Filmanmeldelse: POOR THINGS
✮✮✮✮✮✮
‘ …….. fine pointer og en af dem er så jordnær som, at kvinder selv bestemmer hvad de vil …..’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Vi befinder os i det victorianske London eller et andet tilsvarende sted der er blevet spicet op med et par fantasibygninger. En smuk kvinde, klædt i elegant blåt tøj, kaster sig ud fra en bro. Dybt bevidstløs bliver hun bragt til den excentriske kirurg Godwin Baxter. Inden kvinden kom, havde han eksperimenteret med at krydse forskellige dyr med hinanden som f.eks. et med hønseben og bulldoghoved, men vil gerne gå endnu længere. Kvinden er gravid og Godwin genopliver hende ved at erstatte hendes hjerne med den stadig levende baby, hvilket resulterer i, at kvinden bliver som et spædbarn da hun vågner. Han kalder hende Bella Baxter.
Et drama i fantasy-universet går i gang
Godwins far var også kirurg og mishandlede sønnen, brugte ham som et eksperiment, men alligevel gik han i faderens (blodige)fodspor. Bella opfører sig nu som et utilpasset barn. Godwin er sikker på at hun i løbet af kort tid, både vil kunne tale, gå og spise almindeligt. Bella kalder Godwin for “God”, da det er noget af det første han lærte hende.
Godwin har travlt med at undervise medicinstuderende og spørger en af dem, Max McCandle, om han vil være assistent for ham. Han skal nøje følge alle bevægelser Bella foretager sig og nedskrive samtlige ord Bella siger. Hver dag hele døgnet. Hun progredierer hurtigt. Hendes stavrende, søgende gang bliver bedre, hun spiser mere civiliseret og taler. Lidt efter lidt forelsker Max sig i Bella og vil giftes med hende. Godwin siger ja, men der er visse betingelser, de skal alle tre bo sammen i Godwins hus.
Bella og Max accepterer betingelsen, men med Bellas udviklingstempo vil hun leve sit eget liv. Godwins advokat, Duncan Wedderburn, bliver interesseret i Bella, men kender ikke hendes baggrund. Hun stikker af med Duncan, der ikke aner hvad der har ramt ham. Deres rejse starter i Lissabon. Vi kommer på flere besøg i aldeles henrivende bygninger i skønneste art-deco stil. Bella er på dette tidspunkt nærmest blevet besat af sex og det kan tage pusten fra selv den mest opblæste Casanova, som Wedderburn. Han er desperat, for hun stikker hele tiden af fra ham.
Han må have hende væk fra byen og lokker hende ned i en skibskiste. Da Wedderburn lukker hende ud, befinder de sig på et vidunderligt krydstogtskib. Bella får klaustrofobi, hendes frihed er væk. Hun har nu udviklet en særegen sans for menneskelig eksistens hos sig selv. På turen møder hun Martha og Harry, der udvider hendes horisont med filosofi. Hun er dødtræt af Duncan og donerer hans penge til de fattige i Alexandria. De er nu ruineret. De kommer til Paris og Bella opdager, hvor let det er at tjene penge på at sælge sin krop og Wedderburn må gå vintervejen, i bogstaveligste forstand, i det Parisiske snevejr.
God er dødelig syg, og beder Max om at få Bella at se igen. Hun kommer tilbage og ønsker at gifte sig med Max. Så starter dramaet da Bella og Max skal giftes, for under ceremonien dukker Alfie op og proklamerer, at Bella hedder Victoria og allerede er gift med ham.
Præstationerne
Du bliver grebet af filmen fra første øjeblik. Stemningen er fortættet og gløder, takket være den fabelagtige fototeknik, scenografi og skuespilpræstationer, hvor Emma Stone, er nærmest skræmmende autentisk som Bella Baxter. Hvis man indimellem kan forbavses over, hvordan nogle af de medvirkende i Vild med dans, kan udvikle sig fra 0-100, så kan man gange Emma Stones præstation med 1000. Hun kan blive nomineret til en Oscar.
Mark Ruffalo er helt vidunderlig som Duncan Wedderburn. Han giver den selvoptagede, stereotype sjuft lige den humoristiske drejning, der i momenter næsten gør ham sympatisk.
Godwin Baxter-Willem Dafoe er forrygende. Det er en af de bedste roller han har spillet. Med et charmerende glimt i øjet og et roligt gemyt, når vi nu ved hvad han har været udsat for som barn, får han Godwin til at fremstå sympatisk i al hans gru.
Max McCandless-Ramy Youssef spiller den søde og naive unge mand der elsker Bella, med stor varme. Alfie Blessington-Christopher Abbot er rendyrket psykopat og jeg vil ikke her afsløre hans endeligt.
En helt usædvanligt spændende castet film, der giver karaktererne fylde, ved at de supplerer hinandens figurer. De blodige operationsscener er blevet fikst integreret, så de næsten føles naturlige. Filmen skifter fra sort/hvid til farver. I de sort/hvide scener bliver du forført, og må hengive dig til et ukendt univers.
Holly Waddingtons kostumedesign er uden sidestykke. På nogen måder kan man sige at det er en lidt underlig film, samtidig med at den ikke er til at komme udenom. Desuden har den nogle fine pointer og en af dem er så jordnær som, at kvinder selv bestemmer hvad de vil.
Filmanmeldelse: POOR THINGS. Medvirkende: Bella Baxter: Emma Stone. Duncan Wedderburn: Mark Ruffalo. Godwin Baxter: Willem Dafoe. Max McCandless: Ramy Youssef. Alfie Blessington: Christopher Abbot. Toinette: Suzy Bemba. Harry Astley: Jerrod Carmichael. Swiney: Kathryn Hunter. Mrs. Prim: Vicki Pepperdine. Felicity: Margaret Qualley. Martha Von Kurtzroc: Hanna Schygulla. Instruktør: Yorgos Lanthimos. Baseret på novelle af Alasdair Gray. Manuskript: Tony McNamara. Producers: Ed Guiney p.g.a., Andrew Lowe p.g.a., Yorgos Lanthimos p.g.a., Emma Stone p.g.a. Fotograf: Robbie Ryan, BSC, ISC. Kostumier: Holly Waddington. Musik: Jerskin Fendrix.
Filmanmeldelse: POOR THINGS – se trailer her
Filmanmeldelse: POOR THINGS er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm