Anmeldelse: Seidelins oversættelse

af Det Nye Testamente

 

 

Verdens ældste bog til højtlæsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… læseren er godt tjent med at lære teksten at kende i denne version …..’

– M. Bjørk, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Seidelins oversættelse af Det Nye Testamente (NT) er 50 år gammel. Nu markerer Det Danske Bibelselskab jubilæet med et nyt optryk af værket. Et tiltag, der er værd at bemærke for dem, der interesserer sig for det gamle skrift i forskellige oversættelser.

 

De 29 tekster i Det Nye Testamente (som det stadig kaldes) udgør en væsentlig fjerdedel af “Bøgernes Bog”, Bibelen. De blev skrevet for et par tusind år siden på et folkeligt græsk, som ikke anvendes i dag, så hvis vi skal have glæde af indholdet, må det oversættes. Og det er som bekendt sket mange gange, med skiftende generationers sprog taget i betragtning.

 

I Danmark går traditionen for bibeloversættelse langt tilbage. Det Danske Bibelselskab har stået for autoriserede oversættelser af NT, senest i 1948, 1992 og 2020. Man kan vel sige, at de repræsenterer en slags midtnormal af, hvad forskellige kirkelige retninger og diverse teologer og sprogfolk er blevet enige om som en acceptabel gengivelse af den givne tekst.

Mere eller mindre mundret

Men de officielle bibeloversættelser havde, især før i tiden, tendens til at være tørre. De kunne være så svære at forstå, at de skulle oversættes til normalt sprog, før man forstod indholdet.

 

Flere litterater og sprogfolk har i de sidste 100-200 år prøvet at råde bod på det ved at udgive deres egne, mere mundrette versioner. Men sprogfolk kan jo have forskellige idéer om, hvad der er mundret, så der kan komme nogle ret specielle resultater ud af det. For eksempel har N.F.S. Grundtvig oversat visse dele af NT på en måde, der i dag virker meget fjern. Den katolske præst Peter Schindler udgav i 1953 en ret personligt præget oversættelse, der flere steder er virkelig morsom i sin brug af bramfri udtryk.

Seidelins bud på teksten

Ægteparret Seidelin udgav deres bud på NT-teksten i 1974. Paul Seidelin (født 1906) var teolog og lektor og desuden præst på Mols. Hustruen, Anna Sophie (født 1913), var datter af en stiftsprovst og blev kendt som en enestående fortæller. Hun holdt utallige foredrag i forsamlingshuse, hvor hun slagfærdigt og fængslende gengav alt fra russiske romaner til folkeeventyr – og selvfølgelig også de bibelske beretninger.

 

Da Bibelselskabet bad præsteparret om at lave en version af NT, var det derfor ret oplagt. Først ville selskabet have en genfortælling. Seidelins foretrak dog at lave en rigtig oversættelse, men en tekst, der ville egne sig til at blive læst højt. De nævner selv i forordet, at de har stor respekt for grundteksten og har besluttet at gengive, ”den oprindelige skrivemåde, som er tænkt til at blive talt og hørt”, i stedet for at “låse læseren fast i (oversætterens) egen fortolkning”. Det var et hip til nyere oversættelser, der efter Seidelinernes mening omskriver teksten for meget efter den gældende teologi.

 

Resultatet kan man være glad for, hvis man hører til dem, der gerne vil vide, hvad der egentlig blev sagt dengang, og samtidig gerne vil undgå en alt for gammeldags gengivelse.

Hvordan lyder den i dag?

Et andet spørgsmål er: Hvis Seidelins gengivelse i 1974 fremstod som en frisk oversættelse i mundret sprog, hvordan lyder den så i dag, 50 år efter? Egner den sig stadig til højtlæsning? Netop talesproget er jo i den grad udsat for slid. Og Seidelinerne blev trods alt født for 110-120 år siden.

 

Seidelins tekst har klaret de 50 år ganske godt. En læsning af den i dag er stadig en god oplevelse. Man kan for eksempel sammenligne den med den autoriserede oversættelse fra 2020. Dens oversættere har nok nogle steder skelet til Seidelins version fra 1974 og har også fået lavet en tekst i et let, flydende og mere nutidigt sprog. Men de har dog behandlet teksten en del friere og forsynet den med nogle af de velmente omskrivninger, som Anna Sophie og Paul Seidelin ikke ønskede. Af den grund kan man i dag faktisk føle sig mere på sikker grund hos Seidelins.

 

Hist og her støder man hos Seidelin på lidt finurlige udtryk, der nok leder tanken hen på en ældre, respekteret dame med et personligt præget sprog. Man fornemmer, at hun har haft ordet i lange foredrag uden at blive afbrudt, så hun har kunnet rendyrke sin personlige stil. Hvad betyder det for eksempel, at ”troen gør fyldest for dig”? (Romerbrevet, kap. 10, vers 10).

 

Men alt i alt er Seidelins oversættelse af Det Nye Testamente stadig værd at læse – højt eller indenad – og læseren er godt tjent med at lære teksten at kende i denne version. Den, der gerne vil gå endnu mere seriøst til værks, kan jo bare sammenligne den med flere andre oversættelser.

 

 

 

Læs også Bo Christiansens anmeldelse af Bibelen i ord og billeder her

 

 

 

 

Anmeldelse: Seidelins oversættelse – se mere her

 

 

 

 

Anmeldelse: Seidelins oversættelse – besøg Bibelselskabet her

 

 

 

Anmeldelse: Seidelins oversættelse er skrevet af M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm