Sorø Kunstmuseum – Harald Giersing

Modernismens fortællinger

✮✮✮✮✮

‘……. Giersings udnyttelse af form og farve er enestående …’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Harald Giersing er en af de bedst kendte kunstnere fra den danske modernisme, og han er rigt repræsenteret på kunstmuseer landet over. Men det er 25 år siden, at vi sidst kunne se en større udstilling, der illustrerer mangfoldigheden i hans karriere.

Nu er muligheden der på ny. Sorø Kunstmuseum viser nemlig frem til den 5. februar 2023 udstillingen Harald Giersing – Modernismens fortællinger.

Modernisme

Det kan undre, at de modernistiske billeder, vi i dag kender som nogle af de smukkeste i dansk kunst, ved deres fremkomst for over 100 år siden vakte skandale. Grunden hertil var den enkle, at de unge kunstnere – modsat deres forgængere – ikke ønskede at gengive virkeligheden som den så ud, men derimod skabte et nyt modernistisk maleri alene baseret på æstetiske og subjektive forudsætninger. Inspiration hertil hentede de først og fremmest i Paris og i samtidens franske kunst.

Harald Giersing (1881-1927) var en af disse unge kunstnere. Han blev af samtiden anset for at være en enfant terrible, selv om han langt fra var så provokerende som kollegaen Vilhelm Lundstrøm, der udfordrede borgerskabet med kubistiske kollager, pakkassebilleder og “krøllede” malerier. Giersing nøjedes i værste fald med et non-figurativt, abstrakt billedsprog.

På udstillingen ses Giersings måske mest kendte billede “Fodboldspillere. Sophus header” fra 1917. Her var det ikke motivet fodbold, der provokerede, det var måden billedet var malet på. Giersing fremstillede spillet med en sådan kraft, at de malede strøg fremhævede fodboldspillets dynamik på imponerende vis. Samtidig var maleriet gennemført abstrakt i forhold til virkeligheden.

På udstillingen ses Giersings måske mest kendte billede “Fodboldspillere. Sophus header” fra 1917.

Fotografier som inspiration

Godt nok fremstår motivet med fodboldspilleren abstrakt, men det er baseret på et fotografi fra bladet Ude og hjemme. På den tid benyttede Giersing nemlig ofte fotos i aviser og ugeblade som forlæg for billeder af dansere og skuespillere.

Det første maleri vi møder, når vi træder ind i udstillingen, er ligeledes baseret på et fotografi. I “Danser og danserinde (Fokin og Fokina)” fra 1918 udtrykkes bevægelsen ikke alene i motivet. Giersing benytter også her dynamiske penselstrøg i kompositionens kraftfulde linjer samt farvernes spændinger og harmonier.

Harald Giersing: “Danser og danserinde (Fokin og Fokina)” fra 1918.

På udstillingen vises også andre malerier, som er inspireret af fotos. Det gælder fx “Danserinderne ved toilettet” fra 1920. Der er tale om et uprætentiøst motiv med nogle anonyme dansere. Og dog giver det en særlig effekt, når et af danserindernes ben skæres over i billedets kant.

Portrætter

Portræt- og figurfremstillinger forblev et centralt motiv i Giersings virke. I begyndelsen stod Giersings familie – især hustruen Bessie – model for portrætterne. Senere portrætterede Giersing også kunstnerkolleger og toneangivende skikkelser fra hans maleriske netværk. Med tiden afløstes portrætterne i højere grad af figurkompositioner, hvor personernes identitet er sløret. Selv om malerierne bliver mere abstrakte, er det ofte muligt at genkende nogle af personerne.

Landskaber

Giersing er også kendt for de mange landskabsmalerier. Flere af dem er med på udstillingen. Det gælder fx “Kukkenbjergvejen”, 1920, som han malede i Svanninge på Sydfyn. Billedet har iøjnefaldende kompositoriske og strukturelle ligheder med Cezannes “Huse langs en vej” fra 1881. Trods Giersings titel er der intet i maleriet, der fortæller noget specifikt om området. Landskabet er helt anonymt. Det minder meget om kompositionen i “Landevej ved Fåborg” ligeledes fra 1920. Også dette er med på udstillingen.

Harald Giersing: “Kukkenbjergvejen”, 1920. Motivet fandt Giersing i Svanninge på Sydfyn,

Udstillingen rummer tillige Giersings to velkendte billeder “Kirkegården i Svanninge”, 1920, og “Kirkegårdsbillede”, 1922. I begge malerier er bevægelsen ikke horisontal som i landevejsbillederne, men vertikal. Det harmonerer bedre med motivernes mere triste stemning. Karakteristisk for billederne er tillige, at man knap ser gravstenene, og at kirkegården er ved at opløse sig som motiv.

Publikation

I forbindelse med udstillingen er udgivet en bog – ikke et katalog. Leder man efter en fortegnelse over de udstillede værker, går man forgæves. Bogen er heller ikke rig på tekster, der uddyber og analyserer udstillede værker eller udstillingens temaer.

Harald Giersing: “Kirkegårdsbillede”, 1922. Man ser knap gravstenene,

Udgiverne ønsker med publikationen Harald Giersing – Modernismens fortællinger “at bygge videre på den betydelige eksisterende faglitteratur med nye vinkler, der også inddrager Giersings internationale betydning og udstillingsvirksomhed”.

Der er altså tale om ny forskning uden en direkte relation til udstillingen. Et redaktionelt valg. Men mon ikke museets besøgende ville have foretrukket at læse om de udstillede værker? Hertil kommer, at publikationen sprogligt henvender sig til fagfæller. Gad vide, hvor mange af museumsgæsterne, der får læst hele bogen?

Vurdering

Udstillingen Harald Giersing – Modernismens fortællinger belyser på bedste vis mangfoldigheden i kunstnerens livsværk og giver et enestående indblik i en af de mest farverige og eksperimenterende perioder i dansk kunst.

Der er flere gode grunde til, at Giersing stadig er en af landets mest populære kunstnere. For det første var hans spændvidde enorm. Han beskæftigede sig med atletiske kroppe fra teatrets scene, frodige landskaber med spor af industrialiseringen, energiske sportsudøvere, ansigtsløse portrætter, eftertænksomme kirkegårde og eksistentielle selvportrætter af en kunstner, der befandt sig i centrum af det hele.

For det andet er Giersings udnyttelse af form og farve enestående. Hans værk minder meget om den måske mest populære danske kunstner fra modernismen: Vilhelm Lundstrøm. Ordrupgaard viser netop nu en omfattende retrospektiv udstilling om denne kunstner. Den er en øjenåbner for nye generationer og et glædeligt gensyn for os, der allerede er bekendte med kunstneren. Det er mit håb, at noget lignende vil blive tilfældet for udstillingen med Harald Giersing. Den fortjener det!

OBS! Ordrupgaards katalog til udstillingen er forbilledlig. Det indeholder korte, let forståelige tekster med direkte relation til udstillingen. Hertil kommer fremragende illustrationer af samtlige udstillede billeder i stort format. Sådan formidler man kunst for et bredt publikum!

Sorø Kunstmuseum: Harald Giersing – Modernismens fortællinger.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Randers Kunstmuseum og Faaborg Museum. Den vises indtil den 5. februar 2023. I forbindelse med udstillingen er der udarbejdet en publikation i stort format med mange fotos af Giersings værker.

Se mere om Sorø Kunstmuseum – Harald Giersing her

Sorø Kunstmuseum – Harald Giersing er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION