Anmeldelse: DANSK PORTRÆTKUNST

 

gennem 500 år

 

 

et værk af Thyge Christian Fønss-Lundberg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… man kan have fornøjelse af dette værk i lang tid …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Portrætkunst har det med at dele sit publikum. Sagt på en anden måde, enten er man fascineret, eller beskueren synes det er kedeligt. Da jeg var barn, gik vi ofte på museum og det var stensikkert, at når vi kom til portrætterne, syntes jeg det var noget af det mest dødssyge, jeg kunne forestille mig. Det forandrede sig i takt med at jeg blev voksen, og pludselig kunne se noget andet og mere i et billede der f.eks. var 200 år gammelt.

 

Du oplever ikke alene en eller flere personers tilstedeværelse, du kommer også på en tidsrejse. Du havner ofte i en tidslomme og kan fordybe dig i enkelthederne. Senere har jeg erfaret, at jeg absolut ikke var ene om min barndomsoplevelse. Stadigvæk er det svært for nogle at se det besnærende i et portræt, hvor andre mener, det er en hel verden du ser ind i, når du står foran et portrætbillede.

Et liv med portrætkunst

Thyge Christian Fønss-Lundberg har på det nærmeste dedikeret sit liv til portrætkunsten, det skinner tydeligt igennem i hans sidste store værk: Dansk portrætkunst. En mastodont af en bog. Bogen er rigt illustreret og trykt på lækkert papir og er meget appetitlig. Det er ganske befriende, at portrætterne er gengivet i stort format, de fylder alle en hel side, så kan du bedre se detaljerne i billederne.

 

Selve portrættet har jo ikke forandret sig i 500 år. Thyge har faktisk gode forklaringer på, hvordan portrætkunsten kom til at spille en afgørende rolle for specielt det bedre borgerskab og i hele Europa. Denne nichekunst blev populær, for der var status i at få foreviget sit kontrafej. Enten i stor eller lille skala. Men portrættet er kendt siden menneskets oprindelse, måske ikke ligefrem i naturalistiske gengivelser, men som beskrivelser og identifikationer. Portrætkunsten blev stille og roligt forfinet fra 1400-tallet og har stået distancen siden.

Tour de force gennem kunsthistorien

Portrættet har ikke forandret sig meget i flere århundreder. Det vil for nogen være lidt af et postulat, jeg her kommer med, men sagt på en anden måde, selve motivet begrænses til en eller flere personer i et fastfrosset øjeblik. Til tider er der en hund med på billedet. Det er meget forenklet og der er selvfølgelig flere lag i portrætmaleriets genre, men når man bladrer Thyge Christian Fønss-Lundbergs flotte bog igennem, er det klart, det indtryk man får. Går man dybere ned i den omfangsrige tekst, kommer der mange interessante facts frem.

Bogen er delt op i tre hovedafsnit: FORM – FUNKTION – FORMATION

FORM

I afsnittet Formen er der eksakt beskrevet hele Den danske guldalderperiode på godt og ondt. Jeg synes det er strålende, at forfatteren også er lidt kritisk i omtalen af nogle af vore mest estimerede kunstnere. Eksempelvis får Eckersberg et par kritisk kærlige ord med på vejen. Jeg er meget glad for at Thyge har et helt afsnit med en af mine yndlingskunstnere Christian Albrecht Jensen. Han var en af de fremmeste kunstnere i denne periode, men blev skrevet ud af kunsthistorien. Heldigvis har han fået en flot plads i denne bog. Læs Freverts anmeldelse af C. A. Jensen, den glemte portrætmaler – her

FUNKTION

I afsnittet Funktion, er det formidlingen af portrættet i forskellige sammenhænge, der bliver analyseret. Portrætter har været brugt både i valgkampe og andre kontekster, inden de sociale midler var blevet opfundet. Tidligere var der også en anden særlig yndet portrætgenre, nemlig miniatureportrættet. Det kunne bruges på mange måder. Et hemmeligt billede af sin elskede, hvis afstanden var stor. Til at vise en potentiel bejler et billede af den udkårne. Det virkede også den anden vej, hvis en pige skulle have et forhåndsindtryk af en udvalgt ægtemand. Miniaturemalerier var en kostbar affære og forbeholdt de velhavende.

FORMATION

Sidste afsnit hedder Formation. Hele denne del er baggrundsinformationerne om portrætmaleriet, og handler om at sidde model, hvordan et portræt bliver til etc. Den hurtige dagbladstegner har altid været på pletten, når tingene sker i en retssal, eller hvis der er samfundsomvæltninger og man vil trække personer frem i lyset, gennem sølet, når fremtrædende personligheder har gjort sig uheldigt bemærket og bliver offer for karikaturtegnerens spidse pen, m.v. Alt dette er også en del af portrættets art.

Et portræt af Thyge Christian Fønss-Lundberg

Thyge Christian Fønss-Lundberg kommer vidt omkring og er erfaren og dygtig. Thyge er uddannet kunsthistoriker og ekspert i portrætkunst. Det er et kæmpe projekt han har kastet sig over, og det er blevet forløst på flotteste vis.

 

Portrætmaleriet vil bestå, og derfra kan vi diskutere, hvor relevant det er, eller om det er for at holde en tradition i hævd eller brødføde kunstnere. Jeg mener portrætmaleriet kan noget særligt, f.eks. få nogle særegne personlighedstræk frem hos ”modellen”. Kunstnere ser også noget andet end vi andre gør. Mikael Melbye er kunstneren bag portrættet af Thyge Christian Fønss-Lundberg i bogen. Han må have set Thyge som en undskyldning for sig selv, genert, måske fordi han står med en bog af kunstneren i hånden, som Thyge har skrevet. Han er fremstillet bedaget i en kimono, hvor han virker meget afklædt. Selvoptagethed er en side hos Thyge, som vi vel ikke kender, eller burde have bekendtskab til.

 

Nu har jeg valgt at kommentere på forfatterens eget portræt, men under alle omstændigheder, vil man jo mere eller mindre komme med alle mulige analyserende forklaringer, der vil følge med til alle portrætterne. Her er det ikke genren, tid, evt. plagiat af en samtidsmaler osv. det drejer sig om, men essensen af en samlet subjektiv opfattelse vi forholder os til, når vi ser et portræt eller et kunstværk i det hele taget. Vi ser på et billede af en eller flere personer, og vi synes pludselig vi kender den afbillede person bedre eller ser noget andet genkendeligt, vi ikke tidligere har set. Uagtet at forfatteren har iscenesat sig selv, og prøver at gøre det diskret!, lander KULTURINFORMATION på seks stjerner.

 

Bogen er gennemarbejdet og en sand fornøjelse. Alle vil kunne have interesse i dette pompøse værk. Ganske vist er teksten ekstrem omfattende, men tager man et afsnit ad gangen, kan man have fornøjelse af dette værk i lang tid. Endvidere er billederne berigende og historisk inspirerende og det er fulgt op af forfatterens minutiøst optegnede kildeangivelser. Der vil alene i dem være stof til et par års indblik i kunsthistoriens vidunderlige verden.

 

PS! Hvis jeg skulle have malet mit portræt, ville jeg vælge Thomas Kluge, som forfatteren beskriver som perfektionens provokation. Han har også et mindre afsnit i bogen og er beskrevet som vor tids teknisk dygtigste maler.

 

 

Anmeldelse: DANSK PORTRÆTKUNST. Forfatter: Thyge Christian Fønss-Lundberg. Udgivet på forlaget Gyldendal.

 

 

 

Anmeldelse: DANSK PORTRÆTKUNST – se mere her

 

 

 

Anmeldelse: DANSK PORTRÆTKUNST er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm