KØBENHAVNS MUSEUM: Lyden af København

– Støj, Stemmer og Stilhed

✮✮✮✮✮

' ….. en rejse gennem tid og en udstilling alle i alle aldre bør (se og) høre ….'

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Hvorfor er lyde i det gamle København spændende? Dét og meget mere får du svaret på i udstillingen ’Lyden af København – Støj, Stemmer og Stilhed’. Udstillingen omhandler lydene i København fra ca. 1790 til ca. 1920. Du får i tilkøb en spændende og overraskende samtidshistorie. Det er en interessant udstilling, der sætter fokus på hverdagens lyde i en storby. Hvad lægger du egentlig mærke til af lyde i hverdagen, hvis du går ned til f.eks. metroen? Hvordan lyder byen nu og hvordan lød den tidligere?

Tre hovedafsnit

Udstillingen er delt op i tre hovedafsnit: Støj, Stemmer og Stilhed. Nogle af de ældste lydoptagelser er tilbage i 1890'erne, optaget på en fonograf. De er ikke særligt gode, men er blevet renoverede. Eftersom det primære på udstillingen er lyd, er alle billeder blevet trukket lidt væk fra overfladen på væggene og ligesom gemmer sig i små bokse. Du skal tæt på for at se dem. Det øger interessen. Fotostaterne er lidt udtværede. Det giver god mening for pludselig bliver det lyden, der kommer frem i fokus.

Støj

’Støj’. I det første udstillingslokale bliver man bombarderet med alle byens lyde, fra 1800-tallet, det lange 1800-tallet kalder man det, for det går helt op til 1920. I denne periode sker der en masse. Der kommer sporvognen, telegrafen, telefonledninger der ’synger’, cykler og meget mere. Det er en del af det udstillingen kalder en ’lytterevolution’. Stetoskopet bliver opfundet, og som sagt den føromtalte fonograf. Disse opfindelser skærper interessen for at høre lyd på en ny måde. Man fandt ud af hvordan lyd virkede og kunne høre lyde, som ikke kunne høres tidligere.

På 'byvandring'

Hvis du går langsomt igennem rummet, fungerer det som en slags byvandring. Når du stopper op og ser et billede, vil lyden relatere til billedet. Du kan gå en tur i Tivoli, høre Rådhusklokkerne, fabriksfløjten der lyder, sporvognene som kører og klart fornemme, hvad der karakteriserer de enkelte lyde. Du er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at du befinder dig i en pulserende storby. Det er pudsigt at høre, hvordan metallet på hjulene larmer når hestevognene kører. Forskellen er enorm efter hjulene fik gummidæk på og man raslede heller ikke rundt i vognene.

For mange der kom til storbyen, var dens støj et symbol på fremskridt. Rådhusklokkerne er nok den mest ikoniske lyd i København, men tidligere var sporvognsklokken med i den pulje. Den var også et Københavner symbol. Hovedbanegården var en attraktion på højde med Tivoli. Den første bane åbner i 1847 og det var som en forlystelse, at man kunne køre fra København til Roskilde. Det var dyrt for mange og nogle kørte kun til Valby, for så kunne de gå hjem igen. Den dag i dag er det også karakteristiske lyde der kommer fra både Tivoli og Hovedbanegården.

Omkring 1903 kom den først bil og nogle mente at den sagde ’tøf tøf’, mens andre har sagt at de var støjfri. Men der findes ikke deciderede lydoplevelser. Der bliver sat mange tanker i gang undervejs. Udstillingen har nogle montre, hvor du kan høre lyde af fodtrin på asfalt og andre småspændende lyde.

Naboen….

En kilde til morskab er en væg med piktogrammer, som viser alt det man ikke kan holde ud af støj hos sin nabo i en beboelsesejendom. I de gamle ejendomme var der meget lyt og igen er der ikke meget der har forandret sig. Man var rasende over snorken, fuglefløjt fra fugle i bure, hunde der gøede, høj musik, samt andre lyde der kunne, og lad mig understrege, stadigvæk kan, få de fleste til at gå næsten bersærk.

Kvinderne i byen

I udstillingsrummet ’Stemmer’, ses en stor fotostat med kvinder der agiterer for ligestilling. Stemmerne i det offentlige rum var meget markante i den periode. Eftersom der ikke fandtes de gængse medier som vi kender i dag, tyede man til at gøre sig synlig via sin stemme i det offentlige rum. Man demonstrerede, hvad man også gør i dag, reklamer var levende bl.a. med sælgende kvinder med grøntsager fra Amager og ikke mindst de legendariske Skovserkoner på Gl. Strand, som i årtier solgte frisk fisk, fanget i Øresund.

Lyt til… stilheden

I det sidste rum finder vi ’Stilheden’. Men stilheden kan også have lyde. For måske er stilheden ikke så stille endda. På væggene er der hængt høretelefoner. Stille og roligt, kan du sætte dig ned og høre stilheden i en skoleklasse for hundrede år siden, hvor blyanten skrev på papiret, og skolelærerinden kun kom med få bemærkninger. Der er et eksempel på sko der traver rundt i en fængselsgård, fordi deres ejermænd er på gårdtur. Stilheden i parken! Jamen den er jo slet ikke så stille, som vi siger at den er. Fuglene kvidrer og vinden blæser.

En udstilling der skal høres

’Lyden af København’ er en rejse gennem tid og en udstilling alle i alle aldre bør (se og) høre. De fleste børn og yngre mennesker vil stå helt uforstående og ikke ane hvad de hører. Det er en sund oplevelse at lære sine rødder at kende. Udstillingen er strålende kurateret af Jakob Ingemann Parby.