SMAGEN AF SULT – en kærlighedshistorie

 

 

 

 

 

 

✮✮✮

 

 

Filmen SMAGEN AF SULT handler om en lykkelig kernefamilie. Faderen Carsten (Nikolaj Coster-Waldau) og hustruen Maggie (Katrine Greis-Rosenthal kendt fra ‘Lykkeper’) samt datteren Chloë og sønnen August. Her anmelder vi filmen – kom bag om filmen her.

 

Ægteparret Carsten og Maggie har opbygget en gourmetrestaurant ved navn ‘Malus’. Deres store drøm er at få en Michelin stjerne til deres sted. Den drøm, de efterstræber, ser ud til at kunne lykkes en aften, da de modtager et tip om, at en mand fra Michelin frekventerer ‘Malus’. Desværre har de den aften serveret dårlig citron på deres østers. Derfor frygter Maggie og Carsten, at madanmelderen er blevet efterladt med et dårligt indtryk af deres gourmetsted. Maggie eftersporer manden i hele København, fordi de vil have ham til at give deres restaurant endnu en chance. Hvordan det går skal ses i biografen.

 

 

 

 

 

Familieliv

Det skildres, hvordan de lever sammen som familie og hvordan restauranten er deres store omdrejningspunkt ved bl.a., at både ægteparret og børnene samler svampe og andet til deres restaurant. Dette foretager de sig som et familieprojekt.

 

Et hus i Sverige, hvor familien sidder omkring bålet med venner og familie, ser man også. Her skal der også laves gourmetmad af far kok, hvor der sker en episode, der viser, at perfektionen kan presse på, så det går ud over familien.

Hotdog af gourmetmad og utroskab

De to hovedpersoner i SMAGEN AF SULT har mødt hinanden til et selskab, hvor Carsten arbejder for sin broder og de står for cateringen, men det går helt skævt. Maggie kommer ned i køkkenet efter det hele er gået galt med maden og laver sig en hotdog af den tiloversblevne mad. Hun foreslår derefter Carsten, at situationen kan reddes ved at lave gode drinks til folk, hvilket de derefter hjælper hinanden med. Sådan bliver de to kærester. Maggie siger også til Carsten, at han da skal have sit eget sted, der skal tildeles en Michelin stjerne. Før mødet med sin senere kæreste har Carsten været 10 år i Japan, hvor han har lært kokkefaget.

 

 

 

 

 

 

Filmen viser både fortiden, nutiden og ‘real time’ og vi springer nu frem til, at parret har været gift i en årrække og er indehavere af en lækker lejlighed, har to dejlige børn og de deler en stor fælles drøm om at få deres restaurant ‘Malus’ op at køre. Men det går lidt galt med kærligheden. En aften Maggie har noget vigtigt at fortælle om sit helbred, er Carsten opslugt af travlhed i ‘Malus’ og har ikke tid lige nu. Maggie føler sig svigtet og vender sig mod en anden, en yngre model. Dette resulterer i, at Carsten modtager et brev om, at hans kone elsker en anden. Dette skaber en stor krise i deres forhold – mere skal ikke afsløres her.

Indtryk af filmen

SMAGEN AF SULT lægger op til, at Carsten og Maggie vil gøre alt for, at det skal lykkes med deres gourmetsted. Det illustreres, at der ikke bliver tid til at pleje kærligheden. Det portrætteres kun enkelte steder, som nævnt ovenfor. Her kunne der godt have fremgået flere eksempler på svigt i forhold til Maggies reaktion. Mere intensitet mere intimitet savnes.

 

Man ser, at der bliver tilberedt fin gourmetmad. Men når denne restaurant er deres store drøm, kunne det godt vises, hvor stor entusiasme, der bliver lagt i at finde og udvælge de bedste råvarer og at f.eks. dyre råvarer bliver kasseret, da de ikke lever op til forventningerne. Udvælgelseskriterierne er selvsagt skrappe sådan et sted. De økonomiske spekulationer hører vi stort set intet om. En dyr adresse, en hel hær af ansatte, indkøb af råvarer og årgangsvine vil unægtelig tid efter anden sætte sig røde tal på diverse bundlinjer. Det må kræve hovedbrud og adskillige anvendte timer på regnskab, så det kan undre, at det ikke vises i filmen.

 

Der er også en episode med datteren, der har brug for lidt ekstra støtte, men hele situationen med hende og den nøglerolle, hun viser sig at få i filmen, virker ikke helt plausibel.

 

SMAGEN AF SULT forsøger at levere varen, men kommer unægtelig til at køre på den klassiske overflade og nærmer sig det klicheagtige. Filmen suger næppe betragteren ind i et univers, hvor man involveres følelsesmæssigt og bliver en del af problemerne – man betragter dem blot som udenforstående og dirigeres til at købe præmisser, man ærligt talt ikke rigtig får hjertet med i. Filmen mangler dybde.

 

 

 

 

 

Nej, man forlader ikke biografen tænkende, hvornår mon den svære toer kommer? Hvordan skal det dog gå for stakkels Carsten og stakkels Maggie og deres to børn fremadrettet?

 

Se trailer her

 

Foto: Henrik Ohsten

 

 

Indlægget er skrevet af G. Boeholt, KULTURINFORMATION