MEDICINSK MUSEION: Margarine
AKTUELT

MEDICINSK MUSEION: Margarine

MEDICINSK MUSEION: Margarine

 

 

 

 

 

MEDICINSK MUSEION: Margarine

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. glimrende tilrettelagt og kan ses af alle ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Margarine! Kan det på nogen måder skabe grobund for en hel udstilling? Umiddelbart skulle man ikke tro det, men Medicinsk Museion har åbnet dørene for en lille meget spændende og komprimeret særudstilling, som systematisk gennemgår margarinens historie. Det hele startede i 1813 da en fransk kemiker, Michel Eugène Chevreul, 1786-1889, opdagede en ny fedtsyre, der var skinnende små perle-lignende aflejringer. Han kaldte den acide margarique, der på græsk betyder perlemor.

Den nye opfindelse – kunstigt smør

Der gik nogle år før selve fødevaren ‘margarine’, blev opfundet af naturforskeren Hippolyte Mège-Mouriès i 1869. Napoleon d. 3. manglede en billig erstatning for smør, som kunne bruges af militæret og af folk fra de lavere samfundsklasser. Ligeledes flyttede flere mennesker til byerne og varer som bl.a. smør blev typisk produceret på landet, så man opfandt dette alternativ. Med lynets hast blev det populært både i USA og I Europa.

 

Margarinen kom første gang til Danmark i 1875. En københavnsk købmand fik et parti fransk kunstigt smør. De moderne og nye tider var startet. Margarinen var kommet til Danmark, men blev modtaget med blandede følelser. Specielt var landmændene sure, for de mente at det skadede eksporten af smør og at margarinen ville overtage smørmarkedet i Danmark. De havde delvist ret. Selvom margarinen skilte vandene, blev det billige erstatningsprodukt hurtigt populært.

 

Arbejderklassen så også en mulighed for at få smørelse på brødet, i stedet for det dyre smør. Omkring 1900 kom der en lov, hvor det kun var tilladt at sælge margarine i ovale bøtter. De måtte ikke forveksles med de firkantede, der indeholdt smør. Dog kunne man selv medbringe sin firkantede dåse og få den fyldt op med margarine.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MEDICINSK MUSEION: Margarine

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Når folk købte margarine, fulgte der en lille blæreagtig ting med, indeholdende en gul farve. Den kunne husmoderen gå hjem og blande i margarinen. Den skulle helst have samme farve som smør. Det var næsten umuligt, for farven blev skarp og det var vanskeligt at røre ud i det stive margarine.

‘Tarveligt’ Smør

I Frøken Jensens Kogebog fra 1901, bliver der slået på tromme for margarinens lyksaligheder. Alle bageopskrifter er med margarine, det er billigere og har længere holdbarhed. Hun formaster sig ovenikøbet til at kalde smør for: ‘Tarveligt Smør’. Desuden var der indgået en sponsoraftale med OMA Margarine. Allerede her ser vi hvordan nye tiltag for markedsføring begynder at snige sig ind. Margarine producenterne var idérige og hurtigt blev smørsalget overhalet af margarinen.

Planteolie

Oprindeligt var dyrefedt en vigtig ingrediens i margarine, den fik samme fasthed som smør. I 1902 gjorde den tyske kemiker Wilhelm Normann (1870-1939) en epokegørende opdagelse. Han hærdede de bløde umættede fedtsyrer fra planteolie, så de fik samme faste konsistens som dyrefedtets mættede fedtsyrer. 10 år efter indgik det i margarineproduktionen.

 

Margarine kunne fremstilles af alle tænkelige slags fedt, fra hvalfedt til bomuldsolie og den blev nærmest langtidsholdbar. Man vidste selvfølgelig ikke, at de farlige transfedtsyrer blev dannet i hærdelsesprocessen.

 

Margarine fabrikanterne var dygtige til at markedsføre deres produkt og i 1930 spiste hver dansker 22 kg margarine! I 1930’erne var der mere end 130 margarinefabrikker spredt ud over hele Danmark.

 

I mange år var man overbevist om, at margarine var mere sundt end smør og at smør gav mere kolesterol i blodet end margarine. Det var det, reklamerne fortalte forbrugerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

MEDICINSK MUSEION: Margarine

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Væk med fedt

I begyndelsen af 1980’erne startede en fitness bølge over hele verden, anført af Jane Fonda. Det afstedkom, at fedtforbruget generelt skulle skæres ned. Det gjaldt også i Danmark. Minarinen blev introduceret, men så kom der gang i den. Det store gennembrud skete, om man så kan sige, i 1993. Ernæringsrådet var indkaldt til hastemøde. Et forskerhold på Harvard havde påvist, at transfedtsyrer øgede risikoen for hjertekarsygdomme. Transfedtsyrerne blev fjernet fra margarinen.

 

Steen Stender (f. 1944) bl.a. professor i kolesterolrelaterede sygdomme, har haft en livslang mission med at kortlægge transfedtsyrer i fødevarer på supermarkeders hylder. Han har rejst verden rundt med sin kone og indsamlet hundredvis af kager for at kortlægge deres indhold af transfedtsyrer. Han gemte kagepapirerne, som dokumentation for undersøgelserne. De kan ses på udstillingen.

 

Efter 10 års arbejde stod det klart, at transfedtsyrer er skadelige. Danmark indførte, som det første land i verden, et forbud mod industrielt producerede transfedtsyrer i fødevarer. Hver dag bliver 1-2 danskere reddet fra at dø af hjertekarsygdomme, ifølge det amerikanske studie fra 2016. Jeg ved ikke om det er korrekt, men det siger museet.

Fremtiden

Den store nyhed er, at margarinen ikke er fortid. Jeg anede ikke, at det plantebaserede smør, som har stor succes, er en slags margarine. Altså uden transfedtsyrer! Margarineosten har ikke været produceret i 100 år. Den er tilbage under nye navne og er et vegansk alternativ til ost. Det er et led i den grønne omstilling. Margarine blev lanceret som et billigt alternativ til smør, nu ønsker man at reducere udledningen af drivhusgasser fra fødevareindustrien ved at vende sig mod veganske alternativer. Man eksperimenterer i dag med at lave margarine baseret på fedt fra insekter og mange andre tiltag er undervejs.

 

 

 

 

 

 

 

 

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I udstillingens andet rum kan man opleve en interaktiv installation. Ved hjælp fra AI kan man forme den bløde margarine med sine bevægelser og få en fornemmelse af, hvordan det er at røre og sanse margarine. Morsom idé.

 

Det er en yderst relevant udstilling. Den giver svar på mange spørgsmål. Det kan godt være den ikke er så stor, men informationsniveauet er højt. Den er glimrende tilrettelagt og kan ses af alle. Sidegevinsten er, at der er meget andet at se og opleve på museet. Det er spændende og alle burde lægge vejen forbi. Nu er det også blevet nemmere, for det er blevet et museum med helt almindelige åbningstider. Dejligt at Medicinsk Museion er et fuldgyldigt medlem af museumsoplevelserne i Danmark.

 

 

 

 

 

MEDICINSK MUSEION: Margarine. Udstillingen kan opleves frem til 22. december 2024.

 

 

 

 

 

MEDICINSK MUSEION: Margarine – se mere her

 

 

 

 

 

MEDICINSK MUSEION: Margarine er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm