Litteratur

ANMELDELSE: Børnenes verdens historie

ANMELDELSE: Børnenes verdens historie

 

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: Børnenes verdens historie

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ ………… Valdemar er begejstret, det er farmor også ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BØRNENES VERDENS HISTORIE er udkommet i en femte og nyrevideret udgave. Hvordan Nils Hartmann på forunderlig vis har været i stand til at komprimere mere end 15 milliarders års verdenshistorie sammen på 288 sider, er lidt af en præstation. Igen måtte jeg spørge KULTURINFORMATIONs junioranmelder om han ville være behjælpelig. Med udsigt til kakaomælk, chips og popkorn, blev det et rungende ja. Det viste sig, at i dette tilfælde havde det ikke været nødvendigt med lokkemad, for Valdemar gik direkte til afsnittet med: De store pyramider, på side 24. Fint, vi starter her.

Krig i verden

Valdemar synes pyramiderne er fascinerende og hvem gør ikke det. Vi kiggede lidt frem og tilbage og de afsnit der handlede om Inkaerne i Peru og Aztekerne i Mexico, fængede med det samme. Efter at have læst historien om spanierne der erobrede landet, fordi de var ude på at få guld og ædelsten, blev Valdemar ked af det. Ja, sådan er krig og desværre er det i sådan en verden vi lever. Vi talte om, at der altid har været krig og altid vil være krig, fordi mennesket ønsker magt. Nå, det var en hård nyser, men vi var enige om at starte forfra, for at se om det virkelig er sådan det hele hænger sammen. Ja, vi konstaterede at sådan var det, mere eller mindre.

 

Jeg opdagede, at Valdemar synes historie kan være spændende, når det er i hans tempo og bliver præsenteret rigtigt. I dette tilfælde gik missionen rent ind og interessen var vakt, også fordi det pludselig var blevet en samtalebog.

De 4 hovedafsnit

Altså helt forfra. Bogen er delt op i fire afsnit: 1. Verden bliver til, 2. Verden bliver større, 3. Verden forandrer sig, 4. Verden løber løbsk. Bagest i bogen er der et lille leksikon over historiske steder, samt et register med vigtige opfindelser i kronologisk rækkefølge. Det er smart.

 

I første afsnit: Verden bliver til, er vi 15 milliarder år tilbage i tiden, besøger Israelitterne i Jahves land, Alexander den Store huggede den Gordiske knude over og er fremme ved Jesu fødsel.

 

I andet afsnit: Verden bliver større, starter vi med Jesus historie. Vi følger de store folkevandringer, kommer igennem Det arabiske rige, Sydamerika, Afrika, Europa og Norden. Kristendommen fylder en del igennem middelalderens Europa. Så er det tid til de store opdagelsesrejsende. Denne del slutter i 1550. Forpustet? Nej. Oplyst? Ja.

 

Det tredje afsnit: Verden forandrer sig, går fra reformationen til teknikkens tid, 1520-1875. Omkring 1550 var Europa præget af religionskrige, det var alles kamp mod alle. Det er også denne periode hvor to af verdenslitteraturens største digtere slog deres folder: I Spanien Miguel de Cervantes, der skrev Don Quijote af Manchas og William Shakespeare i England. Den Nordamerikanske Frihedskrig var en barsk affære, slavehandlen blomstrede og det var storhedstid for Eventyr og nye opdagelser specielt i Afrika.

 

Fjerde og sidste afsnit hedder verden løber løbsk, 1875-2014. Industrialiseringen kører med fuld damp, den første motordrevne flyvemaskine går i luften i 1903, Titanic støder på et isbjerg, hvordan ser Europa ud efter første verdenskrig 1920? Pludselig er anden verdenskrig klar til start i 1939 og i 1961 bliver Berlin-muren bygget. Kommunismens nedtur er beskrevet, Det nye Europa, Det Arabiske Forår og meget mere. Det sidste lille afsnit hedder Den fantastiske fremtid, og glem ikke at den er vi selv en del, så nu er det os der tegner historien.

Måske bedre end internettet

BØRNENES VERDENS HISTORIE er et brillant supplement til internetsøgninger. Besværligt? Hvorfor? Det tager ikke længere tid at gå ind i en indholdsfortegnelse i en bog, end at taste et søgeord ind på telefonen. Hvis vi skal få stærke læsere, er dette en af de ideelle måder at gøre det på. Bogen må på intet tidspunkt blive en parentes i vores tilværelse. Jeg er klar over, at det kan være en vanskelig sag at kæmpe for, men der er kun en vej, at blive ved.

 

Vi befinder os i en globaliseret verden, hvor grænserne udviskes mere og mere og folk flytter fra land til land. Det er endnu en af grundene til at vi skal kende andres historie, ikke alene for at forstå dem, men også for at forstå os selv.

 

Nils Hartmann (f. 1941), er en blændende historieformidler og har et stort og alsidigt forfatterskab bag sig. Han brænder for historie og i 2009 blev han af Dansk Historisk Fællesråd udnævnt som en af de sidste hundrede års Historiske Ildsjæle. Nils Hartmann har en sjælden evne til nærmest at gøre sin tekst til Storytelling. Altså både at kunne forlyste og overbevise læseren på samme tid. Hans sprog er levende og underholdende. Nok er det en børne-ungdomsbog, men der er på intet tidspunkt, at du som voksenlæser føler dig talt belærende til. Tværtimod flyder det hele let med lidt morskab ikke at forglemme. Humoren bliver understreget at de geniale og sigende illustrationer. De er gennemførte og er små historier i sig selv. Der er enten verdenskort eller andre landkort i de forskellige dele. Det giver overblik og forståelse for hvor du befinder dig.

En samtalebog til kaffebordet

Efterhånden blev Valdemar klar over næsten alle landenes placering. Jeg spurgte, om de ikke havde lært det i skolen, ikke meget, sagde han. Hmm, sagde jeg. På intet tidspunkt er du i tvivl om hvad afsnittet eller sagen drejer sig om. Valdemar er begejstret, det er farmor også. Den burde ligge i alle hjem, på en nem tilgængelig plads, f.eks. på kaffebordet. Det er ren underholdning.

 

 

ANMELDELSE: Børnenes verdens historie. Fortalt af Nils Hartmann. Illustrationer: Johannes Bojesen, Lillian Brøgger, Kirsten Raagaard, Charlotte Clante, Bodil Bang Heinemeier. Forlag: Gyldendal.

 

 

 

ANMELDELSE: Børnenes verdens historie – se mere her

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelse af BØRNENES DANMARKS HISTORIE – her

 

 

ANMELDELSE: Børnenes verdens historie er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm