Musicalen ASGER JORN
AKTUELT Kunst Musik Teater

Musicalen ASGER JORN

Musicalen ASGER JORN

– vild kærlighed og fri kunst

 

 

 

Musical om Asger Jorn i Silkeborg får næppe kunstneren til at rotere i sin grav

 

 

 

 

 

 

 

 

Musicalen ASGER JORN

Den unge rebelske Asger Jorn er rejst til Paris på motorcykel med selvtillid og med henblik på at prøve lykken som billedkunstner i Europas daværende kraftcenter for moderne kunst. Foto: Thomas Juul

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …. En musical om kunstneren og mennesket Asger Jorn lyder umiddelbart som et ubalanceret projekt, som ikke desto mindre fungerer på et højt visuelt og musikalsk niveau …… ‘

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har gennem flere måneder været opmærksom på, at man i Jysk Musikteater har barslet med en musical omhandlende den store kunstner Asger Jorn som hovedperson, og jeg er som anmelder glad for, at musikken i forestillingen ligger langt fra de musikalske eksperimenter, som Jorn foretog sammen med sine venner – deriblandt kunstneren Jean Dubuffet – i årene omkring 1960.

 

Disse eksperimenter med improviseret musik foregik under navnet “Musique Phénoménale”, og kunstnerne betragtede musikken som en intuitiv kunstform, der skulle være fri for konventioner, regler og virtuositet. Deres samarbejde resulterede i nogle indspilninger, hvoraf nogle blev udgivet på plade.

 

Den mest kendte udgivelse er “Expériences musicales” fra 1961, og jeg kan med det samme bekende kulør. Der var tale om rendyrket spektakel – og hvorfor ved jeg det? Af den simple årsag, at jeg er i besiddelse af musikken, som på et tidspunkt er blevet overspillet på CD.

 

I musicalen ”Asger Jorn – vild kærlighed og fri kunst” forvandles Asger Jorn i en meget eksklusiv, musikalsk iscenesættelse til underholdningsstof, hvilket er sket for adskillige personligheder i kulturhistorien. Her begynder spørgsmålene at hobe sig op: Det mest væsentlige kunne være, hvordan man i den teatralske opsætning behandler kunstnerens eftermæle?

 

 

 

 

 

 

Musicalen ASGER JORN

Asger Jorn i diskussion med sin læremester i Paris, Fernand Léger, Foto: Thomas Juul

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forholdet til kvinderne

Det er skuespilleren Mathias Flint, der er blevet begavet med opgaven at spille den anarkistiske Jorn, og har man en idé om, hvem Asger Jorn var og hvordan han agerede i sin samtid, må det være en rolle, der kræver noget af skuespilleren, og han må i sagens natur holde sig inden for en ramme, der er udstukket af musicalens manuskriptforfatter Magnus Berg samt instruktørerne Thomas Agerholm og Annalouise Gomard.

 

Mathias Flint agerer voldsomt og ekspressivt i rollen, og han kommer forbilledligt ud over scenekanten, mens Katrine Jenne ligeledes fylder rollelisten vidunderligt ud i sit parti som Jorns hollandske hustru Matie.

 

Ægteskabet udgjorde et nært partnerskab, der i begyndelsen bar præg af både en kunstnerisk og intellektuel alliance, men selv en sådan relation har sine udfordringer, og forholdets karakter spiller naturligvis en rolle i en tid, hvor Jorn i perioder forsvinder ud i intetheden og efterlader Matie tilbage med deres to børn.

 

Er det musical-genrens overordnede funktion, at der meget gerne må være fryd og gammen i selv de dystre hjørner? Noget kunne tyde på det, og forestillingen ændrer ikke for alvor på formens rolle som glædens budbringer.

 

Der er ganske vist tale om en musikalsk fortælling, der bringer Jorns sygdom og hans i øvrigt ret problematiske forhold til kvinder frem i det burleske lys på Jysk Musikteaters scene. Opførelsen skal jo være underholdende, og det er den for så vidt. Man sidder blot i perioder med en fornemmelse af, at den også med vold og magt skal være harmløs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jysk Musikteater

Efter, at Asger Jorn er blevet udskrevet fra Silkeborg Sanatorium, slår han og Matie samt deres to børn sig ned i den norditalienske by Albisola, hvor deres hjem i første omgang er et telt. Foto: Thomas Juul

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En handling, der spreder sig

Mens alle disse tanker går i en form for resonans i anmelderens hoved, bliver jeg faktisk grebet af fortællingen. Jeg må til dels overgive mig til forestillingens episke udgangspunkt; og det bør ses i, at opførelsen står ret skarpt i fremstillingen af Jorn og ikke mindst den periode, han levede i. Jorn døde i år for 50 år siden. Det er indlysende, at en skildring foretaget i 2024 vil rumme nogle helt andre visuelle aspekter af et liv levet for adskillige år siden.

 

Handlingen spreder sig vidt i Jorns hektiske livsforløb. Jeg nævner forholdet og ægteskabet med Matie, men dette er blot et enkelt af mange begivenheder, der prægede en kunstner, der som dreng mærkede en indremissionsk faders strengt filosofiske tolkning af kærlighed. I et interview mange år senere antydede Asger Jorns bror, at den dag faderen omkom i en trafikulykke, var »den lykkeligste i Asgers liv«.

 

Lad tæppet gå! Til en indledning bliver publikum netop præsenteret for Jorns barndom i et besynderligt cross-over med kunstnerens ophold på Silkeborg Sanatorium, hvor Jorn i begyndelsen af 1950’erne er indlagt med tuberkulose.

 

Efter lange forhandlinger med det lægelige personale på stedet, får Jorn lov at indrette en form for atelier i sanatoriets kapel, og her dukker kunstnerens far op i miljøet som genfærd, hvilket udgør et iøjnefaldende scenisk greb, som man gør brug af flere gange i handlingsforløbet.

 

Der bliver sprunget ganske meget i tid i forestillingen, og senere i samme aktstykke præsenteres vi for den unge rebelske kunstner, der rejser til Paris på motorcykel, og her oplever man kunstneren arte sig som en kompliceret elev på maleren Fernand Légers malerskole. Det bliver dog opholdet på sanatoriet, som får en gennemgående signatur i denne del af handlingsforløbet.

 

 

 

 

 

 

 

Lars Svanholm

Efter sit gennembrud bliver Asger Jorn en ombejlet herre blandt repræsentanter fra pressen, hvilket er en rolle, han ikke ensidigt bryder sig om. Foto: Thomas Juul

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cobra og den store succes

Inden Jorns sygdomstilfælde skaber han med forfatteren og billedkunstneren Christian Dotremont som primus motor den velkendte og i dag legendariske kunstnergruppering Cobra, og denne begivenhed omkring en sammenslutning, der blot havde en levetid på tre år, bliver i stykket sat i scene med fuldt tryk på musikken og et spektakulært kor- og danseshow.

 

Første kapitel af forestillingen forekommer som lidt af et bravurnummer gennem et kunstnerliv præget af sult og elendighed samt Jorns familiære dilemmaer. Musikken er præcist og afbalanceret formidlet, og netop musikken er naturligvis en væsentlig del af en musical.

 

I det hele taget skal man lytte godt efter, hvis man vil finde det berømte ”hår i suppen”, der markerer falske toner hos kor og solister. Scenografien er blændende, men samtidig omskiftelig; men sådan må det være, når man aftegner et livsforløb med netop de nævnte egenskaber.

 

I anden akt oplever man med ét Asger Jorn som den store verdenskunstner, der afslår at modtage den prestigiøse Guggenheim-pris, som kunne have givet hans familie et tiltrængt økonomisk åndehul i en periode. Vi kommer omkring i verden og i New York møder Jorn sit livs sidste store kærlighed, Nanna Enzenberger, med hvem man oplever ham som et næsten afklaret og nyt menneske.

 

Alle disse betragtninger er dog ledsaget af de problematikker, som jeg berører tidligere i anmeldelsen her. Når der er mest skub på effekterne, sidder man samtidig med en fornemmelse af, at lidt mindre flødeskum på lagkagen måske ville have været hensigtsmæssigt; men hele projektet er bygget op på musical-genrens præmis og så må man lappe flødeskummen i sig eller lade den være.

 

Jeg skal ikke begynde at skabe hypotetiske formodninger om, hvordan Asger Jorn ville betragte en musical, der umiddelbart lyder som et flerstrenget projekt; men måske ville han bifalde de sceniske muligheder, som eksisterer i dag? Jeg er dog ret sikker på, at ”Asger Jorn – vild kærlighed og fri kunst” næppe får kunstneren til at rotere i sin grav på Gotland, og det er ment absolut positivt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mathias Flint

Skuespillerne i ”Asger Jorn – vild kærlighed og fri kunst” præsenterer sig og modtager publikums applaus. Foto: Thomas Juul

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Musicalen ”Asger Jorn – vild kærlighed og fri kunst” kan ses i Jysk Musikteater, Papirfabrikken 80, Silkeborg, hvor den opføres frem til og med søndag d. 3. november 2024. Instruktør på musicalen er Thomas Agerholm & Annalouise Gomard og manuskriptet har Magnus Berg skrevet. Musikken er komponeret af Thomas Møller & Steffen Schackinger og sangteksterne er skrevet af Helle Hansen. Hovedrollerne spilles af Mathias Flint & Katrine Jenne.

 

 

 

 

 

 

Musicalen ASGER JORN – se mere her

 

 

 

 

Cover: Introduktionen til kunstnersammenslutningen Cobra sker for fuld skrue i musicalen. Foto: Thomas Juul

 

 

Musicalen ASGER JORN er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm