LOUISIANA: Det uerstattelige menneske

Agnes Denes. Wheatfield – A Confrontation: Battery Park Landfill, Downtown Manhattan (Hvedemark – En konfrontation: Battery Park Landfill, Downtown Manhattan), 1982. Fotografi, kromogent farveprint, 40,64 x 50,8 cm © Agnes Denes, Courtesy Leslie Tonkonow Artworks + Projects

✮✮✮✮✮✮

‘ ……… fornuften er den stærkeste kraft af alle …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Louisianas store vinter- og forårs udstilling er farverig, omfattende og ikke mindst overraskende. Den er også en stor mundfuld at tygge sig igennem og ikke lige at gå til. Det kommer selvfølgelig an på hvor meget man har tænkt sig at gøre ud af det, men man kan ikke lade være, når man har set de første billeder. De er vanvittigt spændende og emnet er ikke til at komme uden om. Vi bliver præsenteret for nye vinklinger til at kunne forstå, hvad fremtidens mennesker skal kunne, hvad de vil og ikke mindst hvad den yderste konsekvens vil være, hvis robotter og computere overtog al nyskabelse i samfundet. Udstillingen, jeg ved ikke om man helt kan kalde den det, er delt op i flere dele.

Ny teknologi?

Den første del tager udgangspunkt i kreativiteten, tematiseret gennem barndommen, arbejdet og kunstig intelligens. Anden del bevæger sig over i de mere udefinerbare størrelser: tid og krydsbestøvning. Ordet kender vi fra biologiens verden, der beskriver arters indbyrdes afhængighed. Her skal betydningen forstås mere bredt, hvor gode ideer og gener er historien om menneskets opståen og udvikling. Jeg opfatter også helheden i udstillingen, som at blive introduceret for ny teknologi, tage ordet kreativitet op til fornyet overvejelse og en anden måde at tænke fremtiden ind på.

Det er en cocktail af kunst, litteratur, kulturhistorie, installationer, tegninger og meget andet, der larmende spørger om, hvad der er så særligt og originalt hos mennesket, som maskinerne ikke kan. 60 kunstnere med hovedvægt på kunst fra de sidste 20 år, er med til at oplyse os om, eller skulle jeg hellere sig: Få os til at reflektere over den fremtid der er uundgåelig, men som ikke behøver at stjæle vores sjæle.

AI

Kunstig Intelligens – Artificial Intelligence – AI, kan skabe billeder, videoer, tegninger, sange, manuskripter, lyd og alt hvad hjertet ellers kunne begære inden for kunst og kultur (og selvfølgelig mange flere emner). Omdrejningspunktet i udstillingen er netop skabelsesprocessen med AI. Derfor er kreativiteten det store issue hos mange af de interviewede personer på udstillingen, simpelthen fordi der findes mange udlægninger af ordet.

Ordet blev først brugt populært fra 50’erne, hvor det begyndte at blive en del af demokratiske processer. Kreativitet skulle være løsningsbetinget. I dag bruges det hele tiden til at finde nye veje både på arbejdspladser og i privat regi. Det er nærmest blevet et koncept og det er for det meste en nødvendighed at være kreativ i sociale sammenhænge. Der er mange spørgsmål der skal besvares før vi fuldt ud vil kunne acceptere brugen af AI inden for kunsten.

Ophavsrettigheder

Som udgangspunkt bruger AI-systemer enorme mængder data fra kunstneres arbejder og det er uden økonomisk kompensation. Man kan på en anden måde sige, at selve ophavsretsprincippet også er et emne der bør diskuteres indgående. Systemer kan ‘stjæle’ værker og bruge dem til at andre kan opnå økonomisk vinding. Det kalder på en mere etisk forsvarlighed i fremtiden. Holdningen til AI er en af de mest vanskelige diskussioner vi kommer til at tage i disse år. Vi så hvordan hele Hollywood blev lagt ned af arbejdsstrejker, fordi kunstnerne ville have klare retningslinjer mht. den nye teknologi. Om alle problemerne er blevet løst tvivler jeg på, fordi udviklingen i disse år foregår i lyntempo.

Genbrug

I virkeligheden kan vi også kalde AI en slags genbrug. Alle de data der bliver proppet ind i et program, er opfundet og brugt tidligere. Alligevel vil det aldrig blive det samme, hvis en maskine skulle skrive denne artikel, end hvis jeg selv gør det. Nogle vil sikkert synes det var bedre at den var skrevet af AI, men jeg foretrækker at det er mig selv der står til ansvar. Selvom det ikke er et kunstværk, er det mit. Derfor er det fuldt forståeligt at f.eks. en illustrator bliver trådt over tæerne, hvis hans tegning bliver vraget til fordel for en digitaliseret illustration. Så vi står i en tid med dilemmaer. Er AI bedre end vi er? Det tror jeg ikke personligt, for der bliver produceret med hjertet. Er det ikke lige meget, vil andre spørge, når det kan være billigere og uden fejl?

Louisianas udstilling giver anledning til debat

Louisiana har ramt ned i tidens varmeste emne og denne udstilling vil give stof til mange samtaler rundt omkring i de små hjem. Det er godt. For hvad mener vi egentlig om dette nymodens pjat? Det blev der også sagt om telefonen, computeren og mange andre ting, så fremtiden blive både interessant og skræmmende.

På udstillingen bliver der sat spørgsmålstegn ved automatisering af arbejdspladser. Den er allerede i fuld gang og har været det i mange årtier, men hvor meget skal maskinerne overtage? Og kan de helt afløse den menneskelige arbejdskraft? Vi kommer til at se dybt ind i maskinrummet. I foråret var der nogle sager om skoleelever der havde brugt AI i dele af en opgave. Skal man tillade det? Som sagt, næsten uoverskuelige problemstillinger kommer vi til at stå over for i fremtiden.

Det kan godt betale sig at bruge tid på at læse plancherne, der alle har spændende og relevante budskaber. Du kan nemt bruge 3-4 timer bare på denne udstilling, selvom der er flere udstillinger der kører parallelt på museet. Jeg har givet ‘Det uerstattelige menneske’ 6 stjerner. Ikke fordi det er en kunstudstilling i gængs forstand, men den behandler emner, som vi er nødt til at forholde os til i fremtiden, uanset om vi har lyst til det eller ej. Desuden er der fantastiske eksempler på hvad man kan skabe med AI, samt en interessevækkende afdækning af pædagogiske tiltag igennem mere end et halvt århundrede.

Der er virkelig kød på! Jeg tror ikke at AI er den største trussel for mennesket, det er mennesket selv. Så længe det er os der skal ‘fodre’ maskinerne, kan vi håbe på at fornuften er den stærkeste kraft af alle.