FOLKETEATRET | anmeldelse: Omgivet af idioter
Musikalsk arbejdspladskomedie

Fotograf: Büro Jantzen
✮✮✮✮✮
' ….. præsenteret i en finurlig indpakning, og budskabet går klokkerent ind …… '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Vi har mødt dem mange gange. De er der hele tiden, både på vores arbejdsplads og i vennekredsen. De tænder dig af. Du bliver irriteret, og der er ingen af dem, der er som dig selv. Kort sagt: Det er ikke mig, der er noget i vejen med. Det må da være de andre, ikke? Spørgsmålet kan besvares yderst simpelt ved at spørge: Hvilken farve er du?
Folketeatrets forestilling 'Omgivet af idioter' er baseret på Thomas Eriksons internationale bestseller, som oprindeligt er en fagbog fra 2017, udgivet i 40 lande. Vi møder bogens fire personlighedstyper, levendegjort af fem veloplagte skuespillere.
Det bliver hurtigt tydeligt for tilskueren, at de medvirkende taler fuldstændig forbi hinanden. Det er, som om de befinder sig i hver deres lille boble og ikke forstår hinandens ord. Det går op for én, at det ikke nødvendigvis handler om, hvad der bliver sagt, men om, hvordan modparten modtager budskabet. Altså hvordan vi hører og opfatter det talte ord.

Fotograf: Büro Jantzen
Når vi taler forbi hinanden
Alle kender følelsen af, at en diskussion med ens partner er løbet helt af sporet, fordi der ikke er gehør for det, man har sagt. Man taler totalt forbi hinanden, og bagefter forstår man ikke, hvordan det kunne gå så galt. Samme følelse kan opstå på arbejdspladsen. Et møde er slut, og du opdager, at du ikke har forstået de andre i lokalet. Du kan også risikere, at visse personer aldrig forstår dig, selvom du er sikker på, at du har udtrykt dig krystalklart. Det er så her, de fire 'farvede mennesketyper', rød, gul, grøn og blå, kommer trillende ind fra højre og alt bliver lysende tydeligt.
Det er der kommet en humoristisk, musikalsk komedie ud af. Instruktør Lene Skytt har holdt dramatiker Valdemar Pustelniks tekst og de fem skuespillere i stram snor. Det er lykkedes hende at få de genkendelige situationer til at hænge sammen og fungere let og smidigt.
Vi kender dem alt for godt: ham, der altid skal bestemme, og hende, der aldrig kan træffe en beslutning. For ikke at tale om ham, der taler, før han tænker, og hende, der skal vide præcis, hvorfor tingene bliver gjort lige på den måde. De er alle vegne. De fylder for meget, taler for længe, arbejder for langsomt eller stiller alt for mange spørgsmål. Kort sagt: Idioter. Heldigvis er det aldrig os selv. Eller hvad?

Fotograf: Büro Jantzen
Esther og de fire farver
Esther har efter en lang sygemelding fået nyt job. Hun glæder sig til at starte, og det eneste, hun ønsker sig, er gode kolleger. Men allerede ved mødet med sine fire nye kolleger føler hun sig udenfor. De går til frokost, og Esther tager telefonen. Utilsigtet får hun fortalt, at der er et dårligt arbejdsklima. Hun aner ikke selv, at hun har startet en lavine. I teorien burde dette være en helt almindelig arbejdsdag. Problemet er bare, at de fem kolleger ser verden og hinanden på vidt forskellig vis.
Det er her, de fire farver kommer ind i billedet. Er du 'gul' og impulsiv eller 'blå' og analytisk? Du kunne også være 'rød' og målbevidst med tendens til at være styrende. Eller måske er du 'grøn', tålmodig og den fantastiske teamplayer.
Den røde: Sophie
Sophie Marie Jeppesen er den røde, initiativrige og fremadstræbende type. Hun tager gerne styringen, også selvom der ikke er nogen grund til det. Hun siger tingene, som de er, og standser ikke op for at lytte. Hun buldrer derudad og forventer selvfølgelig, at andre følger med. Tålmodighed er ikke nødvendigvis hendes stærkeste side. Sophie er glimrende. Du kan sagtens genkende den engagerede type, der overhovedet ikke har opdaget, at hun for længst har tabt de andre i kommunikationen.
De gule: Nadia og Tobias
Der er to gule personer, spillet af Nadia Jasmin Nielsen og Tobias Shaw. På hver deres måde repræsenterer de dem, der er fulde af energi, har en masse idéer som er vanskelige at realisere, og altid en god historie i ærmet. De elsker mennesker og elsker at tale. De er de sidste, der går hjem fra festen. De er karismatiske og kan få alle med sig, også når ingen helt ved, hvor de er på vej hen.
Nadia er den sprudlende, idérige medarbejder, der har alle de rigtige ord på læben og arrangerer kurser for andre afdelinger, selvom ingen rigtig ved, hvad de går ud på. Hun er flyvsk og helt ustoppelig. Nadia rammer personligheden virkelig godt.
Tobias Shaw er ovre i den mere flamboyante boldgade. Han ser sig selv som katalysator for det gode humør og synes selv, at han sprudler af idéer. Han er bare ude af stand til at gennemføre dem. En type, der er lidt uundværlig på en arbejdsplads, fordi han har indtaget den morsomme, lettere klovneagtige rolle. Alle synes om ham. Tobias Shaw er helt vidunderlig i denne rolle.

Fotograf: Büro Jantzen
Den grønne: Esther
Den grønne type er rolig, loyal og omsorgsfuld. Esther, spillet af Marie Mondrup, kan ikke helt forstå de andres bevæggrunde, for hun vil gerne lytte og hjælpe. Hun forsøger helst at holde fred, når de andre begynder at råbe højt. Hun bliver tit kørt over. Ingen har tålmodighed til at vente på, at hun kommer ud af starthullerne. Til gengæld er den 'grønne' uundværlig, fordi hun glatter ud. Hun siger sjældent nej, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun siger ja.
Den blå: Tom
Den irriterende type er blå. Han kan drive hvem som helst til vanvid med sit pedanteri. Der skal være fuldstændig styr på tingene. Den blå, her spillet af Tom Jensen, siger aldrig noget overilet. Han tænker, før han taler. Alt skal undersøges, og han stiller de spørgsmål, som ingen andre havde tænkt på. Også dem, der måske ikke havde været nødvendige at stille. Den blå elsker fakta, orden og planer og bliver næsten utryg, når nogen siger: 'Det tager vi bare, som det kommer'. Tom Jensen er pragtfuld som tørvetrilleren, der viser sig både at have charme og kunne danse.
Omgivet af os selv
Hver især er de ikke vanskelige mennesker, men de er bøvlede for hinanden. Når vi møder mennesker, der tænker, reagerer og kommunikerer anderledes end os selv, er det overraskende nemt og hurtigt at nå frem til, at det er dem, der er noget galt med. De er langsommere end dig, sikkert også mere besværlige. De er bare for meget. De er simpelthen idioter!
Man kan også se det fra en anden side. Den røde synes måske, at den blå aldrig kommer videre. Den blå synes, at den røde træffer beslutninger uden at tænke sig om. Den gule synes, at alle de andre er kedelige. Og den grønne forsøger bare at holde sammen på det hele.
Måske er spørgsmålet derfor ikke, om vi er omgivet af idioter, men hvorfor vi så hurtigt dømmer mennesker, der er anderledes end os selv. Hvorfor mener vi altid, at det er os selv, der har de rette synspunkter? Når vi forstår, hvad der driver de andre, og hvad der driver os selv, bliver det måske lidt nemmere at arbejde sammen. Eller i det mindste lidt sværere at give de andre skylden.
Du er underholdt hele vejen igennem stykket. Der bliver sunget og danset med entusiasme og energi. Der er nok ikke så meget nyt under solen, men her bliver det præsenteret i en finurlig indpakning, og budskabet går klokkerent ind.

Fotograf: Büro Jantzen
Medvirkende: Tom Jensen-blå, Sophie Marie Jeppesen-rød, Marie Mondrup-grøn, Nadia Jasmin Nielsen-gul, Tobias Shaw-gul. Baseret på Thomas Eriksons bestseller 'Omgivet af idioter'. Dramatiker: Valdemar Pustelnik. Instruktør: Lene Skytt. Scenografi: Allan Frausing. Komponist: Markus Artved. Koreograf: Susanne Bonde. Lysdesigner: Anna Westh. Manuskriptkonsulent: Jacob Tingleff. Instruktørassistent: Jeppe Nyholm Gade. Repetitør: Jakob Lindbirk.
Omgivet af idioter. Musikalsk arbejdspladskomedie. Spiller på Folketeatret i Nørregade til 7. oktober og tager derefter på turné i større danske byer.
FOLKETEATRET | anmeldelse: Omgivet af idioter – læs mere information om forestillingen
LÆS OGSÅ:
DET KONGELIGE TEATER: Jeppe på Bjerget
TJENER FOR TO HERRER: Det Kongelige Teater
AALBORG TEATER | anmeldelse: Erasmus Montanus
Teateranmeldelse: Kasimir og Karoline
Det Ny Teater | anmeldelse: Guys and Dolls
FOLKETEATRET | anmeldelse: Omgivet af idioter er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
