Kunst Litteratur Rejser

Face to Face – Thorvaldsen and Portraiture

Da selfiestangen var lavet af marmor

Vi anmelder ‘Face to Face Thorvaldsen and Portraiture’

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

Face to Face Thorvaldsen and Portraiture

 

 

Kan man sammenstille selfies anno 2020 med Thorvaldsens marmor portrætter anno 1800?

 

Faktisk Ja. Mange af dem var bestillingsopgaver og Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som var en eftertragtet portrættør I hele Europa, idealiserede ansigtstrækkene for at opnå både den tids skønheds idealer og et tidløst udtryk. Lidt ligesom alle de redigerings programmer der bliver brugt i forbindelse med selfies i dag. Det handler ‘Face to Face Thorvaldsen and Portraiture’ om.

 

Da selfiestangen var lavet af marmor

Den store forskel er at det var noget mere tidskrævende at lave en buste, et portræt I marmor – det betød at Thorvalsen også lærte det portrætterede menneske at kende og i modsætning til vore dages selfies havde Thorvaldsen havde et kun et shot. I det kunstneriske arbejde ligger også en frihed til at fortolke det menneske som blev portrætteret.

 

Busterne var oftest rigmands bestillinger, men det kunne også være sørgende der ønskede at give deres afdøde et smukt eftermæle. Men også kendisser som Byron og den franske filosof og kritiker Baudelaire kom til Thorvalsen for at blive portrætteret.

 

Det var almindeligt dengang også at idealisere kroppen, det betød at man ofte satte et portræt på en smuk krop, hvis der var tale om en hel skulptur, uanset hvordan den portrætterede egentlig så ud.

 

I dag redigerer vi også selfies sådan som vi selv synes vi ser ud, eller gerne vil gengives – Thorvaldsen fokuserede heller ikke på småskavanker, men på det udtryk han og ikke mindst kunderne ønskede. Forestil dig f.eks en marmor buste med fregner eller ujævnheder?

Obama

I samlingen findes også et nyere 3d printet portræt af Obama – ingen idealisering her, han er som han er, helt uden filter og ”with flaws and all”. Så du kan komme helt tæt på ‘the real thing’, uden at blive taklet af hans bodyguards!

 

Mange af os har nok også set det opslag på facebook med den smukke marmor buste til venstre og så 2020 versionen til højre? Hende til venstre har smukke klassiske og yndefulde træk og så til højre ser vi den samme buste, men her har hun fået store 2020 filler læber og godt med implantater i brysterne – to meget forskellige skønhedsidealer som afspejler datidens og nutidens ånd.

 

Hvad er der så specielt ved en skulptur, en buste? At stå face to face med en buste, at kunne gå rundt om den, at kunne gå helt tæt på – det at kunne glo uhæmmet og undersøgende lige op i ansigtet på et andet menneske, det er helt specielt. Man kan næsten føle det portrætterede menneskes nærvær og åndedræt. Det er unægtelig en langt mere sanselig oplevelse en end selfie. Ikke kun fordi en buste er tredimensionel, men også fordi struktur og stoflighed i materialet gør busten levende. Man får bare lyst til at røre…

 

Størrelsesforholdet 1:1 spiller også en rolle for hvordan vi oplever det, når vi står lige overfor en historisk eller forgangen person – I et frosset øjeblik, det er så meget mere end en flad selfie – og ligesom der opstod et rum mellem kunstner og den portrætterede, opstår der et nu et nyt rum mellem dig og busten. Og det rum er spændende at udforske. Det er din fortolkning der interagerer med både Thorvaldsens fortolkning og tilstedeværelsen af det menneske der blev portrætteret.

 

Bogen er et sandt pragtværk med mange flotte foto og er på engelsk, og rummer så mange fine og spændende fortællinger om de portrætterede og relationen mellem Thorvaldsen og hans modeller. Den fortæller også om Thorvaldsens arbejdsmetoder og fremgangsmåder. Værket ‘Face to Face Thorvaldsen and Portraiture’ er spækket med landets dygtigste bidragsydere hvor vi ser kendinge som Merete Pryds Helle og naturligvis også guldaldereksperten Anna Schram Vejlby fra Den Hirschsprungske Samling. Bogen udgives sammen med særudstillingen af samme navn på Thorvaldsens Museum, som vises frem til 18. oktober 2020, og indgår som et element i markeringen af 250-året for Bertel Thorvaldsens her i 2020.

 

Det er en utrolig spændende verden at gå på opdagelse i og absolut både vedkommende anno 2020 og yderst læseværdigt.

 

 

‘Face to Face Thorvaldsen and Portraiture’

Af: Jane Fejfer og Kristine Bøggild Johannsen (red.)

Omfang: 288 sider, rigt illustreret med nyoptagelser af skulpturerne

Sprog: Engelsk Pris: 399,95 kr.

Forlag: Strandberg Publishing

 

Foto: Jakob Faurvig, Thorvaldsens Museum.

 

Indlægget er skrevet af Sophia Schrøder, KULTURINFORMATION

@sophiaschroederdesign