TJERNOBYL – en boganmeldelse

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

TJERNOBYL – atomulykken, der ændrede verdenshistorien, er skrevet af Peter Suppli Benson og udgivet på forlaget Grønningen 1.

 

Med næsegrus beundring må man med det samme fastslå, at her er tale om gennemarbejdet kram. Den rektangulære bog er dels en rejsebeskrivelse, en historietime og en seriøs gennemgang af fakta.

Fotografier

Bogen er grundig, men på ingen måde tør, og det righoldige dokumentariske billedmateriale taler et dystert og tydeligt sprog. Forfatteren har besøgt arnestedet for verdenshistoriens største atomreaktor ulykke sammen med fotograferne Lars Klausen Hald og Birgitte Riber Hald.

 

Fotografierne er uovertrufne. Alene forsidefotografiet viser de tomme vugger fra en forladt vuggestue i Pripyat – min nevø på blot 4 år pegede på madrasserne, da jeg viste ham bogen og sagde: ‘Der skulle de små babyer jo sove’. Tonen er slået an allerede fra forsiden. Og tænker man dybere over fotografiet, kan man slutte, at disse vuggestue brugere må være over 30 år i dag.

Den usynlige fjende

Rejsebeskrivelsen bringer os ind i de lukkede zoner, hvor forfatteren og fotograferne ledsages af en erfaren guide. Hele tiden overvåges sikkerheden med geigertællere og dosimetre.

 

 

Læs vores anmeldelse af FORÅR I TJERNOBYL – en tegneserie, her er mere af samme skuffe

 

 

 

Det uhyggelige ved den radioaktive forurening er, at den er ganske usynlig. Mens nogle områder er farbare med et strålingsniveau, der er helt normalt som i Danmark, er andre områder livsfarlige at opholde sig i, og må under ingen omstændigheder betrædes. I mellem disse to yderpunkter er der farbare områder, som kan besøges i nogle få timer, mens man husker på, at ‘støvet er det værste’ og at man ikke må røre noget eller sætte sig ned. Samtidig skal man være på vagt over for ansamlinger af støv, f.eks. revner i asfalten, hvor vand har samlet det sammen og skabt massiv radioaktiv stråling.

Landsbyerne

Vi besøger de ‘forladte’ landsbyer tæt ved Tjernobyl atomkraftværket, hvor træhusene er forladt i al hast og hverdagens sysler stadig flasher, at der tidligere var et liv i en helt almindelig sovjet-weekend inden den hastige rømning den 27. april 1986. Andre landsbyer er knap så forladte og små grupper af gamle beboere lever her stadig, og bliver besøgt af holdet.

 

 

 

 

 

‘Som om de kunne træde lige ind ad døren’

 

 

 

 

 

Gasmasker til børn. I skolen blev man undervist i Den Kolde Krig

 

 

 

 

 

Pripyat

Hovedbyen Pripyat er naturligvis den store attraktion. Mange husker at have set billeder af byens færdigbyggede tivoli, der aldrig nåede at åbne. Betonbyggeri i 9 etager ligger side om side og kunne rumme 50.000 mennesker – ca. det samme antal, der bor i f.eks. Lyngby-Taarbæk kommune. En af byens svømmehaller står som et tavst vidne på monumental vis som en olympisk kommentar fra sovjettiden. Vejen lægges også forbi cafeen ved Pripyat-floden, hvor den store glasmosaik stadig er intakt og tilsyneladende bevogtes for at undgå at falde i de mange udplyndreres hænder. Endelig besøges også ‘Jupiter-fabrikken’, hvor der arbejdede tusindvis af borgere, som fremstillede ‘kassettebåndoptagere’ til hele Sovjetunionen, mens virkeligheden var den, at hovedproduktionen var frembringelsen af kompliceret militært udstyr. Den gigantiske Duga-rader, der blev opført i 70’erne, kommer vi også omkring.

 

 

 

 

 

 

 

Den hemmelige ‘Jupiter-fabrik’

 

 

 

 

Grundig dokumentar

Benson giver os også et fuldgyldigt overblik over selve ulykken, der stadig giver genlyd i hele verden. Ulykkens omfang kortlægges, og der trækkes naturligvis på et sammendrag af troværdige kilder. Vi kommer også ned i detaljerne minut for minut, som så bevæger sig over i time for time, dage, måneder, år og endda årtier. Jeg nyder den slags dokumentarisme, hvor der ikke bliver ‘cuttet corners’ og vi får en ‘samlet’ fortælling baseret på øjenvidne skildringer og fakta – både de officielle fakta og de fakta, der er mindre officielle, men som desværre er plausible og bærer tydelig ægthed.

Sovjets sammenbrud

Vi gøres også som læsere bekendt med, at denne globale ulykke tildels er menneskeskabt grundet en forskudt uforsigtighed og uheldige sammentræf. Katastrofen bliver anstødsstenen til Sovjetunionens sammenbrud, og vi forklares hvordan og hvorfor myndighederne i første omgang forsøgte at tie situationen ihjel med tavshed og vildledning.

 

TJERNOBYL – atomulykken der ændrede verdenshistorien, har også et handy register bagerst, hvor steder, personer, udtryk og måleenheder forklares. Praktisk og uvurderligt.

 

 

 

 

 

 

Hospital 126 med plads til cirka 400 patienter

 

 

 

 

At ulykken i Tjernobyl stadig spøger over 30 år efter den fandt sted, bekræftes eksempelvis ved at i visse egne af Tyskland er det forbudt at jage og spise vildsvin, da de ernærer sig af svampe, som den dag i dag indeholder forhøjet radioaktivitet.

 

 

Alle fotografier: Lars Klausen Hald & Birgitte Riber Hald

 

Læs mere om TJERNOBYL – atomulykken, der ændrede verdenshistorien her

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION