Film Litteratur

DANSK FILM I 30’ERNE – DA FILMEN FIK LYD PÅ

DANSK FILM I 30’ERNE – DA FILMEN FIK LYD PÅ

 

 

 

 

 

 

 

 

DANSK FILM I 30'ERNE – DA FILMEN FIK LYD PÅ

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

‘ …………. Tak for en fantastisk bog …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det må have været et kæmpe projekt at gå i gang med denne bog, fordi denne periode i Dansk Film var meget driftig og produktionen vidt strækkende. Sandra Daniella Neerhøj (1990-), er født i Sønderborg. Efter endt skolegang blev hun lærer. Historie har altid været Sandras passion. Særligt var det dansk film-, teater- og revyhistorie, der fra en tidlig alder vakte hendes interesse.

 

DANSK FILM I 30’ERNE – DA FILMEN FIK LYD PÅ, er en imponerende gennemarbejdet bog, og let at gå til. Den giver et fint billede af historien bag dansk film, samt hvor professionel man har været. Det kan medvirke til, at dansk film stadigvæk ligger i front i verden over. Vi har historikken med os.

Nu med ‘tale’

Stumfilmen havde set sit endeligt i slut tyverne og alle ville have talefilm. En hel ny verden havde åbnet sig, og et nyt marked for filmindustrien havde set dagens lys. Mange store stumfilmstjerner kunne ikke klare de nye krav, deres stemmemateriale var simpelthen ikke godt nok. Alligevel var talentmassen endeløs, det var ikke kun Tordenskjoldssoldater der stod øverst på rollelisterne, næ, det var den ene nye smukke, unge skuespiller efter den anden, der poppede op. Der var alle genrer: komedie, lystspil, drama, romantik, horror, krimi osv. Der var også en anseelig produktion af synge-og musikfilm. Selvfølgelig var det ren Hollywood plagiat, men dansk film mistede aldrig sit særpræg og charme.

En ‘ikke-glemmebog’

Hvis jeg nævner nogen af de helst store stjerner fra 30´erne, som f.eks. Ib Schønberg, Liva Weel, Marguerite Viby, Poul Reichhardt eller Oswald Helmuth, kan yngre mennesker få et helt blankt blik. De aner ikke hvem jeg taler om. Der kan dog være enkelte lyspunkter når du siger Arthur Jensen, ‘nååå, ham fra Matador’. Det hænder at nybagte forældre, der giver deres barn et ældre navn, har stødt på det i en forbindelse, hvor vedkommende skuespillers navn var nævnt, f.eks. Liva Weel. Det ville være trist, hvis dette filmårti skulle gå i glemmebogen. Det er et stykke kulturhistorie, der har betydet Alpha og Omega for den danske filmindustri og produktion.

Tidens strøm

Nordisk Film blev startet i 1905 af Ole Olsen, som var en visionær og begavet mand. Han lancerede først de korte film på et par minutter, men der gik ikke længe før de længere film på 10-15 minutter så dagens lys. 1. verdenskrig lurede, Ole Olsen forlod Nordisk Film og Carl Bauder blev direktør og var det til sin død i 1944.

 

Lau Lauritzen senior (1878-1938), blev fast tilknyttet Nordisk Film som manuskriptforfatter. Han var unik. Der kom dog ny frisk luft over filmverden, da Svend Nielsen blev direktør på Palladium og hev Lau Lauritzen senior over til sig. Lau Lauritzen senior, havde en søn med samme navn, derfor bliver han kaldt junior. Lau Lauritzen junior gifter sig med Alice O´Frederiks, de bliver nyt superpar i filmbranchen.

Produktionerne

Der var dygtige instruktører, producere og et hav af kreative og fantasifulde manuskriptforfattere der gav filmene fængende titler f.eks. Den Mandlige husassistent, Min kone er husar eller Han, Hun og Hamlet. Alle de personer der er med til at få en produktion til at blive perfekt, er også alle de dygtige mennesker bag produktionen. Det er jo i virkeligheden kun toppen af isbjerget vi ser på film, skuespillerne. Til gengæld er de ansigtet udadtil og er de ikke i orden, vælter korthuset.

Filmmusik

De nye komponister i perioden var bl.a. Kai Normann Andersen og Arvid og Børge Müller, som rystede hit efter hit ud af ærmerne, og det gjorde de i mange årtier. Det var også vigtig med dans, et lille dansepar kunne peppe op på alt. På det tidspunkt havde Fred Astaire og Ginger Rogers taget verdenen med storm.

 

Der var som sagt en skare af vidunderlige skuespillere. Jeg har allerede nævnt nogle og må lige komme med et par stykker mere. Sigfried Johansen, Christian Arhoff, Hans W. Petersen, Mathilde Nielsen og lille Connie Melling, der var barnestjerne på niveau med amerikanske Shirley Temple. Jeg vil vove at påstå, at uden dem havde dansk skuespilkunst ikke været, hvor den er i dag.

Stadig bid

Dette opslagsværk er kærkomment. Det vil også være en god idé at se nogle af filmene, hvis man endnu ikke har stiftet bekendt med dem. Er de ikke corny? Outdated? Teknisk uden formåen? Stillestående? Nej, tværtimod, de er produceret for 90 år siden og har stadig det bid der skal til for, at du har lyst til at se dem. Tak for en fantastisk bog. Det var svært at lægge den fra sig.

 

 

 

DANSK FILM I 30’ERNE – DA FILMEN FIK LYD PÅ. Forfatter: Sandra Daniella Neerhøj. Udgivet på forlaget: mellemgaard.

 

 

 

 

Se mere om DANSK FILM I 30’ERNE – DA FILMEN FIK LYD PÅ her

 

 

 

 

 

DANSK FILM I 30’ERNE – DA FILMEN FIK LYD PÅ er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION