KUNSTPAKHUSET | kunstkritik: STUDIES OF NATURE
På tiltrængt pause fra accelerationssamfundet
Gunhild Rudjords krukke i lertøj fra 2011 har en højde på 44 cm. Foto: Lars Svanholm
✮✮✮✮
'Stilfærdigt udstillingskoncept i Kunstpakhuset i Ikast placerer udstillingsgæsten i et miljø, vi synes at have fjernet os fra: Naturen!'
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION.org
Jeg skal ikke gå mange skridt i Kunstpakhuset i bekvem beliggenhed ganske kort vej fra stationen i Ikast, før jeg får øje på nogle døde skabninger, jeg stiftede bekendtskab med ikke så langt fra det fine udstillingssted for relativt nyligt.
Så stort et indtryk gjorde Peter Carlsens døde grise i glaseret stentøj, da de kunne ses på kunstnerens store udstilling ”Lost” på HEART i Herning sidste år. Her anmeldte signaturen bag denne anmeldelse udstillingen til fem stjerner i KULTURINFORMATION; men hvorfor i alverden har man nu i bogstavelig forstand genbrugt Carlsens værker i udstillingen ”Studies of Nature” i Kunstpakhuset?
Tre kunstnere i et fælles tema
Det er der en klar og plausibel forklaring på, da årets tema i institutionens udstillingsrække handler om samarbejde kunstnere imellem. Aktuelt er temaet rundet af keramikken, og Peter Carlsen udstiller helt essentielt i selskab med Gunhild Rudjord og Søren Thygesen, som begge, ligesom Carlsen, udfordrer de keramiske metoder.
Hvor Thygesen dog har bemægtiget sig et skulpturelt sprog, har Rudjord placeret sig i en traditionsbaseret jargon i keramikken. Hvad der til gengæld udgør et fælles tema hos de tre kunstnere, er det dog dialogen med naturen, der afstedkommer et meget stilfærdigt eller måske i virkeligheden meditativt udstillingskoncept.
Jeg vender for en stund tilbage til Peter Carlsen: Han besidder en indignation på vegne af naturen, hvilket bringer hans værker ind i den aktuelle kontekst på en funktionel måde, da der er mere end døde smågrise i spil hos ham – og netop det aspekt spiller en stærk rolle i et udstillingsprojekt, der ganske vis rækker ud i mange retninger, men som samtidig spiller på flere æstetiske strenge.
Der er en næsten flammende intensitet i glasurens visuelle autoritet på dette fad af Gunhild Rudjord. Foto: Lars Svanholm
Installationsfotoet fra ”Studies of Nature” viser spændvidden mellem de tre kunstneres værker. Foto: Lars Svanholm
Tættere på de døde grise
Tager man en fornyet blik på de døde grise, er de blevet iscenesat på ret høje podier i modsætning til i udstillingen på HEART, hvor de optrådte i et samlet koncentrat på en stor plade i gulvhøjde. Nu kommer man tæt på de stakkels væsner og derved bliver de døde mere levende, hvis man overhovedet kan sige dét?
Carlsens vægudsmykninger i glaseret stentøj binder hele udstillingen sammen, da der er åbenbare linjer til Gunhild Rudjords keramiske værker, der ikke blot stråler afstedkommet af en mesterlig formgivning, men også i kraft af overflader i den såkaldte krystalglasur, der underbygger de organiske og skulpturelle elementer hos kunstneren.
Man får pr. automatik en fornemmelse af noget fascinerende tilfældigt i mødet med Rudjord, som igen minder mig om en billedkunstner, der ganske vist, da hun levede, arbejdede i et andet felt; men hos den amerikanske maler Helen Frankenthaler var det styrende ofte i balance med, hvad jeg vælger at beskrive som ”tilfældighedens magi”, en afgørende del af udtrykket.
Gunhild Rudjords fire krukker, der her optræder på rad og række, er udført i stentøj med krystalglasur. Foto: Lars Svanholm
Krukker som meditativt centrum
Jeg vil gerne erkende, at mit kendskab til de kemiske processer i keramik og stentøj er stærkt begrænset, men jeg har dog øjne i hovedet og de giver mig et hint om, at der er arbejdet meget koncentreret med de skulpturelle værkers flader, hvilket tvinger øjet til primært at fokusere på forskellene i overfladerne, hvorved f.eks. krukkerne formår at skabe et meditativt centrum, hvor man som beskuer kan finde ro og blot fordybe sig i glasurernes visuelle autoritet.
Jeg hopper behændigt videre til Søren Thygesen, der i sit udtryk tilsyneladende befinder sig i et krydsfelt mellem det ekspressive, det rå og næsten fragmenterende. I samme moment går jeg med en fornemmelse af, at kunstneren i en eller anden forstand har en dagsorden, der går ud på at dekonstruere det keramiske sprog.
Peter Carlsens vægfad ”Svalehale 2” i glaseret stentøj har en diameter på 70 cm. Foto: Lars Svanholm
Insisterende og inciterende
Jeg bliver en anelse forvirret over, hvordan Søren Thygesen spreder sit udtryk ud, hvilket afstedkommer en vis visuel uro i udstillingsrummene. Jeg overgiver mig dog i mødet med enkelte værker. En bastant terrakottaskulptur placeret på et bord af jern (tituleret ”Bordbøn”) er på samme tid inciterende og insisterende i sin tilstedeværelse.
Således kan jeg konkludere, at den tiltrængte pause fra accelerationssamfundet placerer Peter Carlsen som en pålidelig rammesætter, Søren Thygesen som en lidt ”flakkende” kontrast til Rudjords kombination af monumentale arketyper, og samtidig foranlediger et rum til nødvendig fordybelse i naturen, som vi muligvis som menneskehed mere og mere har fjernet os fra.
Peter Carlsens døde grise i glaseret stentøj er placeret på podier, så de optræder tæt på beskueren. Foto: Lars Svanholm
”Studies of Nature” med værker af Peter Carlsen, Søren Thygesen og Gunhild Rudjord kan ses i Kunstpakhuset, Lille Torv 5, Ikast, frem til d. 6. december 2026.
KUNSTPAKHUSET | kunstkritik: STUDIES OF NATURE – besøg udstillingen
KUNSTPAKHUSET | kunstkritik: STUDIES OF NATURE. Coverfoto: Søren Thygesens bastante terrakottaskulptur placeret på et bord af jern (tituleret ”Bordbøn”) er på samme tid inciterende og insisterende i sin tilstedeværelse. Foto: Lars Svanholm
LÆS OGSÅ:
Harald Jerichau – Landskabsmaleren
Natural History Museum: WILD PHOTO ART
ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES – Under Træet
KASTRUPGÅRDSAMLINGEN: Ingemann Andersen
KUNSTPAKHUSET | kunstkritik: STUDIES OF NATURE er skrevet af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm