Det Kongelige Teater: MARIA STUARDA

Operahuset

✮✮✮✮✮

‘ …… det er en fornøjelse at opleve operaens opblomstring i disse år …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Gaetano Donizetti, italiensk komponist 1797-1848, er en af operaens største komponister. Han skrev sin første opera i 1818, men nåede først succes i 1822. Hans egentlige gennembrud kom i Milano i 1830 med Anna Bolena. Den førte til hans internationale gennembrud. På det tidspunkt havde han allerede skrevet næsten 30 operaer. Han slog sit navn fast med L’elisir d’amore, Elskovsdrikken, Milano 1832, og Lucia di Lammermoor, Napoli,1835. Donizetti flyttede til Paris i 1838. I Paris 1843 opførtes hans sidste bidrag til den komiske opera, mesterværket Don Pasquale. Han havde et skrantende helbred forårsaget af syfilis.

Donizetti var en produktiv komponist. Han formåede at komponere ca. 65 operaer, og det er faktisk kun en fjerdedel, som er i den mere komiske boldgade. Han er berømt for få operaer i forhold til hans produktion. Han var i besiddelse af usædvanlige tekniske færdigheder og kunne derfor komponere exceptionelt hurtigt, dog med en lidt svingende kvalitet. Donizettis force har absolut været melodiernes lethed og sødme, samt hans sikre dramatiske stilfornemmelse og musikkens romantiske livlighed.

MARIA STUARDA

Operaen MARIA STUARDA er et enestående eksempel på en bel canto-opera. Vejen for dette vidunderlig værk har ikke været uden bump. Operaen blev uropført i 1834 i Napoli med en anden libretto af Pietro Saladino under titlen Buondelmonte. Opførelsen blev forbudt af censuren og en fiasko. En ny opførsel fandt sted i Milano i 1835 med den originale libretto. Igen blev operaen forbudt af censuren. Derefter kan man vist roligt sige, at den stod og samlede støv i små 130 år. I 1958 blev MARIA STUARDA igen sat på plakaten og har siden været et kæmpe succes.

Fiktion

MARIA STUARDA er hvad man vil kalde en lyrisk tragedie i to akter. Librettoen af Giuseppe Bardari,1817-1861, er baseret på Friedrich Schillers tragedie om Maria Stuart. Historien handler om striden mellem Maria Stuart, dronning af Scotland og Elizabeth, dronning af England. Mødet mellem de to, som forekommer i både skuespillet og operaen, er historisk ukorrekt. Det er trekantsdramaet mellem Maria Stuart, Elisabeth I og Robert Dudley Leicester også. Den står på librettistens egen regning. På den anden side man ved jo aldrig!

Et drama

Til gengæld er historien blevet et drama af dimensioner. De to magtfulde dronninger, den protestantiske Elizabeth I, -Elisabeth Jansson, og hendes katolske kusine Maria Stuart, Gisela Stille, elsker den samme mand, Jarlen af Leicester-Galeano Salas. Elisabeth I havde et turbulent liv. Hun var datter af Henrik 8, som lod Elisabeths mor halshugge, inden hun var fyldt 3 år. Elisabeths søster, der også hed Maria, så hende som en trussel fordi hun ikke var katolik. Elisabeth sad mange år i fængslet i Tower, men da søsteren døde, blev Elisabeth dronning i 1558. Elisabeth forblev barnløs. Hendes største trussel var hendes kusine Maria Stuart, der havde børn, altså en arving til tronerne.

Da de begge er ambitiøse og magtfulde kvinder, bliver det en eksplosiv kamp, for at vinde Jarlen af Leicester. Elisabeth er stærk, men isoleret. Elisabeth Jansson synger Elisabetta, navnet i operaen, med en overbevisende pondus og styrke. Hun når helt ned til bagerste række. Maria, Gisela Stille, har trukket offerkortet og spiller sin martyrrolle med stil. Hun viser sig dog at være stærkere end først antaget. Gisela Stille er strålende med en flot stemme.

Så det risler koldt ned af ryggen

Der er følelsesladede arier og duetter, som får det til risle koldt ned ad ryggen. Midt imellem de to kvinder står Jarlen, som synges af den mexicansk- amerikanske tenor Galeano Salas. Han har en pragtfuld stemme med en sigende gennemslagskraft. Han bliver en klemt mand i dette drama og spiller rollen til perfektion. Marias faktotum, Anna Kennedy-sunget af Johanne Bock, gør en god figur og er der når Maria har brug for hende. Elisabeths personlige rådgiver, Lord Cecil synges af Theodore Platt og det gør han med overbevisning. Henning von Schulman/Antti Mähönen synger Talbot. Henning von Schulman er en gedigen sanger, der aldrig skuffer. Han er glimrende i denne rolle, hvor han prøver at være mellemmand mellem de to kvinder. Operakoret er også godt syngende.

Det er et både et politisk og personligt drama, men mest en form for sangdyst mellem de to dronninger. Det er en elegant måde at blande historiske facts og fiktion. Der er spænding til det sidste, selvom vi alle godt ved, at Elisabeth får Maria halshugget.

Scenografien

Scenografien er overvældende og kostumerne en smuk blanding af Tudorperioden, 1485-1603, og nutiden. Julia Hansen har et godt blik for dramatiske effekter og hvordan man kan understrege personlighederne mest og bedst muligt. Kulisserne er monstrøse og kører frem og tilbage, op og ned, med lethed. Der er kæmpe sætstykker, indrammet med et diskret neonagtigt lys. Det er en genial virkning med skovidyllen, som på denne måde skifter farver, alt efter stemningen, og i særdeleshed i forhold til hvem af de to kvinder der indtager rummet. En meget smuk og levende scenografi, der på en gang er storladen, men samtidig formår at bevare intensiteten i de intime scener. Takket være den elegante lyssætning.

Koreografien

Koreografien står Mathieu Guilhaumon for. Der er for megen dans i første akt. På den anden side dansede man meget og mange forskellige danse, inspireret fra andre lande. Så jeg kan godt se ideen i at vise en simplificeret udgave af tidens danse, men sangerne og koret piskede rundt. Det skal siges at de var meget præcise.

Operachefen er med på beatet

I det hele taget er det en kraftfuld formidling af den franske instruktør Mariame Cléments, ikke har lagt fingrene imellem for at vise os de grumme sider af magtbegær, intriger, jalousi, rivaliseringer og som har formet både den originale historiefortælling og fiktionen.

Det er en fornøjelse at opleve operaens opblomstring i disse år. Den nye operachef er med på beatet og er ikke bange for at prøve kræfter med nye moderne opsætninger. Operaen er blevet støvet af og det vil helt sikkert gøre denne lidt sofistikerede kunstart mere folkelig og attraktiv. Som den var tidligere, f.eks. i Donizettis tid.

Det Kongelige Teater: MARIA STUARDA. Medvirkende: Elisabetta-Elisabeth Jansson, Maria-Gisela Stille, (Gisela Stille fejrer i denne sæson sit 25-års jubilæum i Maria Stuarda). Anna Kennedy- Johanne Bock Roberto, Jarl af Leicester-Galeano Salas, Lord Cecil: Theodore Platt, Talbot: Henning von Schulman/Antti Mähönen. Dirigent: Paolo Arrivabeni. Instruktør: Mariame Clément, Genopsætningsinstruktør: Jean-Michel Criqui, Scenografi og kostumedesign: Julia Hansen. Lysdesign: Ulrik Gad. Koreografi: Mathieu Guilhaumon. Det Kongelige Kapel. Det Kongelige Operakor. Korsyndemester: Steven Moore. MARIA STUARDA synges på italiensk med danske overtekster af Nila Parly og engelske overtekster efter de danske af Nigel Warrington. Musik: Gaetano Donizetti. Libretto: Giuseppe Bardari.

Det er første opførelse på Det Kongelige Teater. Co-produktion med Grand Théatre de Genéve.

Det Kongelige Teater: MARIA STUARDA – se trailer her

Det Kongelige Teater: MARIA STUARDA – se mere her

Læs eller genlæs Freverts interview med operachefen her

Det Kongelige Teater: MARIA STUARDA er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm