BOGANMELDELSE: GLYPTOTEKETS ARKITEKTUR
Århundredets collage
✮✮✮✮✮✮
‘ …… artiklerne kommer hele vejen omkring dette fornemme bygningsværk ….’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Glyptoteket har i år 125 års jubilæum, hvilket naturligvis skal fejres på behørig vis. I den anledning står Strandberg Publishing A/S for en formidabel, rigt illustreret bogudgivelse, og Glyptoteket bidrager selv med særudstillingen “Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur”.
Kulturinformations Niels Lyksted har set nærmere på begge jubilæumsindslag. Læs anmeldelsen af udstillingen “Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur” – her
Oprindelsen
Vi kender alle det imponerende bygningsværk lige ved siden af Tivoli. Men hvorfor står der Ny Carlsberg Glyptotek over indgangspartiet? Det skyldes, at der eksisterede et Glyptotek forud for det nuværende. Det etableredes i tilknytning til Carl og Ottilia Jacobsens private villa Gammel Bakkegård i Valby. Her fik offentligheden i 1882 adgang til en relativt beskeden kunstsamling, der kunne vises i blot en enkelt sal.
I de følgende år voksede samlingen hastigt, hvilket gav anledning til, at det første Glyptotek gradvist blev udvidet med flere sale. Dermed fødtes idéen om opførelsen af et nyt museum i hovedstadens centrum, der skulle udbrede kendskabet til kunst for hele befolkningen. Det er denne bygning, der fejres ved jubilæet.
Vinterhaven. Foto: Anders Sune Berg © Ny Carlsberg Glyptotek
Knopskydning
Ny Carlsberg Glyptotek, som vi kender i dag, så ganske anderledes ud ved indvielsen i 1897. Bygningen bestod dengang blot af tre fløje med et åbent gårdrum, hvor Vinterhaven er i dag. Den markante kuppel – bygningens vartegn – er en senere tilføjelse.
Der skulle tre arkitekter til for at give Glyptoteket det nuværende udseende og den nuværende struktur: Vilhelm Dahlerup, Hack Kampmann og Henning Larsen.
Selv om bygningskomplekset således er blevet til ved knopskydning, fremstår det harmonisk udadtil. Det skyldes primært, at de to hovedbygninger opført af Dahlerup (1897) og Kampmann (1906) begge er symmetrisk opbyggede og opført i røde mursten.
Det er indvendigt, at de forskellige stilarter for alvor mødes. Her mødes næsten alle væsentlige stilretninger i samtiden til århundredets collage samlet på en og samme adresse. Kun modernismen er vanskelig at få øje på. Det skyldes, at Henning Larsens bygning fra 1996, der er en mellemting mellem modernisme og postmodernisme, ikke kan ses udefra.
Dahlerup
Centralt i Dahlerups bygning er indgangspartiet, der er udformet som en triumfbue. Mindre kan ikke gøre det. Og dog. Så snart vi træder ind i vestibulen, imponeres vi igen. Forhallen er nemlig det mest overdådige rum i bygningen. Da den har to niveauer, er der herfra adgang til alle bygningens sale og etager. Skal man op på de øvre etager, sker det ad to ens, imponerende trappeforløb i granit. Rummene afsluttes af et buet loft med ovenlysvinduer.
Udstillingssal, Vilhelm Dahlerups bygning. Foto: Anders Sune Berg © Ny Carlsberg Glyptotek
Kampmann
Allerede i 1906 blev Glyptoteket udvidet med endnu en kæmpemæssig husblok. De to bygninger blev bundet sammen af to portalbygninger og fremstår dermed som en enhed. For udvidelsen stod arkitekten Hack Kampmann. Samtidig fik museet den længe ønskede Vinterhave med den ikoniske kuppel.
Mens Dahlerup opdelte sit store bygningskompleks i synlige sektioner, udformede Kampmann sin facade som én fortløbende og sammenhængende flade. Begge arkitekters facader er opført i røde mursten. Hvor Dahlerup foretrak maskinstrøgne mursten, valgte Kampmann håndstrøgne, specialfremstillede røde mursten med en mørkere lød.
Larsen
Seneste bygningsudvidelse kom i 1996, takket være arkitekt Henning Larsen. Han skabte en selvstændig og tidssvarende bygning til den franske malerisamling. Bygningen blev placeret i den ene lysgård i Kampmanns bygningskompleks. Den fylder ikke hele gårdrummet ud og ligger som en monolit i gårdrummet. Bygningen omkranses af et trappeforløb med ovenlys. I dag bruges den primært til vekslende særudstillinger.
Tilblivelsen
Men hvorfra fik brygger Carl Jacobsen ideen til arkitekturen bag det nye Glyptotek? I 1906 udgav han et skrift med titlen Ny Carlsberg Glyptotekets Tilblivelse. Der var tale om en personlig beretning om de begivenheder, der ledte frem til åbningen. Omtalen af de arkitektoniske aspekter er imidlertid temmelig kortfattet.
Det har fået kunsthistoriker Martin Søberg til at se nærmere på mulige inspirationskilder fra Jacobsens samtid. Han skriver herom i artiklen Tilblivelse og typologi. Titlen til trods kan artiklen læses af de fleste. Og det er spændende læsning. Ideerne til Glyptotekets arkitektur var der nemlig mange af, ligesom der oprindeligt arbejdedes med flere placeringsmuligheder for bygningen.
Facade, Vilhelm Dahlerups bygning. Foto: Anders Sune Berg © Ny Carlsberg Glyptotek
Placeringen
Herpå følger en interessant artikel om Glyptoteket og det moderne Københavns tilblivelse af museumsinspektør ved Københavns Museum, Jakob Ingemann Parby. Særligt spændende er naturligvis den del af historien, der specifikt handler om Glyptoteket.
Det fremgår heraf, at Carl Jacobsen i første omgang afslog den nuværende placering af Glyptoteket. Den var for afsides beliggende og for tæt på “det plebejiske” Tivoli. Bygherren var formentlig heller ikke begejstret for naboskabet til Rudolph Berghs Hospital, opført i 1886 for patienter med kønssygdomme, herunder prostituerede.
Til gengæld besluttedes det, at byens andet elværk skulle placeres lige i nærheden. Det tiltalte bryggeren. Elektricitet var et symbol på fremskridt. Opførelsen af Københavns Rådhus omkring århundredeskiftet lige i nabolaget sikrede ligeledes, at placeringen blev optimal. Hertil kom den nuværende Københavns Hovedbanegård, der blev indviet i 1911.
Modtagelsen
Trods de mange gode tanker fik Ny Carlsberg Glyptotek ikke ligefrem en positiv modtagelse i forbindelse med indvielsen den 1. maj 1897. “Der er for meget stads og smagløst Krimskrams både ude og inde”, lød et af kritikpunkterne. I Politiken blev bygningen kaldt “et Monstrum af Smagsløshed” og en “Skifting avlet ved Voldtægt og født i Dølgsmål”. Alligevel tog folket den nye institution til sig. En stor kunstudstilling, der skulle være en art reklame for Glyptoteket trak fulde huse. Alene i den sidste uge besøgtes udstillingen af flere end 34.000 mennesker.
Byggetekniske nybrud
Glyptotekets ydre er opført af helt traditionelle materialer, hvorimod de bærende konstruktioner bag facaderne består af flere banebrydende tekniske løsninger. Det belyses i en interessant artikel af arkitekt Birgitte Kleis.
Interessant nok var fx brugen af beton endnu i sin vorden. Dahlerup måtte derfor udarbejde nøje retningslinjer for fremstillingen af og brugen af betonen til fundamenterne. Selv murstenenes mål måtte arkitekten tage sig af. Mursten havde dengang endnu ikke en fast størrelse, men varierede fra teglværk til teglværk. Hertil kom, at fugebredden måtte angives nøje for de forskellige typer af sten.
Tagkonstruktionen var også et produkt af en industriel brydningstid. Den blev nemlig ikke udført som en traditionel tømmerkonstruktion, men derimod som en bærende konstruktion med gitterspær af stål. En særlig udfordring var Vinterhavens enorme kuppel, der skulle bæres af 12 støbejernssøjler med kapitæler støbt i stål. Arkitektens ønske var, at søjlerne skulle inddækkes af keramiske fliser, men det blev ikke opfyldt. Søjlerne endte med at stå med et udpræget industrielt udtryk.
Farvearkæologi
Salenes vægfarver har i hele Glyptotekets historie spillet en stor rolle, både for arkitekturen og for de udstillede kunstværker. I de seneste 125 år er farverne blevet farvesat flere gange i skiftende kulører i overensstemmelse med tidens herskende mode.
I 2021 ønskede Glyptoteket at få undersøgt den oprindelige farvesætning i de to bygninger. Det førte til en omfattende farvearkæologisk undersøgelse. Den er endnu ikke afsluttet, men de første skridt er allerede taget. Væggene i Dahlerups bygning er nu genskabt ud fra de oprindelige farver, men tilpasset de øvrige dekorationer og farver i salene. Og så er der arbejdet med akrylmaling, ikke oliemaling.
Gulvene
Når det gælder Glyptotekets farver, kommer vi ikke bort fra mosaik- og terrazzogulvene, der lige som væggene spiller en stor rolle for helhedsopfattelsen. Gulvene skal spille med og tale til omgivelserne uden at stjæle opmærksomheden fra kunstværkerne, fremgår det af bogens sidste kapitel. Dette er lykkedes fuldt ud, da man som museumsgæst får følelsen af, at mønstrene i stengulvene naturligt leder én igennem de forskellige rum. Den store variation og afveksling mellem hver sal, hvert gulv er forskelligt – og fremstår som et kunstværk i sig selv.
Festsalen, Hack Kampmanns bygning. Foto: Anders Sune Berg © Ny Carlsberg Glyptotek
Vurdering
“Glyptotekets arkitektur” er et fornemt bogværk, der på bedste vis bidrager til at fejre Glyptotekets 125 års jubilæum. Artiklerne kommer hele vejen omkring det fornemme bygningsværk, der er blevet et naturligt vartegn for København.
Artiklerne er velskrevne og kan læses af alle med interesse for kunst – selv om der naturligvis også forekommer begreber fra arkitekturens verden. Skulle disse give anledning til problemer, er bogens utallige illustrationer en fortræffelig hjælp på vejen. Vi bydes nemlig konstant på historiske fotografier, arkitekturtegninger og utallige nyoptagelser af Anders Sune Berg. Berg er ikke blot en fremragende arkitekturfotograf, han har tillige været tilstede på de helt rigtige tidspunkter, hvor det naturlige lys fremhæver bygningskompleksets mangefacetterede, arkitektoniske og kunstneriske udsmykninger. Hvad mere kan man ønske sig?
BOGANMELDELSE: GLYPTOTEKETS ARKITEKTUR. Strandberg Publishing. Redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen og Anna Manly. 344 sider, rigt illustreret. Pris: 349,95 kr.
BOGANMELDELSE: GLYPTOTEKETS ARKITEKTUR – se mere her
BOGANMELDELSE: GLYPTOTEKETS ARKITEKTUR er skrevet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION