SMK: Melchior Lorck

En kunstner på rejse – Statens Museum for kunst

✮✮✮✮✮

‘ ….. man har lyst til at fordybe sig i hvert enkelt værk, for detaljeringsgraden er enorm …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Hvem var Melchior Lorck, 1526/27-1583? Tja, vi ved egentlig ikke meget om ham som person, men i 1563 udgav han en selvbiografi om sit hidtidige liv og kunstneriske virke og det giver indblik i hans arbejdsliv og den tid han levede i. Der findes også nogle personlige noter, som er mere faktuelle og saglige end de fortæller noget om ham selv. Til gengæld er han den første danske kunstner, hvor vi kender hans historik.

Han blev født i den lutherske by Flensborg. Hans familie var velhavende. Eftersom den danske konge Frederik I. også var hertug i Slesvig, betragtes Lorck som både dansk og tysk kunstner. Han var den første danske kunstner der var statsstøttet. Dvs. fra kong Christian d. 3. modtog han i 1549 et fireårigt rejse- og uddannelseslegat. Tanken var at Lorck skulle blive en moderne international renæssancekunstner, for derefter at vende hjem og arbejde for kongen. Det blev han også, men der gik flere årtier før han vendte hjem, og da var det ikke Christian d. 3. som fik glæde af Lorcks kunnen, men hans søn Frederik 2.

Udstillingen på Statens Museum for Kunst

Det er den hidtil største sammenhængende udstilling nogensinde med Melchior Lorck. Vi ser hans to hovedværker og mange flere. Det ene er Tyrkerværket. Det består af 128 grafiske værker og det andet er det 11,32 meter lange panorama-billede over Konstantinopel/Istanbul. I Europa kæmpede protestanter og pave-tro katolikker om kirkens fremtid. I denne hektiske tid rejste Lorck til Konstantinopel, for at deltage i en diplomatisk mission. Det vides ikke hvad den gik ud på. Måske skulle han tegne/dokumentere hvad han så. Under alle omstændigheder, må det have været en øjenåbner for ham, for hans to hovedværker indeholder motiver fra byen. I det hele taget kom opholdet i byen til at præge hans virke resten af livet.

Hans markante billeder har været med til at forme eftertidens opfattelse af Europas naboer mod øst. Det Osmanniske Rige i Øst og det Tysk-romerske Kejserrige i Vest var ikke just perlevenner på den tid. De havde hårde indbyrdes kampe, der blev forstærket af deres forskellige religioner, islam og kristendom. Lorck blandede sig ikke i de religiøse disputter. Han skildrede det han så og viser kun få steder i sine værker at han er kristen, ved at indsætte et kristent symbol. Lorck arbejdede i et kompliceret spændingsfelt. Han formåede at blive ansat hos flere forskellige fyrster. Selvom han levede i en tid, hvor der var mange konflikter og krig, overlevede han.

Ambitioner

Lorck var fra begyndelsen en ambitiøs kunstner. Han prøvede også kræfter med maleriet, men erkendte at hans talent og styrke lå i grafikken-træsnittet. På udstillingen er der et maleri af Lorck og det taler sit eget sprog – Maria med Jesusbarnet, Johannes og engle. Dog er der i hjørnet en lille detalje. Det er ret usædvanligt at kunne male glas, smukt og transparent, men her ser vi en lille glasvase med blomster, der ikke kan blive bedre. Måske skulle han have givet maleriet flere forsøg.

Et overskueligt værk

I den store sal hænger Tyrkerværket. De 128 billeder hænger tæt, sat sammen i kategorier. På udstillingen har man valgt at kalde kategorierne lidt andre navne end oprindeligt. Titelblade, Sultaninder, Civilister, Kavalerister, Infanterister, Transportdyr, Ryttere, Genstande, Arkitekter. Det gør det overskueligt. Lorck blev aldrig færdig med værket. På det tidspunkt var det blevet populært med dragtbøger- og albummer. Genren var standardiserede billedkataloger med forskellige folkeslag, med fokus på kædedragttraditioner knyttet til køn, klasse og geografi. Lorck red med på bølgen. Det er strålende, at der findes disse dragtbøger, det gør vores indsigt i folkeslagenes kulturer større. Han færdiggjorde billederne i Danmark. Lorck blev aldrig færdig med hele værket.

Konstantinopel

I samme rum befinder sig det legendariske prospekt af horisonten i Konstantinopel, som den så ud på den tid. Lorck har fået alle detaljer med. Han opholdt sig i byen i tre et halvt år. Hans kendskab til den var indgående, samtidig med at der i samme periode var stor vækst i byggeriet. Byen lå yndigt, det gør den stadigvæk, med en særlig arkitektonisk arkitektur. Renæssancen karakteriseres af den visuelle kultur, med kortlægninger af byer og områder, samt klædedragter og arkitektur. Der vises flere andre eksempler på dragtbøger og panoramaer.

Et vigtigt katalog

Udstillingen er omfattende med mange værker, og man har lyst til at fordybe sig i hvert enkelt, for detaljeringsgraden er enorm. Lorck var unik. Jeg kan kun anbefale at købe det fine og meget gennemarbejdede katalog, produceret til udstillingen. 7 forfattere har bidraget med artikler, som sætter lys over Lorcks virke. Skrevet i et sprog som er hurtigt og let at gå til.

En samtidskunstner: Ferhat Özgür

I udstillingen kan du også opleve det helt nye videoværk Extemporary Sevenhills of Istanbul (2023), af den tyrkiske samtidskunstner, Ferhat Özgür. På syv videoskærme ser vi Istanbul i fragmenter, fotograferet fra de samme positioner, hvor Lorck har stået og udarbejdet sine skitser til Prospektet. Skærmene hænger parallelt med horisonten fra Konstantinopel. Özgür har gengivet livet set med nutidsbriller, men noget af det kunne stemningsmæssigt godt have udspillet sig for små 500 hundrede år siden. Legende børn, små spise steder, pladsen midt i Moskeen, slidte bygninger. Her er så tilføjet den ekstra dimension, som også er byen i dag med mere end 16 millioner indbyggere, arbejdere, slumkvarterer, migranter, trafikpropper. I dag er Istanbul en smeltedigel af liv, handel, skøn mad, et spændende indkøbssted og meget andet.

Du skulle prøve at følge i Melchior Lorcks fodspor og tage en forlænget weekend til byen, hvor der stadigvæk er stemning af det gamle Konstantinopel. Gamle bymure står side om side, Den Blå Moske stråler med sine mosaikvinduer, duften af krydderier vil sidde i dine næsebor når du kommer og kystlinjen er den samme. God tur.