Kunst

Anna Stahn – WALKING DEBT

Anna Stahn – WALKING DEBT

 

 

 

 

Anna Stahn – WALKING DEBT

Foto: Roxnakowsky

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Som en ekstra bonus til Konrad Mägi udstillingen viser GL STRAND os vanen tro også dansk samtidskunst.

 

Denne gang er det kunstneren Anna Stahn (f. 1994), der fortæller os om ‘skiftende gæld’. Stahn fokuserer på tre kvinderoller, der i forgangne tider huserede på gl. Strand.

 

De 3 kvinderoller i Anna Stahn – WALKING DEBT

 

I toppen af hierarkiet er der de forfinede ‘Hattedamer’, der mødtes til te og talte litteratur og velgørenhed. Herefter følger ‘rejekællingerne’, der stod og solgte fisk på byens fisketorv, med jargon og avispapir. Og sidst men ikke mindst ‘glædespigerne’, der også havde deres plads i miljøet.

 

 

 

 

3 kvinderoller i Anna Stahn – WALKING DEBT

Foto: Roxnakowsky

 

 

 

 

 

Anna Stahn har med æstetisk korrekthed udsmykket rummet på 3. sal som en boulevard af ‘vandrende gæld’. En række keramiske fliser i størrelsen 20 x 50 cm er til at betræde – disse har mangfoldige motiver med spøjse og også slemme betragtninger.

 

Finurlige bænke er betrukket med dukker – her kan du sidde og hvile ryggen på ‘Rejekælling med muslingehat’. Måske betragte ‘Spand med irrede lorte’ imens? Eller de højhælede papirsko?

 

Som om dette ikke var nok, har kunstneren lagt et ‘kærlighedsbrev’ i form af et gribende essay klar til dig. Og du må gerne tage det med hjem til aftenkaffen – det er godt skrevet og harmonerer med den pragtfulde og geniale udstilling.

 

 

 

 

 

 

Anna Stahn – WALKING DEBT

Foto: Roxnakowsky

 

 

 

 

 

Anna Stahn er ikke typen, der nedlader sig til readymades, men er en rigtig kunstner, der endda selv fremstiller sine stoffer med avispapirmønster.

 

Anna Stahn – WALKING DEBT kan man gå om bord i frem til 29. maj 2022.

 

 

 

 

 

Konrad Mägi på GL STRAND – DET GÅDEFULDE MALERI kan man lade sig betage af helt frem til 29. maj 2022.

 

 

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION