: “Selvportræt”, 1886. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Tv “Kristi bespottelse”, 1880. Ordrup Kirke. Bemærk ligheden mellem Kristus og Bloch selv. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Anerkendte værker

På den anden side har Bloch også skabt et af de mest berømte billeder i vores kunsthistorie: “Christian II i fængslet på Sønderborg Slot”, 1871. Et værk, der er blevet udødeliggjort i historiebøger gennem mange generationer. Hertil kommer SMKs superhit “Fra et romersk osteria”, 1866, der har fastholdt sin popularitet lige til i dag.

 

Når man betragter nogle af Blochs bedste malerier, må man ubetinget anerkende Blochs betydelige talent. Hans virtuose teknik og evne til at fortælle en historie vedbliver med at fascinere. Her kan kan man ikke undgå at blive forført!

 

Men hvad er det ved Blochs kunst, som bevirker, at nogle finder dem fascinerende, mens andre finder dem afskyelige? Er det det konkrete motiv, genren eller malestilen, der er afgørende for beskueren?

Prometheus

I sin levetid formåede Bloch at fascinere datidens publikum med et par malerier, der ramte plet i samtiden. Det første var det monumentale historiemaleri “Prometheus’ befrielse”, 1864. Værket blev dengang opfattet som et sindsbillede på en såret dansk nation efter nederlaget i 1864, hvor Danmark måtte afstå Sønderjylland. I den anledning blev Bloch med ét etableret som en populær historiemaler af national betydning.

 

I mange år har vi kun kunnet studere maleriet på et s/h foto, da man formodede, at det var bortkommet. Nu er det imidlertid kommet frem fra gemmerne i Athen, hvor det har befundet sig i oprullet stand i det græske nationalgalleri.

 

Efter en nylig restaurering er billedet nu efter 91 års fravær atter at beskue i al sin pragt. Et glimrende pr-stunt fra SMKs side i anledning af den aktuelle udstilling. Og jo, Bloch var en fremragende maler, der formåede at aktualisere historiemaleriet ved at vise mennesker af kød og blod modsat genrens traditionelle måde at afbilde dem på. Spørgsmålet er imidlertid, om museumsgæsterne vil finde historien om Prometheus interessant – endsige relevant. Jeg tvivler.

Christian II

“Christian II i fængslet på Sønderborg Slot”, 1871, ramte lige som “Prometheus” datidens tidsånd med en dybtfølt skildring af den afmægtige, fængslede konge. Og det til trods for, at historien var en anden, idet begivenheden fandt sted mere end 300 år tidligere. Alligevel opnåede billedet at blive et nationalt symbol, og det har som nævnt i mange år fungeret som en fælles historisk referenceramme for generationer af danskere.

 

I begyndelsen af 1950erne opfattedes billedet ikke længere som relevant. SMK besluttede derfor at sende Christian II på pension i et magasin. Det forårsagede imidlertid en debat i dagspressen, hvilket førte til, at billedet i stedet blev permanent deponeret på Frederiksborg Slot. Her har det siden da hængt i Valdemarsalen sammen med andre fremstillinger af danmarkshistorien, som ligeledes har mistet deres relevans for et moderne publikum.

 

 

 

 

 

 

 

To landskabsmalerier af Bloch med melankolsk grundstemning. Tv “Landskab i bygevejr”, 1886, Aros. Th “Ved solnedgang. Landskab ved Ellekilde”, 1889, SMK. En vis lighed med L.A. Ring spores. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Lys i mørket

På Blochs tid var historiemaleriet det højst ansete. Herefter kom portrætmaleriet. Og mon det ikke er her, man i dag primært vil værdsætte Blochs talent? Allerede i 1854 malede han et glimrende selvportræt. Det efterfulgtes i 1883 af et portræt af komponisten Niels W. Gade. Højdepunktet efter min mening er imidlertid selvportrættet fra 1886 i Rembrandts stil. Alle tre malerier ejes i øvrigt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

 

Bloch var meget fascineret af Rembrandt, som han studerede indgående på Den Kgl. Kobberstiksamling. Han anskaffede endda selv en række af mesterens tryk. Det, der især interesserede Bloch, var Rembrandts anvendelse af clairobscur teknikken. Den inspirerede ham til hans første radering fra 1880erne, “Kristus fra Getsemane”. Året efter fulgte “Kristi fødsel” – en natlig scene kraftigt inspireret af Rembrandts “Hyrdernes tilbedelse” fra ca. 1652.

Vurdering

Som anført har der gennem tiden været en stærkt varierende værdsættelse af Carl Blochs kunst. Han er en af de få kunstnere, der blev hyldet af samtiden for derefter at blive ringeagtet, dømt utidssvarende og gemt af vejen af eftertiden.

 

Nu har vi muligheden for at dømme selv, da udstillingen omfatter værker fra hele Blochs omfattende livsværk inklusive historiemaleri, portrætmaleri, genremaleri, landskabsmaleri m.m.

 

Det skal blive interessant at høre publikums reaktioner. Jeg forventer ikke et folkeligt krav om at få Blochs historiemalerier tilbage. Vi er for langt fra nederlaget i 1864, til at danskerne vil finde Prometheus og Christian II relevante.

 

De religiøse motiver med himmelvendte øjne vil formentlig fortsat blive anset for at være kitsch (de værste er vi heldigvis sparet for på udstillingen). Nogle af genremalerierne vil uden tvivl stadig blive højt værdsat. Jeg tænker hermed på de to vinduesmotiver, hvor personer kigger gennem en rude. Blochs portrætter vil utvivlsomt blive anerkendt efter fortjeneste, men næppe nogen vil protestere, når de efter udstillingen returneres til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

 

For mit eget vedkommende vil jeg fremhæve Blochs grafiske arbejder som særdeles interessante. Teknisk set var han særdeles kompetent. Desuden viser de, at Bloch kunne optimere det kunstneriske udtryk ved at reducere fortællingen til det centrale.

Status quo

Det helt afgørende for Carl Blochs videre skæbne på SMK er museets egen nyvurdering. Skal Bloch have en mere fremtrædende plads i den faste udstilling end hidtil? Jeg tror, at det bliver ved status quo. Statsinstitutionen har tidligere fejlet katastrofalt ved at takke nej til værker af Hammershøi og ved ikke at gøre nok for at få tilbudte, moderne mesterværker fra Tetzen-Lunds samling. Når det gælder Carl Bloch kan jeg fuldt ud tilslutte mig museets hidtidige dispositioner.

 

En spændende, flot opsat og udfordrende udstilling, der nok skal få museumsgæsterne op af stolene, uanset hvad de mener om den omstridte kunstner. Om de vil blive forført af Bloch og hans kunst vil vise sig. Under alle omstændigheder kan vi ikke undgå at tage stilling, når vi har set udstillingen. Og derved er Bloch atter blevet relevant – i hvert fald for en tid!

 

 

 

 

 

 

 

Tre af Blochs bedste portrætter. Midten: “Portræt af etatsrådinde Hedvig Næser”, 1888. Berlingske Media. I stil med John Singer Sargent og Anders Zorns mange portrætter af det velstillede borgerskab. Udstillet på verdensudstillingen i Paris i 1889. Tv “Portræt af Hanne Bissen”, 1884, Privateje. Th “Portræt af Vilhelmine (Ville) Hage”, 1867. Privateje. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Statens Museum for Kunst: Carl Bloch – Forført. Vises frem til den 29. maj 2023. Til udstillingen er udgivet et interessant og velillustreret katalog i stort format med opdateret forskning om Bloch. Desværre er det genfundne maleri “Prometheus’ befrielse” ikke blevet afbildet i farver. Vi må derfor nøjes med den gamle s/h udgave.

 

 

 

Se mere om SMK: CARL BLOCH – FORFØRT her

 

 

 

 

 

SMK: CARL BLOCH – FORFØRT er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION