BONNARD – PIERRE & MARTHE
Mysteriet om Pierre og Marthe Bonnard
© Carole Bethuel
✮✮✮✮
‘ ……. velspillet og ualmindeligt smukt fotograferet …….’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Det hævdes, at Pierre Bonnard aldrig ville være blevet den berømte kunstner, som mange af os kender, hvis det ikke havde været for hustruen, den gådefulde Marthe, som indgår i over en tredjedel af hans malerier.
Det kræver en nærmere forklaring. Og den forsøger Martin Provost at give os i den nye film “Bonnard – Pierre & Marthe”.
Instruktøren kender vi fra filmen “Séraphine” fra 2008. Her fortalte Provost den gribende historie om den enfoldige, midaldrende husholderske Séraphine Louis, der havde et bemærkelsesværdigt talent for at male, men som endte sit liv på en institution for sindslidende. Først efter sin død i 1942 blev hun berømt og respekteret. Det skete under kunstnernavnet Séraphine de Senlis.
I “Bonnard – Pierre & Marthe” må en af hovedpersonerne, Marthe, ligeledes opgive at male på grund af psykiske problemer. Trods denne lighed udspilles en helt anden og langt mere kompliceret historie. Der er således ikke tale om en traditionel biografi, men snarere om et psykologisk drama.
© Renaud Konopnicki
Pierre Bonnard
For dem, der måske ikke har helt check på, hvem Pierre Bonnard (1867-1947) er, skal det kort nævnes, at hans malerier stilistisk kan minde om post-impressionismen. Bonnard malede imidlertid i sit studie efter hukommelsen, mens de ægte impressionister malede i naturen. Glyptotekets retrospektive udstilling i 2019 om Bonnard havde således med rette titlen “Erindringens farve” – se mere her
Mange af Bonnards motiver stammer fra Le Cannet i Sydfrankrig, hvor han udforskede lokalområdet på sine daglige vandreture. Her fangede han udsigten over landsbyens hustage, Middelhavet og bjergene i Estérel. Men en væsentlig del af hans motiver er hentet fra privatlivet. Og det er dem, som er udgangspunktet for den aktuelle film.
© Renaud Konopnicki
Gådefulde malerier
De mere private malerier viser, at Pierre og Marthes samliv absolut ikke var lutter lykke. Det fremgår fx klart af et af Bonnards billeder, “Ung kvinde i haven”, som har den unge model Renée Monchaty i centrum. Hun var ikke blot model, men også Pierres elskerinde. Ude i billedets kant ses Marthe. Dermed afspejles Marthes velbegrundede jalousi.
Andre malerier lader sig imidlertid ikke aflæses så klart. De kan være melankolske og drømmende og viser fx Marthe liggende i et badekar. Disse billeder har nærmest en gådefuld karakter. En ting er imidlertid helt klart: der er noget galt med Marthe. Men hvad?
Oprigtighed og løgn
I begyndelsen af deres forhold var Marthe allestedsnærværende og hengiven over for Pierre. Men hun havde også en mere dyster side, som hun skjulte for ham. Samlivet blev derfor til en foruroligende blanding af oprigtighed og løgn. Læg hertil, at Pierre, som antydet, var glad for unge damer – og de for ham.
Trods alle problemerne kunne Bonnard ikke forestille sig livet uden Marthe. Hun var en uundværlig del af hans kunst, og han forlod hende aldrig trods den snigende psykiske sygdom. Lige til det sidste viste Pierre hende absolut hengivenhed.
© Carole Bethuel
Et ønske om frihed
Martin Provost indleder filmen i 1893, hvor de to hovedpersoner mødtes i Paris.
Pierre fremstilles som en talentfuld ung maler, mens Marthe syr kunstige blomster i en mindre virksomhed. De mødes tilfældigt på gaden, hvor Pierre spørger, om hun vil stå model for ham. Billedet er endnu ikke malet færdigt, før begge ender i Pierres seng. Der er kort sagt tale om kærlighed ved første blik.
Det viser sig imidlertid hurtigt, at deres sociale baggrunde og personligheder er milevidt fra hinanden. En ting havde de dog til fælles: ønsket om frihed. Hun fra sit fattige liv. Han fra sit borgerlige miljø.
Kunstnervennerne
Marthes første møde med Pierres kunstnervenner, som blandt andet omfatter malerne Claude Monet og Édouard Vuillard, blev en katastrofe. Vennerne, der fremstilles som endimensionelle papfigurer i filmen, ignorerede hende totalt, og Marthe forlod selskabet.
Det kan man bestemt ikke fortænke hende i. En af vennerne, koncertpianisten Misia Sert, fremstår ualmindelig ubegavet og usympatisk. Hun skifter konstant ægtefælle i en evig jagt på penge. Og karrieren som kunstner ofres gerne til fordel for et liv i sus og dus med den ene mere utiltalende rigmand efter den anden.
Hvad Pierre ser i disse tåbelige personager fremgår ikke af filmen, men i følge kunsthistorien så de det som deres opgave at gøre op med tidens salonmaleri og erstatte det med impressionistiske malerier, der sprudlede af farveglæde. Man tror, at det er løgn, når man ser hvordan disse kunstnere fremstilles i filmen.
© Renaud Konopnicki
Kærlighed og krig
At Pierre og Marthe i begyndelsen af deres forhold er ualmindelig glade for hinanden fremgår af utallige, nærmest identiske scener, der viser dem smide tøjet og jagte hinanden gennem de smukke landskaber for til sidst at havne i Seinens klare vand. Desværre er disse scener nok nogle af de mest overbevisende vidnesbyrd om deres kærlighed i filmen. Og det er ikke nok!
Til gengæld er der rigeligt af problemer i deres forhold. Så mange at det hurtigt bliver for meget af det gode. Vi bydes nærmest uafbrudt på det ene skænderi efter det andet. Der råbes højt og smides med inventaret. Jeg savner derfor en forklaring på, hvorfor i alverden de blev sammen i et halvt århundrede. For det gjorde de!
Renée Monchaty
I 1921 tog Pierre og den unge model Renée Monchaty til Rom sammen uden Marthes vidende. Marthe troede, at Pierre skulle studere kunst og åbne en kunstudstilling. Renée derimod forventede, at hun skulle giftes med Pierre. Det blev imidlertid ikke til noget, og til slut tog Pierre hjem til Marthe, som han alligevel ikke kunne undvære. Renée begik efterfølgende selvmord.
Marthe som kunstner
Ved hjemkomsten viser det sig, at Marthe under Pierres fravær har forsøgt sig som kunstner og opnået en vis anerkendelse af selveste Monet. Pierre bliver selv så begejstret for hendes talent, at han ligefrem tilbyder at stå for madlavningen, så hun kan udfolde sig kunstnerisk! Mere end én gang? Næppe!
Det virker utroværdigt, at Monet og Bonnard, to af tidens mest fremtrædende kunstnere, kunne falde for en amatørmalers første frembringelser. Men det påstår filmen i hvert fald.
Desværre for Marthe (og kunsthistorien?) bliver hun gradvis mere mentalt syg efter sin første og eneste udstilling i Paris. Pierre plejer hende med stor kærlighed til hendes død i 1942.
© Carole Bethuel
Vurdering
Med “Bonnard – Pierre & Marthe” har Martin Provost desværre valgt at nedtone Pierre Bonnards kunstneriske udvikling til fordel for en indgående beskrivelse af de to hovedpersoners indbyrdes relationer på godt – og især på ondt.
Pierre og Marthe skændes filmen igennem så det brager, så hvorfor blev de sammen? Rummede deres samliv andet og mere end det seksuelle? Det fremgår ikke klart. Jeg savner i hvert fald en overbevisende beskrivelse af et tæt følelsesmæssigt forhold livet igennem. Gentagne scener med nøgenbadning i Seinen fremmer ikke forståelsen. Indrømmes skal det dog, at naturscenerne er særdeles smukke.
Kunstnerlivet i Paris kunne med fordel have indtaget en større rolle i filmen. Det var en smeltedigel uden lige. Den ene “isme” efter den anden opstod. Det må have været nogle spændende og interessante personer bag. Desværre fremgår det slet ikke af filmen. Selv kunstnere som Claude Monet og Édouard Vuillard fremstår som totalt ligegyldige personer. Det eneste de bidrager med er lidt proviant til en frokost i det grønne og så selve borddækningen.
Trods mine indvendinger er filmen bestemt ikke uden gribende momenter – især i filmens indledning og afslutning. Den er velspillet og ualmindeligt smukt fotograferet. Især i begyndelsen af filmen overraskes man positivt af filmens fortællerytme. Der klippes hurtigt mellem de enkelte scener, der hver især rummer væsentlige informationer om de to hovedpersoner og deres indbyrdes relationer. Det skaber fremdrift.
Desværre tager konflikterne overhånd, og vi får efter min mening ikke en fyldestgørende forklaring på, hvilken indflydelse Marthe fik på Pierres kunstneriske udvikling og omvendt.
© Carole Bethuel
BONNARD, PIERRE AND MARTHE, 2023. Instruktør Martin Provost, medforfatter Marc Abdelnour. Filmen fik premiere ved filmfestivalen i Cannes sidste år, hvor den deltog i det officielle program. Cécile de France og Vincent Macaigne medvirker i de to hovedroller som hhv. Marthe og Pierre Bonnard. Varighed 122 min.
Filmanmeldelse: BONNARD – PIERRE & MARTHE – se trailer her
Filmanmeldelse: BONNARD – PIERRE & MARTHE – se mere her
Filmanmeldelse: BONNARD – PIERRE & MARTHE er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.
Redaktion: Jesper Hillestrøm