BÅDTEATRET | anmeldelse: Kejserinden
Drama
Foto: Daniel B. Sørensen
✮✮✮✮✮
' …. De fire mandlige skuespillere evner at levendegøre fortællingens mange forskellige personer, og de gør det med en intensitet og et nærvær, som er imponerende …. '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION.org
Det er næsten som at træde ind i et helt nyt teater, når man besøger Bådteatret for at se forestillingen Kejserinden. Hele teaterrummet er nemlig blevet bygget om. Man kommer ind fra den modsatte ende af teatret, og scenerummet er forvandlet, så publikum nærmest sidder i et lille amfiteater. Allerede her fornemmer man, at der venter en ganske anderledes teateroplevelse.
Selma Lagerlöfs roman
Forestillingen bygger på Selma Lagerlöfs roman ’Kejseren af Portugalien’, som udkom i 1914. På det tidspunkt var Selma Lagerlöf allerede en velrenommeret forfatter. Hun havde skrevet adskillige betydningsfulde værker, inden hun i 1909, som den første kvinde nogensinde, modtog Nobelprisen i litteratur. Blandt hendes mest kendte bøger er Gösta Berlings saga, fra 1891, og Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige, fra 1906-1907, som nok er den, mange danskere især forbinder med hendes forfatterskab.
Kejseren af Portugalien udkom altså først fem år efter, at hun havde modtaget Nobelprisen, og det er en roman, som på mange måder fortæller noget ganske særligt om Selma Lagerlöfs måde at skrive på. Hun var en usædvanlig kvinde for sin tid, engageret i kvindernes rettigheder og det, vi i dag ville kalde en feminist. Samtidig havde hun en fantastisk evne til at forstå og beskrive menneskers psyke, deres følelser og den måde, hvorpå livet og de omstændigheder, vi befinder os i, kan forandre os.
Foto: Daniel B. Sørensen
Foto: Daniel B. Sørensen
Fra Kejseren til Kejserinden
Det er noget af det, som gør denne forestilling, og ikke mindst hendes forfatterskab, spændende. Teaterkompagniet Livingstones Kabinet har bearbejdet romanen og har ændret Kejseren til Kejserinden. Allerede i denne konvertering af titlen ligger der en interessant tanke, som også harmonerer med Selma Lagerlöfs måde at anskue mennesket på. Vi er ikke begrænsede af vores køn, vi er alle mennesker.
For det er jo i virkeligheden en fortælling om kærlighed, længsel og håb, samt om, hvordan disse følelser kan blive så stærke, at man til sidst mister fornemmelsen for, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.
Jan og hans kejserinde
Det er præcis, hvad der sker for Jan, som får en datter. Han elsker hende over alt på jorden og kalder hende Klara-den klare, Fina-den fine, Gulleborg-den gyldne. Et værdigt navn til en kejserinde.
Da hun som 18-årig forlader hjemmet for at rejse til Stockholm og tjene penge, kan han ikke acceptere den virkelighed, som efterhånden tegner sig omkring hendes liv. Det ser nemlig ud til, at den unge pige er havnet i den mere letbenede del af tilværelsen. Men Jan vil bevare sit glansbillede af datteren. Han forestiller sig, at hun er blevet kejserinde i Portugalien, og at han derfor selv må være kejser.
I 15 år går han og venter på hende. Hver dag spejder han efter hende ved anløbsbroen, overbevist om, at hun en dag vil komme hjem. Efterhånden bliver hans forestillingsverden så virkelig for ham, at han synker længere og længere ind i sit eget vanvid.
Foto: Daniel B. Sørensen
Da datteren vender hjem
Da datteren endelig vender tilbage, er intet længere, som det var. Det er ikke den unge pige, der rejste hjemmefra, som kommer tilbage, og faderen er heller ikke længere det menneske, hun kendte. Tragisk nok dør både Jan og hans kone Kattrina, og tilbage står Klara Fina, som nu må leve med erkendelsen af, hvad der er sket, og hvad det har kostet hendes familie.
Det er en hjerteskærende fortælling om, hvordan et menneskes liv kan forandre sig, og hvor lidt man egentlig selv er herre over den retning, livet tager. Hvordan noget, der begynder med den største lykke og kærlighed, kan udvikle sig til en katastrofe, som får voldsomme konsekvenser for mange mennesker.
Og dette har Livingstones Kabinet formået at illustrere på en ganske fremragende måde.
Skuespillet og publikum
Først og fremmest er skuespillet utroligt vellykket. De fire mandlige skuespillere evner at levendegøre fortællingens mange forskellige personer, og de gør det med en intensitet og et nærvær, som er imponerende. Samtidig bliver publikum undervejs inddraget i forestillingen. Skuespillerne henvender sig direkte til os, og vi bliver på den måde en lille del af handlingen. Det skaber en ganske særlig forbindelse mellem scenen og tilskuerne og gør forestillingen endnu mere levende.
Scenografien
Noget af det, som virkelig imponerede mig, var scenografien. Den er ganske enkelt genial. Scenen er bygget op med trægulve, en brændestabel i midten af rummet bagerst på scenen og træpæle, som er flytbare. Træet minder os om skovene og naturens vigtighed for os mennesker, noget, som også var Selma Lagerlöfs egen virkelighed.
Scenograferne Marie Rosendal Chemnitz og Johan Kølkjær har skabt et scenerum, som hele tiden forandrer sig. Det er ikke nogen stor og prangende scenografi, men den er utroligt gennemtænkt, hvor de enkelte elementer hele tiden får nye funktioner.
Det samme gælder sceneskiftene og kostumeskiftene, som er blevet en naturlig del af selve forestillingen. Man forsøger ikke at skjule, at skuespillerne skifter tøj, eller at scenen forandres. Tværtimod er det hele så gennemarbejdet, at disse skift bliver en del af fortællingen. Intet virker tomt eller akavet.
En roman komprimeret til en time
Jeg synes, det er enestående, at man har været i stand til at komprimere en så omfattende roman til en forestilling på godt en time, uden at man føler, at noget væsentligt er gået tabt. Tværtimod har man formået at bevare den essens, den gnist og den intensitet, som Selma Lagerlöfs fortælling indeholder.
Det er en historie om menneskers følelser, om kærlighedens enorme kraft og om, hvordan håbet nogle gange kan være så stærkt, at det bliver ødelæggende. Hvordan vi kan skabe vores egen virkelighed, fordi verden omkring os er for smertefuld at acceptere. Og ikke mindst hvordan et liv, som begynder med den største lykke, kan udvikle sig i en retning, ingen nogensinde havde forestillet sig.
Det er nøjagtig denne menneskelige indsigt, som gjorde Selma Lagerlöf til en så fremragende forfatter, og som Livingstones Kabinet på fornem vis har formået at videreføre i denne meget originale og særdeles vellykkede forestilling.
Foto: Daniel B. Sørensen
Originalværk: Selma Lagerlöf-Kejseren af Portugalien, 1914. Dramaturg: Trine Wisbech. Frit efter Selma Lagerlöfs roman. Instruktør: Nina Kareis. Produktion: Livingstones Kabinet. Scenografi: Marie Rosendal Chemnitz og Johan Kølkjær. Kostumer: Clara Bisgaard. Lysdesign: Magnus Hjortlund. Musik og komposition: Pete Livingstone. Lydtekniker: Barbara Nussbaum. Medvirkende: Malthe Saunte, Bo Carlsson, Pete Livingstone og Ole Håndsbæk Christensen. Kejserinden. Drama. Bådteatret, Nyhavn, København.
BÅDTEATRET | anmeldelse: Kejserinden – få mere information
LÆS OGSÅ:
Facetter af H.C. Andersens liv – på Bådteatret
Bådteatret: WALDEN – LIVET I SKOVENE
BÅDTEATRET | anmeldelse: Kejserinden er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm