KØBENHAVNS MUSEUM | anmeldelse: HVA’ HAR DU TRAVLT FOR?
– Når det grå får modspil af SPYO
Københavns Museum ”HVA HAR DU TRAVLT FOR ?”. Fotograf Christopher Egeberg ”Flip”
✮✮✮✮✮
' ….. en meget københavnsk form for samfundsoplysning: gratis, uopfordret og placeret lige dér, hvor man ikke kan undgå, at se den ….. '
– Githa Schultz, KULTURINFORMATION
København uden postkortfilter
Det er ikke ligefrem postkort-København, der danner baggrund for Flips fotografier. Beton. Grå beton. Mere beton. Mudder. Jord. Industrielle bygninger, hegn, byggepladser, tomme arealer og den slags arkitektur, hvor man kan stå længe uden helt at finde ud af, om bygningen er færdig, eller bare har givet op.
København set fra den mindre flatterende side.
Men det er ikke en samling deprimerende fotografier. For rundt omkring i alt det grå har SPYO allerede været der. Han har fundet muren, stedet eller byggepladsen, og sat sine hvide ord på den, før Flip dukker op med kameraet.
Fotografen Christopher Egeberg, ”Flip”, har gennem en årrække fotograferet den anonyme graffiti- og gadekunstner SPYOs værker.
Men Flip har også haft et særligt forhold til vejret. Han har troligt ventet på det, hans kæreste kalder SPYO-vejr: en god, tyk tåge, der lægger sig som en grålig hinde over byen, og får omgivelserne til at træde tilbage, mens de hvide bogstaver fremstår endnu skarpere.
Udstillingen HVA’ HAR DU TRAVLT FOR? på Københavns Museum præsenterer 67 fotografier.
Og heldigvis for os er SPYO ikke kommet for, at forskønne København. Han er kommet for at kommentere på den. Med få ord, tør humor og en sikker sans for, hvor de skal stå.
SPYO skriver. Flip følger efter. Først kommer kommentaren. Så fanger Flip øjeblikket, stedet og ordene, før byen igen når at ændre sig.
I 2024 blev SPYO kåret som Årets Københavner, Ibyen Prisens hovedpris, for sit årelange arbejde med at male på København. En meget passende titel til en mand, der konsekvent har brugt byen som sin opslagstavle.
BONDERØVSBY
BOLLE MÆ OST TIL 89,50
HOLD UD TIL DU DØR
KAN DU MON HØRE MIG
NORMALISERING
TILGIVELSE TILBLIVELSE
Man trækker på smilebåndet. Nogle gange griner man. Andre gange bliver man både provokeret og en lille smule vred.
Københavns Museum ”HVA GIVER DU TILBAGE TIL DEN BY DU DAGLIGT SLIDER PÅ”. Fotograf Christopher Egeberg ”Flip”
Et gråt tilbageblik
Flips fotografier får mig til at tænke på det gamle DDR, hvor jeg engang var til kunstbiennale i 1980’erne. Jeg husker ikke kun kunsten, men også farverne. Eller rettere manglen på dem. De blege, kedelige nuancer på bygningerne og i byrummet virkede nærmest deprimerende.
Jeg får også en mere hjemlig association til, hvad manglende farver kan gøre rent fysisk. Jeg arbejdede i Rigshospitalets centralkøkken i 1980’erne, hvor ”bleg kedelig mad” var en officiel menu til patienter, hvis spytcirkulation ikke skulle aktiveres. Torskerogn, leverpostej, kartofler. Æg. Farver var åbenbart heller ikke en del af behandlingen.
Sådan ser Flips København til tider ud.
Men så står der pludselig:
FORBRUGSFESTEN
Og så bliver man lidt upassende glad igen.
Københavns Museum ”KAN DU MON HØRE MIG”. Fotograf Christopher Egeberg ”Flip”
Fra tag til talerstol
Graffiti har aldrig kun handlet om maling på en mur. Den moderne graffiti opstod især i New York i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, hvor unge skrev deres navne og tags på mure, tog og andre offentlige flader. Navnet blev identiteten. Jo flere steder det stod, desto større synlighed og anerkendelse.
Graffitien kom til København i 1980’erne, og blev en markant del af bybilledet. Siden har den udviklet sig fra navnetræk og store malede værker til politiske statements og mere konceptuelle indgreb i byrummet.
SPYO har i årtier været en genkendelig, men anonym skikkelse i Københavns graffiti. Navnet står på mure og gavle, mens personen bag holder sig ude af billedet.
Det er ikke ham, der skal være berømt.
Det er ordene.
Hvor den klassiske graffiti ofte siger: Her er jeg, siger SPYO snarere: Prøv lige at se her. Han bruger graffitiens gamle våben, synligheden i byrummet, men vender formålet på hovedet. Tagget er næsten det mindst interessante. Han vil have os til at læse.
Københavns Museum ”HOLD UD TIL DU DØR.” Fotograf Christopher Egeberg ”Flip”
Public service på en betonmur
SPYOs statements kredser om forbrug, arbejdsliv, systemer og den moderne trang til hele tiden at være på vej videre. Han forskønner ikke byen. Han bruger den, som den ser ud, og placerer sine kommentarer dér, hvor de gør mest skade eller gavn.
Et industrikvarter bliver pludselig til en talerstol. En grå gavl får noget at sige. En byggeplads stiller et spørgsmål.
SPYO har selv omtalt sin graffiti som en slags ”public service”. Det er en meget københavnsk form for samfundsoplysning: gratis, uopfordret og placeret lige dér, hvor man ikke kan undgå, at se den.
Han behøver ikke stå ved siden af værket og forklare, hvad vi skal mene.
Han skriver:
KAN DU MON HØRE MIG
Og så er det op til os.
Københavns Museum ”LØNSLAVE”. Fotograf Christopher Egeberg ”Flip”
Byen der forsvinder
Et andet fotografi har titlen LØNSLAVE og stammer fra mit hood, det tidligere arbejderkvarter Vesterbro. Her er vi ved baneterrænet langs Ingerslevsgade, et område, jeg kender særdeles godt. Jeg er født og opvokset på Vesterbro, og bor her stadig.
Jeg elskede Enghave Station og har til gengæld fået Carlsberg Station galt i halsen. Her lukrerer man på de gamle Carlsberg-bygninger og deres historie, mens Enghave Station blev revet ned.
Den havde sjæl. Det har den nye station ikke. Den står tilbage som en kedelig ølsjat, mens resten af området forsøger, at sælge historien på kvadratmeterpris.
Jeg har selv været lønslave det meste af mit arbejdsliv, så titlen rammer også personligt. Men fotografiet sender mine tanker i en langt mørkere retning. Det minder mig om den dag, jeg så togindkørslen til Auschwitz II-Birkenau i virkeligheden og ordene på den berømte og berygtede port: ”Arbeit macht frei”.
Det er selvfølgelig min egen association, måske en lidt urimelig kobling, men ikke desto mindre dukker den op, mens jeg smager på ordet LØNSLAVE.
I Sydhavnen har SPYO en anden kommentar til byen.
Omkring Stejlepladsen står der:
HVA GIVER DU TILBAGE TIL DEN BY DU DAGLIGT SLIDER PÅ
Et spørgsmål, der rammer lige ned i diskussionen om, hvad der skal bevares, og hvad der skal bygges, og her bygges det nye Stejlepladsen på livet løs.
En by er ikke bare noget, vi bor i og bruger. Den er også noget, vi er med til at forme, og som vi risikerer at miste undervejs, men til hvad?
En mur kan være væk i morgen. Et industriområde kan blive til dyre boliger. Et tomt areal kan få endnu en række nybyggede lejligheder med ”kant”, ”sjæl” og sikkert også en gårdhave.
SPYO når måske, at skrive sin kommentar, inden bulldozeren kommer, eller statementet bliver malet over. Flip når, at fotografere den.
Det er her, Flips fotografier bliver mere end dokumentation. De fastholder det, som byen har travlt med at fjerne.
Graffiti lever af sit sted. Flytter man den fra muren ind på museet, mister den noget af sin risiko, tilfældighed og frækhed. Til gengæld får den noget, byen ikke længere kan rive ned: et efterliv.
Byen bygger videre. SPYO skriver videre. Flip sørger for, at vi kan huske, hvad der stod, før det hele blev kedsommeligt pænt.
Københavns Museum ”TILGIVELSE TILBLIVELSE”. Fotograf Christopher Egeberg ”Flip”
Når mørket bliver til bogstaver
Mathias Arvedsens kortfilm er et stærkt supplement til Flips fotografier. Hvor Flip fastholder de færdige værker og deres omgivelser, giver Arvedsen os et indblik i selve processen.
Filmen vises bag en afspærring, så man næsten får fornemmelsen af selv, at stå på en byggeplads. I mørket ankommer SPYO stille og roligt på sin cykel. Han forbereder malerrullen med lygten i munden, og går i gang.
Langsomt og præcist tager de hvide bogstaver form.
Det er fascinerende, at se arbejdet, som vi ellers kun møder i færdig form på vej til morgenkaffen. Når daggryet bryder frem, står ordene der pludselig. Hvide, markante og umulige at overse. De rammer én lige i synet, mens resten af byen så småt vågner.
Filmen viser roen og omhuen bag de tilsyneladende enkle bogstaver, og giver SPYO en fysisk tilstedeværelse uden, at ophæve anonymiteten.
Også musikken af Mike Sheridan er et fint bidrag. Den understøtter stemningen uden at overdøve billederne. Foto, film og musik giver tilsammen både byen, ordene og processen liv.
HVA’ HAR DU TRAVLT FOR?
Ja, hvad har vi egentlig så travlt med?
SPYO giver ikke svaret. Han skriver spørgsmålet på muren, og lader os selv rode videre med det.
Han gør ikke København kønnere. Han gør det sværere at gå forbi uden at tænke.
Og midt i alt det grå er det faktisk både befriende og opløftende.
KØBENHAVNS MUSEUM | anmeldelse: HVA’ HAR DU TRAVLT FOR? Udstillingen vises frem til og med til 28. februar 2027
Christopher Egeberg Flips udstillingskatalog, kan købes i museets butik.
Udstillingens bidragydere:
Christopher Egeberg 'Flip' arbejder fotografisk i krydsfeltet mellem dokumentation og kunstnerisk fortolkning. Inden fotografiet blev hans virke, var musik hans levevej som internationalt anerkendt DJ. I flere år har han dokumenteret SPYO’s værker, og i 2024 udgav han bogen “SPYO’s København”.
Regitze Lindø Westergaard, kunsthistoriker og museumsinspektør på Københavns Museum, har kurateret udstillingen i samarbejde med Christopher Egeberg Flip.
Mathias Arvedsen er instruktør og fotograf. Hans film spænder bredt fra hungersnød i Somalia, opioidafhængighed i Zimbabwe til rensdyrjagt nord for Polarcirklen og skateboardkultur i Nepal.
Mike Sheridan, musiker og producer, har skabt udstillingens ambiente lydside. Værket består af tre elektroniske track til udstillingens overskrifter: værdi, tempo og eksistens, og understøtter på den måde udstillingens atmosfære.
Coverfoto: Københavns Museum ”NORMALISERING”. Fotograf Christopher Egeberg ”Flip”
KØBENHAVNS MUSEUM | anmeldelse: HVA’ HAR DU TRAVLT FOR? – besøg udstillingen
LÆS OGSÅ:
KØBENHAVNS MUSEUM: Lyden af København
KØBENHAVNS MUSEUM: København i lys og skygge
Anmeldelse: KØBENHAVN – FØR & NU
KØBENHAVNS MUSEUM | anmeldelse: HVA’ HAR DU TRAVLT FOR? er skrevet af Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm