Statens Museum for Kunst: MICHELANGELO IMPERFECT
Kunstkopier i særklasse!
“Moses”, 1313-1315, (her set i SMKs skulpturgade) er skabt som en handlekraftig person med muskuløse arme. Hans beslutsomhed fremgår tillige af hans rynkede øjenbryn. Måske er “Moses” gengivet, netop som han er steget ned fra Sinai-bjerget med de ti bud og ser sit folks afgudsdyrkelse? Foto: Niels Lyksted
✮✮✮✮✮✮
‘ …… endnu en imponerende, original og flot præsenteret udstilling af internationalt format ……’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Når vi besøger Statens Museum for Kunst (SMK), forventer vi at blive præsenteret for original kunst – ikke kopier.
Det er dog ikke tilfældet på museets seneste udstilling, hvor samtlige skulpturer er kopier.
Når det drejer sig om Michelangelo Buonarroti (1475-1564), er det trods alt tilgivet. Dels har han formatet, dels er der en særdeles god idé bag udstillingskonceptet.
Michelangelo Imperfect
Baggrunden, for SMKs udstilling MICHELANGELO IMPERFECT, er for det første at vise den mest omfattende præsentation af Michelangelos værker i 150 år. Det skete sidst, da man fejrede 400-års-jubilæet for Michelangelos fødsel i Firenze i 1875.
For det andet ønsker SMK at give os anledning til at reflektere over reproduktionens og kopiens betydning for kunsten og vores forståelse af den.
Davids hoved (1501-04). Gipsafstøbning, 137 x 80 x 67,5 cm. En klassisk idealiseret, årvågen ung mand klar til kamp.
Foto: Niels Lyksted
Davids hoved (1501-04). Gipsafstøbning, 137 x 80 x 67,5 cm. Her afsløres Davids tvivl og tøven.
Magen til ovenover – blot anden vinkel. Foto: Niels Lyksted
Michelangelo
De fleste har utvivlsomt hørt om Michelangelo takket være hans ikoniske skulpturer, billederne på loftet i Det Sixtinske Kapel samt kuplen på Peterskirken i Rom. Men hvem var han, og hvorfor er hans skulpturer så enestående? I det følgende gives nogle nedslag!
Michelangelo voksede op i Firenze, hvor han indledte sin karriere som malerelev som 13-årig hos Domenico Ghirlandaios i 1488. Her lærte eleven principper for formgivning samt at male med tempera, olie og fresko.
Et år efter afbrød Michelangelo dog læretiden, da han fik tilbud om at bo i Medici-paladset, hvor han kunne studere og arbejde i skulpturhaven. Lorenzo, herskeren over Firenze, havde nemlig fået nys om Michelangelos særlige talent, fortælles det.
Karakteristisk for Michelangelos skulpturer er blandt andet, at de gengiver nøgne eller meget letpåklædte mennesker. Det var noget nyt på den tid. Inspirationen hertil kom fra nyopgravede skulpturer fra antikken i det gamle Grækenland. Dermed opstod renæssancen, som Michelangelo blev en del af.
I SMKs gamle festsal møder vi tre versioner af Michelangelos “Pietà”. Fra venstre “Firenze Pietà” (1549-55), “Peterskirke-Pietà” (1497-1500), og “Rondanini-Pietà” (1553-64). Foto: Niels Lyksted
“il divino”
For at kunne gengive kroppen så præcist som muligt ansøgte Michelangelo kirken om at få adgang til at studere lig. Som homoseksuel interesserede han sig særligt for mænd, men interessen forblev platonisk.
I menneskekroppen fandt han uanede muligheder for at udtrykke de tanker og følelser, der præger os som mennesker. Han stræbte altid efter det største og ofte umulige, men hans kunst kredser også om det uperfekte, om at være undervejs, at være angst samt at tøve. Deraf udstillingens titel “Michelangelo Imperfect”
Michelangelo viste desuden evner for at frigøre sig fra traditionen og følge sine egne kreative impulser. Han brød fx med proportionerne og lod nogle af sine værker fremstå råt uden finpudsning. Uhørt på den tid. Men et originalt og dristigt træk, som imponerede i samtiden. Det gælder uden tvivl også for et nutidigt publikum.
Ikke overraskende blev Michelangelo snart kaldt “il divino” – den guddommelige.
Fire nye faksimile skulpturer udført af Factum Foundation, Madrid. Fra venstre Augustin, Paulus, Peter og Gregor den store (ell. Pius). Den nye teknik giver mulighed for gengivelse af form, farve og overfladetekstur med stor præcision. Man kan endda se årerne i den originale marmor. Det er kunstnere, der står bag! Foto: Niels Lyksted
Pietà
Michelangelo fik sit helt store gennembrud med skulpturen “Pietà”, 1498/1500, som han afsluttede i en alder af blot 24 år. Skulpturen er det første, man ser, når man træder ind i Peterskirken i Rom.
“Pietà” viser den sørgende Maria med sønnens døde legeme, der netop er nedtaget fra korset. Figurerne er gengivet i legemstørrelse. Man bemærker straks, Jomfru Marias unge ansigt i forhold til sønnens – måske skyldes det hendes jomfruelighed?
Dernæst opdager man, at proportionerne på de to personer ikke stemmer overens. Maria er gengivet større end Jesus. Det skal formentlig symbolisere, at hun ikke blot er den sørgende mor, men også mor til Jesusbarnet. Alligevel virker det helt naturligt.
Bemærk desuden, hvor let og elegant Marias klædedragt tager sig ud, selv om skulpturen er udført i marmor. Den har ligefrem en fløjlsagtig blødhed. Og at smerten gengives gennem stille skønhed – ikke gennem voldsomt følelsesmæssigt udbrud, som det var traditionen dengang.
Michelangelos “Pietà” er langt mere end blot en renæssance af antikken. Skulpturen markerer en ny era i kunsten.
“Medici-Madonna” med hendes lille, muskuløse søn. De to hertuger Lorenzo og Giuliano retter i Medicikapellet blikket mod hende og den livskraftige Jesus. Hans vitale, opadstigende bevægelse synes at mime hans senere genopstandelse. Foto: Niels Lyksted
David
“David” er ligeledes en af Michelangelos bedst kendte skulpturer. SMK har en bronzeversion af den. I anledning af udstillingen er den enorme skulptur (over fem meter høj) hentet til domicilet i Sølvgade fra sin faste plads uden for Den Kgl. Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus.
Fortællingen om David stammer fra bibelens gamle testamente. Her finder vi historien om, hvordan det lykkedes en klog David at besejre kæmpen Goliath med en stenslynge. Til sidst huggede David hovedet af ham med sit sværd.
Allerede Donatello (1386 –1466), en af ungrenæssancens største billedhuggere, udførte fx i 1449 en bronzeskulptur (158 cm) om fortællingen. Han viste en ung David efter kampen med et sværd over hovedet og Goliaths afhuggede hoved mellem benene.
Ny dramaturgi
Michelangelos “David” er tilsyneladende et par år ældre og mere atletisk. Han virker desuden mere modig og fysisk stærk. Desuden har Michelangelo genskabt øjeblikket før, David slår Goliath ihjel. Det gør dramaturgien mere interessant. Vil det lykkes David at dræbe Goliath, og hvordan er hans psyke forud for kampen?
Vi kan dermed identificere os med David. De fleste af os tøver formentlig, når vi står over for en afgørende udfordring. Ligesom David er vi “imperfect”.
To sider
Betragter man “David” fra den ene side, ser man en klassisk idealiseret, årvågen ung mand klar til kamp. Fra den anden side ændrer David udtryk og afslører tvivl og tøven. Det er karakteristisk for Michelangelo. Han insisterede på at vise sine figurers ofte konfliktfulde og selvmodsigende indre liv.
Her har konfliktsituationen givet Michelangelo anledning til at fokusere på Davids koncentrerede ansigtstræk og hans spændte muskler.
I øvrigt anses David for at være et selvportræt. Det var usædvanligt i samtiden, men Michelangelo vovede det gang på gang.
Udstillingens hovedattraktion er den nøje genskabelse af Medici-familiens gravkapel i San Lorenzo, Firenze. Hertil skabte Michelangelo portrættet af den tænksomme Lorenzo Medici og fire allegoriske statuer. De liggende personer illustrerer “Natten og Dagen” samt “Morgenen og Aftenen”. Billedet viser Lorenzo de’Medicis gravmæle, ca. 1523-34. Foto: Niels Lyksted
Essencen af en skulptur
Michelangelos kæmpede til det sidste med at skabe den fuldendte Pietà, men forgæves. Det sidste forsøg, “Jomfru Maria støtter den døde Kristus” eller “Rondanini Pietà”,1552/53-1564, blev heller ikke fuldendt.
Originalen kan ses i Milano. Her bemærker man straks kontrasten mellem Kristi glatpolerede underben og hans brystkasse, der fremstår råt tilhugget. Detaljer viser, at Michelangelo flere gange skiftede mening om skulpturens udtryk.
Den ufuldendte skulptur viser Michelangelos vej mod et mere moderne udtryk for den besjælede abstraktion, som vi fx finder hos Constantin Brâncuși (1876-1957). Også han forsøgte at nå frem til en skulpturs essens gennem forenkling.
Tre gange Pietá
Når vi træder ind i SMKs gamle festsal, mødes vi af et imponerede syn: tre versioner af Michelangelos “Pietà”. Fra venstre “Firenze Pietà” (1549-55), “Peterskirke-Pietà” (1497-1500), og “Rondanini-Pietà” (1553-64).
Interessant at kunne følge en original kunstners udvikling fra hans gennembrudsværk til hans seneste værker – endda med samme tema. Det er naturligvis kun muligt, fordi udstillingen er baseret på kopier!
I alt rummer særudstillingen 36 gipsafstøbninger og faksimiler. 27 af dem tilhører endda SMK, hvis samling er blandt de største, fineste og bedst bevarede i verden. Indkøbt fra de bedste støberier.
Den liggende kvinde illustrerer “Natten” i Giuliano de’Medicis gravmæle. Foto: Niels Lyksted
Gipsafstøbningerne
Bemærkelsesværdigt er, at afstøbningerne har overlevet skiftende generationers vidt forskellige vurderinger. I perioden fra 1850 til 1900 var holdningen, at klassikerne tilhørte fællesskabet og skulle formidles til et bredt publikum. Siden argumenteredes det, at kopierne burde vige pladsen for original kunst.
Resultatet blev, at SMKs gipsskulpturer i 1966 blev forvist fra Sølvgade til en lade i Ledøje, hvor de forfaldt. I 1984 blev de flyttet til Vestindisk Pakhus, hvor de befinder sig i dag. De kan dog kun beses ved særlige lejligheder eller efter aftale.
Gipsafstøbninger i 3D
I forbindelse med udstillingen er de gamle, imponerende afstøbninger kommet til ære og værdighed igen – i hvert fald for en periode. De er desuden blevet suppleret med ni helt nye støbninger skabt i 3D på grundlag af fotogrammetriske optagelser af originalen. Teknikken giver mulighed for gengivelse af form, farve og overfladetekstur med stor præcision.
Om det er nok til at lade gipsafstøbninger indgå i kunstformidlingen fremover, er et godt spørgsmål. I dag er det relativt enkelt at sætte sig ind i et fly og se originalerne fx i Rom, Firenze og Milano. Og det er trods alt en helt anden oplevelse, man får, når de ægte marmorskulpturer ses i deres vanlige omgivelser.
Denne udstilling er imidlertid et godt bevis på, at gipsskulpturer og faksimiler absolut har deres berettigelse til visse formål. Jeg har dog ikke fantasi til at forestille mig, at kopierne fremover vil blive udstillet permanent i hele stueetagen i Sølvgade som for hundrede år siden.
“Nedtagelsen fra korset” eller “Begrædelsen af Kristi legeme”, c. 1549-1555, – et af Michelangolos mest bevægende værker.
Det er en kompliceret skulptur, da den består af fire figurer hugget ud af en enkel marmorblok.
En enestående bedrift, selv om skulpturen aldrig blev fuldendt. Foto: Niels Lyksted
Michelangelo Perfect
Selv om udstillingen bærer titlen MICHELANGELO IMPERFECT, må det tilhørende katalog betegnes som “Michelangelo Perfect”. Hver en sten (marmorblok) er vendt af højt kvalificerede skribenter. Bemærk fx de uhyre detaljerede beskrivelser af de enkelte værker sidst i bogen.
Kataloget giver desuden et godt indblik i Michelangelos utallige problemer med opdragsgiverne. De kunne når som helst skifte mening og udstede modstridende ordrer. Læg hertil problemer med betalingen. Trods Michelangelos stjernestatus blev hans tålmodighed til stadighed sat på prøve. Jo, bølgerne om kunst gik højt – også dengang!
Takket være katalogets redaktør, Matthias Wivel, forskningschef ved Ny Carlsberg Glyptotek, bliver vi således grundigt informeret om alt, der er værd at vide om Michelangelo, og bragt ajour med den seneste forskning på området. En enestående bedrift. Wivel er i øvrigt også udstillingens kurator.
Vurdering
Det er noget af et scoop, at vi nu har fået mulighed for at opleve samtlige Michelangelos skulpturer under et tag. Ganske vist i form af afstøbninger og faksimiler, men kvaliteten er høj.
Interessant er det også at se de nye 3D faksimiler og sammenligne dem med de gamle afstøbninger. Der er ingen tvivl om, at de nye med tiden vil tage over i kunstformidlingen, når der er behov for kopier til særlige udstillingsformål.
Spændende er det også at se eksempler på Michelangelos originale arbejdstegninger og modeller. Det giver præsentationen af værkerne en ekstra dimension.
Kort sagt: Med MICHELANGELO IMPERFECT har SMK bidraget med endnu en imponerende, original og flot præsenteret udstilling af internationalt format – helt på niveau med Kollwitz, Giacometti og Matisse. Den bør blive et tilløbsstykke.
Grib chancen! Sidst Michelangelos værker kunne opleves samlet var for 150 år siden!
I SMKs gamle festsal møder vi tre versioner af Michelangelos “Pietà”. Fra venstre “Firenze Pietà” (1549-55), “Peterskirke-Pietà” (1497-1500), og “Rondanini-Pietà” (1553-64). Foto: Niels Lyksted
Statens Museum for Kunst: MICHELANGELO IMPERFECT vises frem til den 31. august 2025. I forbindelse med udstillingen har SMK udgivet et omfattende og rigt illustreret katalog, der præsenterer ny fagfællebedømt forskning og udfolder temaer i udstillingen – bl.a. bliver forholdet mellem original, kopi og autenticitet udforsket, ligesom forskellen på det færdige og det ufærdige, det perfekte og uperfekte udfordres. Pris: 249 kr.
VIDEO Har man fået lyst til at se nogle af Michelangelos skulpturer i deres rette elementer, er det muligt at opleve dem i videoen HER. Fra Peterskirken i Rom ses “Pietà”. Fra Firenze ses “David” i Galleria dell’ Academia, og i Mediciernes gravkapel i San Lorenzo ses portrættet af den tænksomme “Lorenzo” samt de fire allegoriske statuer, der illustrerer “Dag og Nat” samt “Morgengry og Tusmørke”.
Statens Museum for Kunst: MICHELANGELO IMPERFECT – se mere her
Coverfoto:Fra indgangspartiet. Bronzeversionen af “Moses” er hentet til SMKs domicil i Sølvgade fra sin faste plads i Hans Tausens Park. Foto: Niels Lyksted
Statens Museum for Kunst: MICHELANGELO IMPERFECT er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.
Redaktion: Jesper Hillestrøm