Dante Alighieri: Den guddommelige komedie

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustreret af Alexander Tovborg og fortalt af Ditlev Tamm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Tamm og Tovborg har skabt et fabulerende univers, som opfordrer os til at gå på opdagelse igen og igen …..'

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dantes Guddommelige Komedie for alle

Den Guddommelige Komedie er et af verdens mest berømte litterære værker. Det er skrevet af Dante Alighieri (1265-1321) og stammer fra begyndelsen af 1300-tallet.

 

Værket er desuden et af verdens mest kommenterede værker. Forståeligt nok, da det er skrevet på vers og tager afsæt i de tanker man gjorde sig dengang.

 

At værket alligevel har relevans for nutidige læsere skyldes, at det handler om eksistentielle og sociale udfordringer, som vi også møder den dag i dag på godt og ondt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inferno canto 1. Helvedes første sang. De tre rovdyr. Dyrene er ikke bare dyr, de repræsenterer vellyst,

vold og falskhed og mange andre menneskelige laster, som Dante prøver at frigøre sig fra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustreret genfortælling

Dantes Guddommelige Komedie består af 100 sange, der hver har 115-160 verslinjer. Hertil kommer henvisninger til omkring 1.000 personer, som var kendt i samtiden – i hvert fald af eliten.

 

Men tag det roligt. Den netop udkomne udgave af Komedien er ikke på vers og forudsætter ikke kendskab til 1300-tallets kendisser!

 

Forfatteren Ditlev Tamm har til gengæld check på dem alle – næsten – og han er vores alvidende guide gennem hele bogen. Hertil kommer, at han har valgt at genfortælle hele Komedien i populær form ledsaget af nutidige og skarpt optrukne perspektiver.

 

Denne udgave har desuden den force, at den er gennemillustreret af den spændende, danske billedkunstner Alexander Tovborg. Men det vender jeg tilbage til!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paradiset, canto 14 (Korset). Paradisets fjortende sang. Vi ser Beatrice i venstre hjørne. Hun er sat over Dante, så han ikke kan se hende.

Og Dante sænker hovedet, blændet af lysene fra korset, hvor Kristus åbenbares midt iblandt de mange lysende sjæle.

Det er et betagende syn, som kunstneren formår at gengive så livagtigt, at vi næsten er kommet i paradis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dannelsesrejse

Komedien er et modernistisk værk fra 1300-tallet. Der er nemlig tale om en dannelsesrejse, hvor hovedpersonen, Dante, konstant bliver konfronteret med eksistentielle udfordringer af enhver art, ligesom vi bliver det i dag. Og dermed bliver både han og vi klogere på tilværelsen.

 

Vi bliver derfor bedre i stand til at realisere vores talenter, samtidig med at vi kan berige vores medmennesker. Men bemærk: værket indeholder ikke en facitliste. Det er spørgsmålene, som er det vigtige. Og de er lige så relevante den dag i dag. De indeholder nemlig universelle og eviggyldige begreber.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Purgatoriet, canto 1 (Cato). Purgatoriets første sang. I Purgatoriet møder Dante og Vergil Cato den yngre –

en kendt skikkelse fra det gamle Roms historie. Han blev anset for at være den måske mest retskafne og ordentlige mand.

Altså en rollemodel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rigdom, bullshit og nepotisme

Dante er fx bekymret for, hvad penge og rigdom gør ved mennesker. Overforbrug og ivren efter at tjene penge fører andre problemer med sig (første udsagn fra den nye pave).

 

I Dantes verden skal man mene det, man siger, eller tie stille. Ellers ender man i lort til halsen (Dante). Ligesom det, man går og siger og ikke mener noget med, kaldes bullshit (Tamm).

 

Nepotisme. Paver, der sælger embeder eller giver dem til familiemedlemmer eller gode venner. Indsæt Donald Trump i stedet for paver (min egen kommentar).

En kærlighedshistorie

De mest populære litterære værker handler om kærlighed. Det gør Komedien også.

 

Værket er baseret på Dantes ungdomsforelskelse. Den udkårne er Beatrice Portinari, som tilsyneladende uden at vide det, bliver hans muse og inspirerer ham til at skrive kærlighedsdigte. De kom ikke til at danne par i virkeligheden – kun i Dantes fantasi.

 

Da Beatrice i en ung alder afgår ved døden, rammes Dante af sorg og fortvivlelse. Han finder dog trøst i forvisningen om, at hun ikke er død, men befinder sig i Paradiset. Derfor begiver Dante sig ud på en rejse for at blive genforenet med hende i Paradis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort over Purgatoriet (Skærsilden – en mellemstation mellem helvedet og paradis).

På kortet ser vi bjerget, der ligger på en ø og derfor er omgivet af vand.

Der er en port ind, og foran porten er der mange, der venter i kortere eller længere tid på at få lov til

at komme igennem indgangen. Er man først inde, gælder det om at nå toppen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejsen

Ledsaget af den romerske digter Vergil (70 f.kr.-19 f.kr.) skal Dante nu gennem Helvedet, hvor store syndere pines, og Purgatoriet (Skærsilden), hvor de ikke helt fortabte renses for at komme til Paradis. Det lyder bestemt ikke rart – og det er det heller ikke. Men bare rolig: Komedien ender godt.

 

I 1300-tallet var en comedìa, som Dante benævner sit værk, en fortælling, der begynder dårligt, men ender godt. Desuden er den skrevet på et sprog, der henvender sig til alle. Der er altså ikke tale om en farce med falden-på-halen komik, som vi måske ville forvente i dag.

 

Ligesom Dante skal gennem det værst tænkelige for at komme til det bedst tænkelige, skal vi andre også konfronteres med det negative, så vi for alvor kan sætte pris på det positive.

 

Vi skal altså bevidstgøre os om de uendelige muligheder, der er i dette liv, og som skal bruges, mens tid er.

Helvedet

Den Guddommelige Komedie begynder med, at Dante farer forvildet rundt i en mørk skov (Helvedet) og ender med en grænseoverskridende erfaring af skønhed, indsigt og kærlighed (Paradiset).

 

I Helvedet udsættes folk for meningsløs lidelse som følge af selvcentreret kærlighed. Her møder Dante blandt andet Paolo og Francesca, der var kendt for en af datidens high society skandaler.

 

Francesca var gift med den vanskabte Giovanni – søn af Riminis fyrste. Men hun blev forelsket i Giovannis attraktive bror Paolo, og de lagde ikke skjul på deres amourøse forhold. Det blev for meget for Giovanni, der tog dem på fersk gerning og dræbte dem begge.

 

Både Peter Tjajkovskij og Riccardo Zandonai har baseret deres operaer med titlen “Francesca Da Rimini” på denne dramatiske og medrivende fortælling.

 

Historien minder i øvrigt Dante om hans eget forhold til Beatrice.

Purgatoriet

Hvor Helvedet kan sammenlignes med et uendeligt ophold i tandlægestolen, er Purgatoriet (Skærsilden) en rodbehandling, hvor man tager fat i problemernes rod.

 

I Skærsilden skal man renses for de problemer, man slås med. Den er altså stedet for personlig udvikling. Herefter er vejen åben for at komme i Paradiset.

 

I Purgatoriet møder Dante endelig den elskede Beatrice. Hun frelser den vildfarne Dante, der ikke har fulgt Gud, så han kan finde tilbage til livets rette vej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paradiset, canto 33 (Maria). Paradisets treogtredivte sang. Jomfru Maria bøjer sig ned og lytter til den hellige Bernhards lovprisning.

Ansigtet er ubevægeligt, men vi er overbevist om, at hun har hørt, hvad han bad om,

og nok skal holde hånden over Dante, så han kan komme hjem og få skrevet sin komedie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paradiset

I Paradiset møder Dante personer, der kan hjælpe ham til at forstå det store mysterium, som troen og kristendommen er.

 

Her oplever Dante, at Guds kærlighed er rejsens alfa og omega. Den spejles i Beatrices øjne, som gradvist bevidstgør Dante om livets ultimative skønhed og fylde.

 

Komedien er således fortællingen om, hvordan ønsker, længsler og begær bliver opløst, korrigeret og dannet, så de bærer frugt i kærlighed, fred og frihed.

Illustrationerne

Ikke underligt er Komedien blevet illustreret utallige gange. Første gang i 1477 blot fem år efter den første udgivelse på tryk.

 

Mest berømt er formentlig Gustave Dorés raderinger fra 1868. Men hver generation tolker værket ud fra sin tid.

 

Alexander Tovborg har valgt at tage nogle af Komediens vigtigste episoder / personer og knytte sine værker til dem. Det gør han i et spirituelt formsprog, der taler direkte ind i vores tid.

 

I alt er det blevet til knap 100 stiliserede, finurlige og ikke mindst farverige grafiske raderinger, der lægger sig fint op ad Dantes fortællinger og bidrager med en personlig udlægning af teksten.

 

Det grafiske udtryk veksler bogen igennem. I Helvedet, der er dramatisk og realistisk, dominerer de uhyggelige farver og former. I Purgatoriet, der er psykologisk og kirkeligt, anvender Tovborg pastelagtige farver og bløde former.

 

I Paradiset, der er filosofisk og teologisk, drages vi mod et stadigt stærkere lys, der kommer fra Gud og leder os i hans retning. Det er poesi og skal opleves som sådan. Motiverne lyser op i sarte farvetoner på sort papir og afspejler den sidste del af rejsen, hvor Dante ledsages af Beatrice ud i kosmos.

Vurdering

Udgangspunktet for denne udgave af Komedien er Alexander Tovborgs illustrationer, som fungerer fremragende med Ditlev Tamms personlige genfortællinger og direkte kommentarer til de enkelte illustrationer.

 

Teksten er mundret formuleret, hvilket gør værket tilgængeligt for læsere uden særlige litterære forudsætninger. Det hævdes, at værket er afprøvet med en succes på Ditlev Tamms barnebarn, der er i konfirmationsalderen. Godt klaret, men dermed være ikke sagt, at det er den oplagte konfirmationsgave til alle konfirmander.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inferno canto 23 (rødt). Helvedes treogtyvende sang. Kaifas, den øverste præst i Jerusalem på Jesus’ tid, dømte Kristus til døden på korset.

Ikke for samfundets skyld, men i egen interesse. Kaifas får her sin velfortjente straf i Helvedet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige som Komedien er der ingen facitliste. Vi læsere skal selv være aktive og danne vores egne meninger. Og det gør vi gerne. Man kan simpelt hen ikke lade være. Tamm og Tovborg har nemlig skabt et fabulerende univers, som opfordrer os til at gå på opdagelse igen og igen. Det er bestemt ikke en bog, man bliver færdig med lige med det første.

 

Stor ros også til grafikeren Troels Faber, som har skabt bogens ualmindeligt smukke design. Tovborgs grafik står flot på kraftigt papir. Og som kontrast hertil er forordet og Ditlev Tamms introduktion “Dante og os” trykt på nærmest pergamentagtigt tyndt papir. Kort sagt: bogen er både en tekstmæssig og visuel nydelse.

 

Strandberg Publishing har gjort det igen! Skabt en unik publikation, som må glæde selv de mest kræsne bogelskere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Purgatoriet, canto 13, 14 og 15 (Sapía). Purgatoriets trettende til femtende sang. På billedet ser Sapía meget from og angrende ud.

Hun havde sagt til Gud, at hun ikke længere var bange for ham. Hun ønsker, at Dante skal fortælle hjemme,

at hun ikke er i helvede, men i skærsilden og har brug for deres forbøn.

 

 

 

 

 

 

 

 

Strandberg Publishing. Dante Alighieri: Den guddommelige komedie. Illustreret af Alexander Tovborg. Fortalt af Ditlev Tamm. Indbundet. 248 sider. Pris: kr. 399,95.

Info om Komedien

Originaludgaven af Den Guddommelige Komedie blev til i perioden 1307-1321. Den er senest blevet oversat til danske vers ved Ole Meyer. Bogen er udgivet på forlaget Multivers. 6. udgave 2022. Der er tale om en kommenteret udgave på ca. 600 sider. Ditlev Tamms fortælling er baseret på denne oversættelse. Bogens citater ligeledes.

Info om grafikken

Alle Tovborgs tryk er produceret og udgivet af BORCH Editions. Der er tale om originalgrafik, som er trykt i begrænset oplag, signeret og nummereret af kunstneren selv.

Info om udstillingen “Divine Comedy” på ARoS

Bogen udgives i forbindelse med Alexander Tovborgs store retrospektive udstilling “Divine Comedy” på ARoS, som åbner den 24. maj 2025. Det er den hidtil største museumsudstilling af Alexander Tovborg og en tankevækkende og personlig udstilling, som for første gang samler mere end 200 værker – malerier, skulpturer og papirværker – fra hele kunstnerens karriere. Læs Svanholms anmeldelse her

 

 

 

 

Dante Alighieri: Den guddommelige komedie – se mere her

 

 

 

 

Dante Alighieri: Den guddommelige komedie – Illustrationer: pr-fotos fra forlaget. Coverfoto: I Purgatoriet (Skærsilden) møder Dante Beatrice. Alexander Tovborg har markeret denne centrale begivenhed med et grafisk værk i det helt store format (99 x 159 cm). Det er delt i fem felter. Vi ser kandelabre og triumfvognen, der er flottere end nogen romersk vogn, og griffen, der trækker vognen.

 

 

 

Dante Alighieri: Den guddommelige komedie er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm