ARoS: ”Divine Comedy”

 

 

 

 

 

 

Troen og tvivlen smelter sammen i omfattende udstilling på ARoS

 

 

 

 

 

 

 

 

”dea madonna med tulipan (sommer)” fra 2021. Pastel og akryl på træplade. Foto: Anders Sune Berg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

'Kunstneren Alexander Tovborg har udfordret det – endnu – største udstillingsrum på ARoS i Aarhus og skabt en sakral og enestående atmosfære i miljøet ….'

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når jeg i underrubrikken tilføjer et ”endnu” i beskrivelsen af udstillingsrummet på kunstmuseet ARoS’ Niveau 1, skal det ses i forlængelse af, at man på museet i juni åbner en udstilling, som samtidigt indvier et nyt lokale af en endnu mere omfattende kaliber end, hvad man kan opleve i udstillingen ”Divine Comedy” med et større antal værker af den danske samtidskunstner Alexander Tovborg.

 

Allerede i udstillingens indledende afsnit vil man finde bibelske referencer i kraft af et ornamentarisk forløb, der på væggene viser et antal æbler, som der i alle tilfælde er taget en bid af, og får De, kære læser, associationer i retning af et verdensberømt it-produkt, så glem det! Vi skal en tur omkring Paradisets Have, og her bliver fortællingen som bekendt nok så alvorlig.

Æbler og Noahs Ark

Jeg er ikke så bibelkyndig, at jeg kan definere tidsrummet fra Adam og Evas uddrivelse af Paradis til øjeblikket, hvor Vorherres tålmodighed med menneskeheden slap op, og han befalede Noa at bygge sin ark med henblik på at videreføre det liv på jorden, som Gud nu mente, var gået for vidt i vellevned og stridigheder folkeslag imellem. Er vi nået videre? Spørgsmålet er centralt og planetens eksistens er endnu en gang truet.

 

Når jeg nævner Noas Ark i sammenhæng med gengivelserne af de mange æbler, hvoraf ét optræder på en endevæg i en gigantisk udgave, er det af den enkle årsag, at Tovborg har ladet fabrikere en installation, der minder om en hoppeborg, dog med Noas Ark som barokt afsæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alexander Tovborg har ladet fabrikere en installation med titlen ”Troens ridder”, der minder om en hoppeborg med Noas Ark som barokt, motivisk afsæt. Foto: Anders Sune Berg © ARoS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil tro, at dette indslag kunne bringe en eller to besiddende en tro på Det Gamle Testamente op i et behersket rødt felt; men det er der ingen grund til. Alexander Tovborg udfordrer såmænd blot den bibelske fortælling ved hjælp af en morsom installation, der faktisk på mange måder danner en form for introduktion til den komplekse udstilling umiddelbart længere fremme i forløbet.

 

Udstillingens titel er naturligvis inspireret af den episke fortælling ”Den Guddommelige Komedie” fra 1300-tallet af den italienske forfatter og digter Dante Alighieri, der i et digt udæsker de tre grundelementer i døden: Inferno (Helvede), Purgatorio (Skærsilden) samt Paradiso (Paradis).

 

Det vil måske udgøre en overdrivelse, hvis man som tilskuer til Tovborgs udstilling vil finde svar på, hvad en kunstner i det 21. Århundrede kan gøre med henblik på at skildre en rejse gennem efterlivet. Spørgsmålet om et liv efter døden er eviggyldigt, og det eksistentielle tema synes uudtømmeligt.

Mytologier og episke fortællinger

Alexander Tovborgs værker kredser ofte om mytologi, religion og spiritualitet, og det er påfaldende, at det i højere grad er det direkte aflæselige billedsprog hos kunstneren, der sammenfatter disse elementer, end det er en dramatiseret symbolik, som er i spil.

 

Man møder til en indledning her fire kompositioner, der alle optræder på højkant, og som umiddelbart virker, som er de helt ens. Der er dog forskydninger på billedplanerne og værkerne besidder næsten naturligt en fælles titel ”Prometheus”, som måske binder Dantes fortælling sammen med den græske mytologi, hvor netop Prometheus er en stærk skikkelse.

 

Hvad der er nok så besnærende, er, at disse malerier står skarpt som kompositioner i kraft af en stærk koloristisk flade, som underbygger fortællingen, der skildrer et ganske teatralsk forløb, hvor Prometheus straffes af Zeus for at stjæle ilden fra guderne med henblik på at give den til menneskene. Han blev lænket til en klippe, hvor en ørn hver dag åd hans lever, som voksede ud igen om natten.

 

Diverse mytologier er fyldt med den slags beretninger og denne er som nævnt en af de mere dramatiske; men går man længere frem i udstillingen, får man et indtryk af endnu mere omfattende kunstværker. Det synes som hensigten hos kunstneren har været at skabe monumentale værker indeholdende nogle af de samme lignelser, som jeg til en indledning har beskrevet.

 

Nu overtager formaterne rummene, og det er faktisk påfaldende, at en serie på 34 raderinger står stærkere end de grandiose værker i kraft af en inkluderende intimitet. Serien er skabt i forlængelse af kunstnerens søns fødsel i 2017, og er inspireret af første del af ”Den Guddommelige Komedie”. Tovborg nævner selv en inspiration hos den engelske symbolist William Blake (1757-1827) i denne værkserie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto med det store fem-delte værk ”Bocca Baciata” fra 2014. Foto: Anders Sune Berg © ARoS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagud i kunsthistorien

Der ligger en form for ironi i, at der i det efterfølgende rum er placeret udstillingens ubetinget største værk, der har titlen ”Beatrice”, og som måler hele fem gange otte meter. Maleriet viser motivisk en scene fra ”Den Guddommelige Komedie”, hvor digterens afdøde muse viser sig for ham på hans vej ind i Paradis. Beatrice har udgjort et symbol på kærligheden, som har hjulpet digteren gennem helvede og skærsild og derved har sejret til sidst.

 

Farveholdningen i dette relativt nye værk fra 2023 kan synes fersk og let sløret; men dette bør sikkert ses som en konsekvens af kunstværkets efterretning. Vi har været gennem mørket og flammerne. Nu er det lysets tur til at dominere.

 

Jeg er ikke helt begejstret for denne version af en ellers sympatisk historie. Kompositionen er stram, men jeg oplever det, som har kunstneren så at sige mistet overblikket undervejs i produktionen af det store værk, men man må samtidig også formode, at han har valgt nogle ret klare figurer i fladen, da et stort maleri uden stringens i en eller anden form hurtigt kan blive noget værre roderi.

 

Jeg er langt mere entusiastisk omkring et større antal mindre værker i udstillingens profil, og især en serie med titlen ”Knock Knock” fra i år står som enheder, der faktisk i deres Paul Klee-finish sagtens kunne optræde i en udstilling, der finder sted netop nu på ARoS med modernistiske kunstnere fra det forrige århundrede.

 

Når jeg antyder Alexander Tovborg som en kunstner, der her peger bagud i kunsthistorien bør dette ikke ses som en kritik, men blot en bekræftelse på, at samme kunsthistorie udgør et fundament, som samtidskunsten kan bygge videre på. Og det gør Tovborg ganske besnærende i denne værkserie, der suppleres med et mindre antal enkeltværker, hvoraf et er blevet tildelt titlen ”Hvad lavede Gud om søndagen?”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Hvad lavede Gud om søndagen?” er titlen i dansk oversættelse på dette værk. Foto: Anders Sune Berg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfotoet her viser blandt andet fire næsten ens kompositioner fra 2015 med titlen ”Prometheus”, som er en skikkelse i den græske mytologi. Foto: Anders Sune Berg © ARoS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

128 akvareller indrammet i trærammer med kors. Hvad står stærkest – korset eller tegningen? Foto: Anders Sune Berg © ARoS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Korset kontra kunstværket

Jeg vil her på falderebet nævne et udstillingsrum, hvor et større antal akvareller er blevet anbragt indrammet i smukke trærammer med et kors på toppen. Installationen er blevet tildelt titlen ”Sorgens vej” og de enkelte værker er skabt i et forløb over 10 år fra 2014 til 2024. I formidlingen hedder det om korsets rolle i indramningen: »Korsene er en undersøgelse af, om man kan nivellere eller udfordre korset. Der er 128 kors og 128 tegninger, og så er spørgsmålet, hvad der står stærkest. Korset eller tegningen?«

 

Kors kontra kunstværk. Jeg vil påstå, at korset har en betydning i den umiddelbare iagttagelse af det skabte miljø, men går man på opdagelse i de enkelte tegningers strukturer, vinder kunstværket på point. Og dette er udtalt i bevidstheden om korsets kolossale rolle som symbolbærer i den kristne verdensorden.

 

Alexander Tovborg udfordrer korset, udstillingsrummet og beskuerens sanser med udstillingen ”Divine Comedy”, men samtidig har han og ARoS i samarbejde skabt et miljø, hvor tro og tvivl smelter sammen til et smukt, sakralt kosmos og derved danner en enestående atmosfære.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farveholdningen i det fem gange otte meter store værk ”Beatrice” kan virke fersk og let diset. Foto: Anders Sune Berg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alexander Tovborg er født i 1983 i København og er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 2004-2010 suppleret af studier ved Staatliche Akademie der Bildenden Künste i Karlsruhe. Han er repræsenteret af Galleri Nicolai Wallner i København. Han bor og arbejder i København. Udstillingen ”Divine Comedy” kan ses på ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, Aarhus C. frem til d. 4. januar 2026.

 

 

 

 

 

ARoS: ”Divine Comedy” – se mere her

 

 

 

ARoS: ”Divine Comedy” – Læs Lyksteds anmeldelse af nyudgivelsen Dante Alighieri: Den guddommelige komedie – her

 

 

 

 

 

Coverfoto: Serien af raderinger er skabt i forbindelse med fødslen af Alexander Tovborgs søn i 2017 og inspireret af første del af ”Den Guddommelige Komedie”. Foto: Anders Sune Berg © ARoS

 

 

 

 

 

ARoS: ”Divine Comedy” er en anmeldelse af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm