Love Me KENTER

Sceneriet under Det Ny Teater

Foto: Det Ny Teater

✮✮✮✮

‘ ………….. en opvisning i skuespilkunst ………’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Så er Tommy Kenter og AnnMari Max Hansen igen i samspil – for første gang siden “Spillemand på en tagryg” (2021) på Det Ny Teater. Det lyder lovende. Pressemeddelelsen fortsætter: De to skuespillere har selv sammensat et show med humor, dejlige sangnumre og små dramatiske sketches om vores liv i lyst og nød og ægteskabets forunderlige faser.

Fint oplæg. Vi i den mere modne alder har brug for et alternativ til de unges stand up med et kig ind i mere modne relationer. Og så er hele herligheden akkompagneret med fuld swing af Jan Glæsels seks mands “Almost Big Band”. Læg hertil den fængende titel “Love Me Kenter”, der refererer til et ømt, gammelt Elvis Presley hit.

Så vidt, så godt!

Men nu begynder det at blive problematisk. Forestillingen er baseret på et par noveller af Finn Søeborg (1916-1992). Han var en stor humorist i 1950’erne og 1960’erne, hvor han underholdt borgerskabet med så stor succes, at han endda fik et internationalt gennembrud.

Spørgsmålet er imidlertid, om datidens humor holder den dag i dag? Det var dengang, hvor manden gik på arbejde og kvinden tog sig af hjemmet som den perfekte husmor. Og det var dengang man skrev breve til hinanden, og hvor markedsundersøgelser foregik ansigt til ansigt på hjemmebesøg.

Foto: Det Ny Teater

Tidslomme

I forestillingens første sketch føltes det som at være faldet ned i en tidslomme fra svundne tider. Selv de ældste blandt publikum kan umuligt have oplevet noget lignende. Her finder vi to turtelduer, der atter mødes på en jernbanerestaurant, hvor snakken går trægt, og hvor parterne taler forbi hinanden. Man følte sig hensat til Matador, hvor Misse Møghe skulle mødes med lærer Andersen. Sådan opfører nutidens pensionister sig ikke. De er aktive, rejser jorden rundt og kommunikerer som en selvfølge hyppigt med hinanden via sociale medier eller uden.

Dansk film fra 1950’erne

Jeg selv er 73 år og kan absolut ikke identificere mig med de to aktører. Måske var der tale om situationer, som mine forældre eller bedsteforældre ville kunne nikke genkendende til. Jeg følte mig i hvert fald hensat til en dansk film fra 1950’erne, hvor skuespillerne overspillede deres roller, og hvor filmenes plot var stereotypt.

Dansk film formår nu gang på gang at behandle aktuelle problematikker på en relevant måde. Så hvorfor ikke basere forestillingen på situationer fra nutiden? Der er rigeligt, man kan lave grin med. Og på en intelligent måde.

I dag er markedsundersøgelser som bekendt primært baseret på data indhentet fra sociale medier, men ikke i Finn Søeborgs verden. Showets markedsanalytiker Kenter er derfor på besøg hos en snakkesaglig og småfordrukken husmor spillet af AnnMari Max Hansen. Han får ikke et ben til jorden. Og dog. På spørgsmålet om, hvilke bøger hun har læst, lyder svaret: Min afrikanske barm!

Foto: Det Ny Teater

Livet er hårdt

Bedre bliver dialogen ikke i den efterfølgende sketch, hvor en snak, om hvorvidt Kenter foretrækker boller med moccacreme eller flødeskum til sin fødselsdag, fører til drabelige diskussioner. Dengang blev man i ægteskabet, ligegyldigt hvad. I dag går folk heldigvis fra hinanden, før der indtræder krigslignende tilstande.

Sketchen afsluttedes passende med sangen “Livet er hårdt og brutalt” sunget af Kenter. På dette tidspunkt var hans stemme endeligt varmet op.

Fornem skuespilkunst

Anden halvdel af showet rummede et af forestillingens højdepunkter “Skuespilleren”. Et ungt skuespiltalent søger inspiration fra en ældre, forsumpet skuespiller, der for længst har toppet i en tredjerangs skuespillertrup. Inden da har sidstnævntes kone efterladt ham et endnu uåbnet brev, hvor hun meddeler ham, at hun forlader ham til fordel for en yngre mand.

Den unge skuespiller har også problemer med kærligheden og forsøger nu på højdramatisk vis at give udtryk for dette i sit spil over for Kenter. Den erfarne kollega griber ind og forklarer, at denne rolle skal underspilles – ikke overspilles. Han demonstrerer derfor, hvordan det skal gøres med udgangspunkt i hustruens indtil da ulæste afskedsbrev.

Her gav Kenter en opvisning i skuespilkunst, når den er bedst. Det var så underordnet, at hovedparten af publikum for længst må have regnet sketchens plot ud. Fornemt præsteret!

Glemmer Kenters råd

Herpå bydes vi på endnu en alkoholiseret kvinde spillet af AnnMari Max Hansen. Kvinden kan ikke udstå kvinder, der drikker – lige som hun selv. Ærgerligt, at Max Hansen ikke har taget ved lære af Kenters råd fra den afdankede skuespiller: underspil rollen!

Forestillingen afsluttes med at gøre grin med demens, manglende forplantningsevne og ældre menneskers problemer med sexlivet. Emner, som vi i dag heldigvis kan tale åbent om, og som kan forebygges eller behandles.

Vurdering

Hvorfor gøre sig lystig over den slags temaer? Det kan ikke undskyldes med, at det gjorde man på Finn Søeborgs og Misse Møhges tid. Tiden er heldigvis helt anderledes i dag, og det burde afspejles i et show, der henvender sig til et nutidigt publikum.

Kenter havde som antydet problemer med stemmen i første afdeling, men sang sig op. AnnMari Max Hansen havde derimod langt bedre greb om stemmen. Og til alt held blev forestillingen akkompagneret med fuldt swing af Jan Glæsels seks mands “Almost Big Band”. Han kan bare det der!

Ved premieren deltog en lang række af parrets aldrende kolleger med talrige klapsalver. Gad vide, hvordan publikum i de kommende dage vil reagere. Er de tilfredse med en forestilling, der hører hjemme på et teatermuseum, eller ønsker de et show, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag, og som de kan relatere sig til?

Sceneriet under Det Ny Teater: “Love Me Kenter”

Medvirkende: Tommy Kenter og AnnMari Max Hansen

The Almost Big Band:

Jan Glæsel, kapelmester og trompet
Christina Dahl, saxofon
Morten Vestergård, klaver
Søren Nørup, guitar
Ole Skipper Moesgård, bas
Roger Berg, trommer