Litteraturkritik: Sydvendt
Italienske aftryk på nyere dansk kunst og kultur
✮✮✮✮✮
' ……. værket fremstår kort sagt som en alsidig buket af temaer, der umiddelbart henvender sig til en bred målgruppe. Bogen er let læselig – befriet for snærende faglige termer – og rummer temaer, der appellerer bredt. Efter læsningen af favoritemnerne får man umiddelbart lyst til at læse hele herligheden ….. '
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Nutidig inspiration fra Italien
Berthel Thorvaldsen gjorde det. H.C. Andersen gjorde det. Og mange andre af den danske guldalders førende skikkelser gjorde det. De tog alle til Italien for at få inspiration til deres kunst.
Det fremgår klart af Constantin Hansens ikoniske maleri “Et selskab af danske kunstnere i Rom”, 1837. Her finder vi ud over kunstneren selv Gottlieb Bindesbøl, Martinus Rørbye, Wilhelm Marstrand, Albert Küchler, Ditlev Blunck og Jørgen Sonne i hinandens gode selskab. Kunsthistorikeren Peter Kær har endda lavet en julekalender over billedet i 2018.
Sydvendt
Men har Italien fortsat formået at være en væsentlig inspirationskilde for senere generationer af kunstnere i skarp konkurrence med Frankrig, England og USA? Det er temaet for den tværfaglige bog “Sydvendt. Italienske aftryk på nyere dansk kunst og kultur”, som netop er udgivet på Gads Forlag.
Bogen sætter fokus på dansk kunst, arkitektur og tænkning i det 20. og 21. århundrede. Men bemærk, at der ikke er tale om endnu en dannelsesrejsens guldalder eller om nostalgiske genbesøg!
Redaktionen bag “Sydvendt” har nemlig sat sig for at udforske, hvordan det moderne Italien – med sine byrum, materialer, traditioner, sprog og mennesker – sætter tanker i bevægelse, som ikke kan opstå under hjemlige himmelstrøg.
Herunder følger en række korte nedslag fra bogen.
Constantin Hansen, Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837. Her finder vi ud over kunstneren selv Gottlieb Bindesbøl, Martinus Rørbye, Wilhelm Marstrand, Albert Küchler, Ditlev Blunck og Jørgen Sonne i hinandens gode selskab. Foto: Nord Academic/Gads Forlag
Fra ruindyrkelse til socialrealisme
Karakteristisk for guldaldermalerne var deres romantiserende ruindyrkelse og en fascination af lokalbefolkningen i lystige folkloristiske optrin. Den opfattelse blev imidlertid kraftigt udfordret i de følgende år.
I 1861 blev Italien til en nationalstat med en konge i spidsen. Det var dog ikke en fasttømret stat, som vi kendte til i Danmark. Italien var nemlig præget af dybe strukturelle problemer bl.a. som følge af den skæve udvikling mellem et driftigt Norditalien og et stagnerende Syditalien.
De efterfølgende danske italiensfarere blev derfor i stigende grad optaget af Italiens politiske og sociale spørgsmål. Det fremgår bl.a. af romaner skrevet af forfattere som Goldschmidt, Bergsøe, Pontoppidan, Brandes og Bang.
Forfatteren Gustav Bang (1871-1915) fokuserede især på landets sociale skævheder. Rom var i hans øjne begyndt at ligne andre europæiske storbyer, selv om fortiden fortsat var synlig i gadebilledet. Italien var dermed blevet en del af vores kultur og af vor egen, europæiske virkelighed.
Monumentet på Dantes plads markerede 600-året for Italiens store middelalderdigter Dante Alighieris død i 1921. På den ægte romerske søjle (vistnok fra Forum Romanum) troner Beatrice, som Dante var forelsket i. Søjlen var en gave fra Rom. Foto: Niels Lyksted.
Det usminkede Italien
En af de malere, der tog afstand fra 1800-tallets romantiske forestillinger om det smukke og pittoreske land, var Peter Hansen (1868-1928). Med billedet “Gødningssamlere” fra Pompeji, 1904, viste han det usminkede, det grumsede og beskidte Italien, som altid havde været der. Men det var ikke just den type billeder, som kunstmarkedet efterspurgte.
Peter Hansen indskriver sig således i dansk kunsthistorie som det første reelle brud med 1800-tallets glansbillede. Han ændrer vores syn på Italien og viser, hvordan Italien også kan se ud.
En af Peter Hansens samtidige Ejnar Nielsen var hans diametrale modsætning. Nielsen foretrak et billedsprog, som hentede sin inspiration i en dekorativ og forenklet formalisme med rødder i den italienske ungrenæssance. I et par portrætter af hustruen Marie er kvinden malet i frøperspektiv – et ofte benyttet kompositionsprincip i den italienske renæssances vægudsmykninger.
Sydvendt sætter bl.a. fokus på den danske kunstner Elisa Maria Boglino (1905-2002), som tilbragte størstedelen af sit liv i Italien.
Billedet viser en selvbevidst ung kunstner på tærsklen til sit gennembrud. Fokus er især på ansigt og hænder med en palet af grønt,
koldt gul og pink. Billedet minder om den tyske genre Neue Sachlichkeit. Foto: Nord Academic/Gads Forlag
Pest over Europa
“Sydvendt” tager nu et ekstremt spring fra ungrenæssance til facisme. Vi befinder os i Italien efter 1. verdenskrig, og kapitlets hovedperson er den klassiske filolog Hartvig Frisch.
Frisch var taget til Italien for at studere landets historie, men han blev mest kendt for sine analyser af facismen med bogen “Pest over Europa” fra 1933. Målet med den var, at vi skulle lære af andres fejl ved at undersøge, hvordan den italienske fascisme kunne vokse frem og erobre magten. Et eksempel til skræk og advarsel. At faren kom fra det nazistiske diktatur i Tyskland er så en anden sag.
Kulturudveksling eller stormagtsdrømme
Kun København og Rom kan bryste sig over at have en plads opkaldt efter Italiens store middelalderdigter Dante Alighieri (1265-1321). Og så kan København endda prale med at have en ægte romersk søjle, vistnok endda fra Forum Romanum.
Den har vi haft siden 1921, som en markering af 600-året for Dantes død. Monumentet findes foran Glyptoteket på Dantes Plads. I Rom fik man til gengæld en Piazza Thorvaldsen efter den verdensberømte danske kunstner. Danmarks kunstneriske svar på Dante.
Søjlen skulle være et monument over italiensk kulturpåvirkning i Danmark, men den havde også et politisk budskab om Italiens stormagtdrømme i årene før og efter 1. verdenskrig.
Få måneder efter grundstensnedlæggelsen tog italiensk politik en ny og mere aggressiv retning, da Benito Mussolini tog magten i iItalien. Med ham i spidsen udviklede Italien sig gradvist til en autoritær fascistisk stat.
Dantes hjemby Firenze skænklede en kobberplade med Dante i profil i relief. Teksten på søjlens sokkel betoner venskabet mellem Danmark og Italien. Få måneder efter grundstensnedlæggelsen tog Benito Mussolini magten i iItalien. Foto: Niels Lyksted.
Leve grimheden
I næste nedslag bevæger vi os omkring 40 år frem i tiden.
Af helbredsmæssige årsager valgte Asger Jorn (1914-1973) i 1953 at slå sig ned i Italien, hvor han stiftede bekendskab med kunstnere og keramikere, der brugte traditionelle håndværk som bevidst modsvar til den bølge af industrialisering og kommercialisering, der prægede Italien på den tid.
Jorn blev nu forkæmper for det groteske og det grimme, som kan ses som udtryk for det nye og ukendte. Det kom bl.a. til udtryk, da han fik til opgave at udsmykke Århus Statsgymnasium. I den anledning besluttede Jorn sig for at lade arkitektens kølige æstetik mødes af en uregerlig, ekspressiv kunst i samarbejde med erfarne keramikere fra Ligurien.
I et andet kapitel sætter Mikkel Bogh fokus på Per Kirkeby, Kirsten Ortwed og Troels Wörsels oplevelser mellem italiensk natur og historie i hhv. Castel di Bezzo i Arnasco og Pietrasanta.
Ejnar Nielsen, Den Svangre, 1902-1903. Påbegyndt i Firenze og afsluttet i København. Hustruen malet i frøperspektiv
– et ofte benyttet kompositionsprincip i den italienske renæssances vægudsmykninger. Foto: Nord Academic/Gads Forlag
Moderne landsbyliv
Arkitekter er konstant på udkig efter nye boligformer. I 1920erne gjaldt det udformningen af billige, funktionelle boliger. I 1970erne og 1980erne søgte danske boligarkitekter alternativer til villaen, rækkehuset og boligblokken.
Danske arkitektstuderende hentede nu inspiration til udvikling af nye boligformer bl.a. i mindre italienske landsbyer. Her udvikledes ideer til udviklingen af nye danske tæt-lav-bebyggelse i harmonisk samspil med det omliggende landskab.
De italienske byers tydelige “hjerte” – med kirke, rådhus og værtshus blev omsat til lav-tæt-bebyggelsens samlingspunkt, fælleshuset. Byer skulle igen have et tydeligt centrum.
Arkitekturen behandles også i et andet kapitel. Her er italienskenderen og arkitekten Carl Brummer i centrum.
Brummer fik succes med den danske pavillon til Biennalen i Venedig, men iflg. bogen skal vi prise os lykkelig over, at han ikke fik lov til at bygge Det Danske Hus i Paris. Arkitekten Kay Fisker endte med at få opgaven med at bygge huset – senere benævnt Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom – et meget smukt eksempel på dansk funktionalisme.
Arkitekten Kay Fisker fik opgaven med at bygge Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom. Et smukt eksempel på dansk funktionalisme. Bygningen er opført i gule teglsten og fremstår monumental mod gaden; det brede trappeanlæg og de høje, skarptskårne volumener gør indtryk. Det var her, at de to redaktører blev inspireret til at skabe “Sydvendt”. Foto: Nord Academic/Gads Forlag
Udtrådt sko
De fleste af kapitlerne er centrerede om personer. En af undtagelserne er “Italiensk sprog i Danmark”. I dette kapitel behandles italienske gloser, som er blevet importeret til dansk, og som har slået sig ned i vores sprog. Mange velkendte begreber føres her tilbage til deres italienske oprindelse.
En meget underholdende og lærerig gennemgang. Nogle af eksemplerne er velkendte, men et enkelt af dem var helt ukendt for mig. Inden for kategorien brød finder vi ciabatta (fra italiensk ciabatta). Den oprindelige betydning er “udtrådt sko”.
Kirsten Ortwed, The Gate, 2017, marmor, sandsten, skifer og stål. Lagene af sten i denne skulpturportal danner et
stribet mønster, der sammen med forbipasserende danner forvrængede reflekser i endevæggenes bølgende ståloverflader.
Materialet, der stammer fra flere egne af Italien, blev forarbejdet af en stenhugger i Pietrasanta,
inden det blev sendt videre som skulptur til Københavns Universitet på Amager. Foto: Niels Lyksted.
Vurdering
“Sydvendt” dokumenterer overbevisende om, at Italien i høj grad har formået at præge dansk kunst og kultur – også efter guldalderen!
Det skyldes, at de to redaktører Charlotte Bundgaard og Anna Wegener har den helt rette baggrund med erfaringer som henholdsvis direktør og amanuensis ved Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom.
De ved af egne erfaringer, at det at bosætte sig i Italien får ting til at ske og tanker til at tage form – noget der næppe ville ske under hjemlige himmelstrøg. Og så har de – takket være gode personlige relationer – formået at samle de helt rette eksperter, hvis faglige områder supplerer hinanden på smukkeste vis. Ekspertpanelet rummer således arkitekter, billedkunstnere, forfattere og historikere.
“Sydvendt” fremstår kort sagt som en alsidig buket af temaer, der umiddelbart henvender sig til en bred målgruppe. Bogen er let læselig – befriet for snærende faglige termer – og rummer temaer, der appellerer bredt. Efter læsningen af favoritemnerne får man umiddelbart lyst til at læse hele herligheden.
Jo, italienske forhold sætter stadig markante præg på den kunstneriske skabelse og videnskabelige produktion i Danmark. Og udvekslingen lever i bedste velgående. Det er hermed dokumenteret.
Peter Hansen, Gødningssamlere, 1904. Davids Samling. Peter Hansen aktiverer alle vores sanser for at give en virkelighedsnær oplevelse af hverdagslivet i Pompeji sommeren 1904. Langt fra guldaldermalernes smukke løgn om datidens Italien. Foto: Nord Academic/Gads Forlag
Nord Academic. En del af Gads Forlag: Sydvendt. Italienske aftryk på nyere dansk kunst og kultur. Redigeret af Charlotte Bundgaard og Anna Wegener.
Litteraturkritik: Sydvendt – se mere her
Litteraturkritik: Sydvendt. Coverfoto: Asger Jorns “Det store relief”, 1959, gør op med alle klassiske idealer om skønhed og såkaldt god smag, for i stedet at hente sin inspiration i den skæve folkekunst, jugendtidens organiske linjer og værkets egne råmaterialer. Det keramiske relief måler hele 3 x 27 meter. (Udsnit.). Foto: Nord Academic/Gads Forlag
Litteraturkritik: Sydvendt er skrevet af journalist(DJ) Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm