Kastrupgårdsamlingen: MANKO

grafik af Anne Marie Ploug

✮✮✮✮

‘ ….. udstillingen er gedigen og tangerer det pæne, sikre og ordentlige ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Anne Marie Ploug har kaldt sin udstilling for MANKO. Man forbavses lidt over stavemåden, inden det går op for en, at det ikke er mango det drejer sig om, men noget helt andet.

Manko er et japansk slangord for kvindekønnet. Titlen stammer fra den japanske billedkunstner Megumi Igarashi, (f.1972), også kendt under pseudonymet Rokudenashiko. Hun er i offentligheden kendt for af tage aftryk eller skabe kreationer af hendes egne genitalier. Hendes kunst er en demonstration mod det mandsdominerede japanske samfund. Megumi Igarashi er uddannet i filosofi fra Kokugakuin University i Tokyo. I 2014 blev hun arresteret for at skabe værket Man-Boat, (Manko Boat), hvor hun havde modelleret sine egne kønsdele.

Manko – et begreb

Jeg kan så allerede nu afsløre, at der ikke er noget som helst udfordrende eller erotisk over denne udstilling. Omvendt får vi indblik i en følsom kunstner, som skaber de fleste af sine værker i afrundede og poetiske former. Hvis man har en livlig fantasi, kan man jo altid få en masse ud af det man ser, men det umiddelbare og dominerende indtryk du får på udstillingen er, fine linjer og geometriske figurer der kunne være et øje, et æg, læber et udsnit af en blomst, et blad osv. Det er netop det Anne Marie Ploug ønsker, at beskueren skal kunne se flertydigheden i hendes værker. Samtidigt med at hun arbejder i stringente figurer og former, afspejler hendes farvevalg det sarte og skrøbelige, for på den anden side at illustrere det stærke. Plougs idé er at vise ordet Manko som et begreb, og ikke som et ord.

Kastrupgårdsamlingen: MANKO

Nye og tidligere værker

Anne Marie Ploug har på denne udstilling medtaget tidligere værker, men der er en del nye værker skabt til netop denne udstilling. Kunstnerens hensigter er at skabe en mere sanselig tilgang til det grafiske medie. Hun er eksperimenterende og nyskabende. Hun er ligeså meget håndværker som kunstner. Ploug mestrer de fleste grafiske teknikker. Hun er ikke bleg for at blande dem sammen i samme værk, og opnår dermed nogle anderledes og spændende resultater. Det kan være klassisk fremstillede, farvemættede kobbertryk eller rå, overdimensionerede collager skabt af træsnit, trykt på kraftigt papir.

Teknikker og formater

I starten af udstillingen vises en film, hvor kunstneren arbejder med sin kunst i et atelier. Det giver et godt billede af, hvor kompliceret og komplekst grafik er. Ploug demonstrerer forskellige teknikker og fortæller, at med grafikken kan hun opskalere sine kunstværker. Det indebærer, at hendes formater bliver større end man plejer at se gængs grafik. Ploug arbejder selvfølgelig også med de mere kendte formater, men at hun tager skridtet videre og skaber store værker, som er flere meter høje, er særdeles spændende. Det er vigtigt at se kunstværkerne forfra og bagfra, for bagsiden er for kunstneren ligeså vigtig som forsiden. Det ser vi allerede i det næste rum, hvor der hænger nogle store værker.

Kastrupgårdsamlingen: MANKO

Ploug kommer med en vigtig pointe i sin dokumentarfilm. Hun er glad for at publikum skal tilbage samme vej de kom ind, for hun mener, at netop det med at beskue værkerne fra mange sider er vigtigt. De største af værkerne på udstillingen, er vist i det sidste og største rum. Jeg tror man vil opfatte Plougs værker anderledes, hvis selve udstillingen var startet der. Sagt på en anden måde, de første rum giver hende ikke den fortjeneste i helheden hun fortjener for sin produktion. Det havde været en ny måde at starte udstillingen i det store rum og gå ud samme vej. (Jeg ved at der er nødudgang og andre ting der spiller ind, men alt kan løses).

Vejbred

Plougs værker er organiske og hun er stærkt inspireret af Caravaggios oeuvre. Hun er specielt fascineret af planten Vejbred som spiller en central rolle i mange af hans malerier. I Plougs tolkning symboliserer den bl.a. livsglæde og livgivende kærlighed. Vejbred er faktisk en interessant plante. Den er udbredt på flere kontinenter og findes i op til 200 varianter. Den kan bruges forarbejdet i mad, knuste blade kan lægges på sår, og saften kan virke på insektstik.

F.eks. har Anne Marie Ploug skabt en kombination af forskellige blade fra en Vejbred. Værket består af 12 felter og er i alt 221 cm højt og 428 cm bredt og er en stærkt forstørret fortolkning af Caravaggios vejbred, der optræder i hans maleri af Johannes Døberen, 1602.

Pænt, ordenligt & farver

For Ploug er materiale og motiv lige vigtige. Hun har et godt blik for det kompositoriske og det giver sig udslag i en dynamisk skabertrang. Hun ser detaljer og ønsker at pointere, det hun kalder det oversete og ubetydelige. Det er der, hun finder ideerne til hendes værker og indgangsvinkel til processen. Hendes motiver bliver ofte forstørrelser af netop enkeltheder. De kan være oversete eller også har det aldrig været meningen, at de skulle være primære i et værk.

Udstillingen er gedigen og tangerer det pæne, sikre og ordentlige. Plougs værker har nogle fabelagtige smukke farvekombinationer og de voluminøse kobbertryk tager sig fantastisk godt ud i rummene. Men jeg mangler ligesom den sidste whau følelse. Måske er motivvalgene til denne udstilling lidt ensformige. Der er mange ovaler og halvcirkler i utallige sammensætninger, og det kniber med en forløsning af udstillingen. Det kan godt være, at det er op til publikum selv at fortolke, som kunstneren siger, men der må også godt være et par hints for at opnå den fulde forståelse af kunstnerens intentioner.

Anne Marie Ploug (f. 1966) er grafiker og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademis linje for grafik, Grafisk Skole, i 1995. MANKO er Anne Marie Plougs hidtil største museumsudstilling.