KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter
Teater

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter

 

 

 

 

'Mere smukt end brugt'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter

Rudy S. Kleützner. Foto: Det Ny Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. timingen er alt afgørende og alt spillede ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er man vokset op i 1980'erne dukkede der en række spøjse figurer op i stuen gennem fjernsynsapparatet. Manden bag min favorit, Rudy S. Kleützner, og Alf Velling var Tommy Kenter (f.1950), der sammen med kapelmester og hyggepianist Niels Jørgen Steen fik sendetid på forskellig vis. Endelig kendte vi også Tommy Kenter fra tv-ugerevyen – Dansk Naturgas.

 

Senere i 1990'erne begyndte Kenter så en ny epoke med showet KENTEX. Og det meddeles nu, at det desværre er Tommy Kenters sidste KENTEX – øv, men han ønsker temmelig sikkert at stoppe, mens legen er god. Og legen var stadig rigtig god i Teaterkælderen under Det Ny Teater til premieren.

 

Hvis man forestiller sig et oneman-show med en hovedperson, der siger 'prut' ind i mikrofonen og krydrer med en sjofert eller to, kan man godt tro om. Vi mødes af en professionel showman, der gennem sin lange karriere har skabt sit eget univers, nuvel med lumre jokes – sådan skal det være, men også med dybde, alvor, morale og en masse andet.

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter

Alf Velling. Foto: Det Ny Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter

Foto: Det Ny Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026

Showet har i tidligere udgaver naturligvis haft 'modspillere' – og helst fra det stærke køn, i form af former og også kurver: Kort sagt dejlige damer – der kan deres kram og sikkert også kan give et kram uden at være nærige med det. Og denne gang var KENTEX SISTERS bestemt nogle, der tog salen med storm – dygtige, scenevante kvinder, der tæller bakkesangerinden Ann Farholt, Pianisten Lone Selmer og talentfulde Rebecca Thilo. Lad mig understrege, de var utroligt dygtige, og faktisk også ret søde.

 

Det er drønsvært at sætte et show sammen og sætte det op – men det er lykkedes til fulde. To ting kunne nemt ske: 1. Hovedpersonen Tommy Kenter kunne stjæle billedet, så de øvrige medvirkende kunne blive pauseklovnsskygger, eller 2. De skønne damer, kunne stjæle hele scenen fra hovedpersonen. MEN DET KOM IKKE TIL AT SKE – et perfekt samarbejde, og 'modarbejde' fik herlig plads i løjerne. Tag ikke fejl – det sad lige i skabet.

 

Showet har hele to akter. Vi tages med gennem en række tekster, monologer, dialoger og sange, dels skrevet af Tommy Kenter selv, men vi møder også tekster af Müller/Stentoft, Søeborg, Brecht og selv Shakespeare.

 

Forventeligt kom der 'genbrug' på banen – hvilket jo for mit vedkommende er hele grundstenen i netop den type shows, men derudover var der også nytænkning med bl.a. Forvandlings-mime, og selvfølgelig Swing med KENTEX SISTERS – og en masse andet gøgl og spas.

 

Intet var på noget som helst tidspunkt haltende eller sjusket – timingen er alt afgørende og alt spillede. Kim Hammelsvang dukker også op, med sin 'stemme'-voice-over og det haltede naturligvis heller ikke!

 

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter

Foto: Det Ny Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter

Foto: Det Ny Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

Figurerne

Rudy S. Kleützner vil jeg mene, er Kenters mest legendariske figur (udover Fru Christof). Den klassiske selvsikre, blærerøvstype. En mand uden det korrekte forhold til sig selv. 'Damernes ven' og 'Lady's Man' på sin egen selvglade og selvudråbte facon. En hvor flosklerne sidder selvoptaget løst – floskler som i øvrigt fungerede udmærket som genbrug for undertegnede i Folkeskolen, når man igen ikke lige havde fået læst på pensum – så kunne man få klassen til at grine og håbe på at klokken ringede – ofte virkede det. Tilbage står det gådefulde 'S' i navnet – det har vi aldrig fået svar på, hvad står for – måske Severin? Eller Sem?, jeg er ude i gætterier her.

 

Alf Velling er en herlig indestængt misforstået karakter – og igen også misforstået af sig selv og herligt ved siden af. Det gælder også figuren Kjeld, der er ligesom en forvokset teenager. Og endelig også den ensomme klovn GRINALDO.

 

Der måtte gerne have været lidt mere Rudy S. Kleützner til aftenens show, men det overlever vi nok. Til gengæld håber jeg de 16 afskeds-shows-aftner, der er planlagt foreløbig her i oktober, bliver til flere og at showet kommer rundt i landet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Information om Teater

Susse Wold var også mødt frem. Foto: Hasse Ferrold

 

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter – få mere information besøg Det Ny Teater

 

 

 

Læs mere information om:

 

Anmeldelse: CORNELIS – et Cabaret-portræt af Cornelis Vreeswijk

 

Anmeldelse: FRA SKJERN TIL VARNÆS

 

Stevns Sommerspil 2024: CABARET

 

Det Ny Teater: CHESS THE MUSICAL

 

Det Ny Teater | anmeldelse: Guys and Dolls

 

 

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter. Coverfoto: Hasse Ferrold

 

 

 

 

 

KENTEX 2026 | anmeldelse: Show med Tommy Kenter er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION