LILLE ARKITEKTURHISTORIE
– For børn og barnlige sjæle
✮✮✮✮✮
‘ …… værket gør arkitektur gennem mange tusinde år forståeligt …..’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
LILLE ARKITEKTURHISTORIE – for børn og barnlige sjæle, er en begivenhedsrig rejse gennem næsten 4500 års bygningskunst. Her er fremhævet 50 bygningsværker, der giver et bredt overblik over, hvordan den arkitektoniske bygningskunst har haft betydning for arkitekturhistorien. Vi stifter bekendtskab med interessante og kendte bygninger fra det meste af verden. Mange af de ældste bygninger kan stadigvæk opleves og det gør bogen endnu mere interessant, netop fordi du har mulighed for at se dem. Nogle af de omtalte bygningsværker ligger i Danmark. Hurtigt opdager du, at mange af bygningerne er nogle du kender eller har set, uden måske at være klar over, at den bygning har haft betydning for fremtidig arkitektur.
Forfatteren Mogens Andreassen Morgen er arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus. Han arbejder primært med transformation af den arkitektoniske kulturarv. Morgen har udgivet adskillige bøger om emnet. Illustrator Claus Nørregaard er uddannet på Danmarks Designskole og arbejder som bladtegner på dagbladet Politiken. Bogen er delt op i otte afsnit.
MAXXI af Zaha Hadid. Illustration: Claus Nørregaard
Oldtiden og antikken
Første afsnit omhandler Oldtiden og antikken. Frem til omkring år 1000. Allerede i det første afsnit fortaber du dig i fortidens pompøse, mystiske og voluminøse bygningsværker. Mennesket er et flokdyr og har igennem årtusinder boet sammen under forskellige former. Vi har været nomader, boet i telte, dyrket landbrug, udviklet håndværk og har forbedret vores boliger. Med tiden byggede man ikke bare bedre huse. Boligerne udviklede sig, og man begyndte at bygge huse, som var funktionelle og brugbare, også til andre formål end beboelse.
Vi hører bl.a. om Keopspyramiden i Giza, Egypten, med sin perfekte geometri. Parthenon i Athen, Grækenland, med de guddommelige proportioner og Petra i Jordan, hugget ud i klipperne. Nogle vil nikke genkendende til Petra, da al-Khazneh-skatkammeret blev brugt som kulisse i filmen ”Indiana Jones og det sidste korstog”. Fra dette afsnit skal også lige nævnes det imponerende Colosseum i Rom, Italien, der i dag bliver lettere romantiseret, men blev brugt til voldsomme gladiatorkampe, danseforestillinger, og søslag. Heldigvis kan vi i dag se det meste af det velbevarede bygningsværk.
Villa Mairea af Alvar Aalto. Illustration: Claus Nørregaard
Middelalderen
I andet afsnit springer vi frem til: Middelalderen. Fra omkring 1000 til 1400. Her er nævnt fem fremtrædende bygninger og alle står for nyskabelse og kreativ tankekraft opstået i den periode. Det var ikke kun død og ulykke, pest og kolera der kendetegner denne epoke. Det er en kirke som Notre-Dame et udmærket eksempel på, beliggende i Paris, Frankrig. I samme moment skal nævnes Mezquita i Córdoba, Spanien. Et særsyn og sammensurium af religiøse tilholdssteder. I ca. år 700 blev der bygget en stor moské. I 1236 erobrede katolikkerne Cordoba. De byggede et kirkerum indeni og ødelagde ikke Mezquitaen. I 1500-tallet byggedes igen en kæmpekatedral indeni og intet fra det originale bygningsværk blev destrueret. Imponerende. Carcassonne, Frankrig, er virkelig et sted der skal ses. Det blev opført i 1200-tallet, og har 14 tårne i den ydre mur og 24 i den indre. I årene 1814-1879 blev bygningsværket restaureret og står i dag som en fæstning med en hel middelalderby inde i bygningsværket.
Renæssancen
Vi bevæger os hen til Renæssancen. Fra omkring 1400-1600. I denne periode opstod en spirende optimisme og velstand. Man ville lægge de mørke tider bag sig, og en ny tid begyndte, nærmest som en genfødsel, hvad ordet renæssance betyder. I Italien ligger der nogle af de mest vidunderlige ”Villaer” fra denne periode. Her skal også nævnes Børsen i København, opført under Christian d. 4.
Amalienborg og Frederiksstaden af Nicolai Eigtved m.fl. Illustration: Claus Nørregaard
Nyklassicismen
Barok, rokoko og nyklassicisme er perioden fra omkring 1600-1850, hvor der virkelig sker mange omvæltninger. I 1600-tallet var barokken pompøs og dramatisk. Gud var i centrum og det blev fortalt med storladne udsmykninger. I 1700-tallet måtte det høre op og nu skulle alt være lyst og let. Hurtigt blev man træt af den overdådige stil og søgte tilbage til de strenge linjer fra antikken og så opstod nyklassicismen. I denne periode blev nogle af de mest fremtrædende bygninger skabt. Bl.a. Versailles i Frankrig og det nok lidt mere ydmyge Amalienborg i København.
Industrialiseringen
I femte afsnit bliver Industrialiseringen, ca. 1850-1920, sat under lup. Verden fik mange nye opfindelser som blev revolutionerende for fremtiden. Dampmaskinen blev epokegørende. Man kunne nemt bevæge sig rundt i verden med både damplokomotiv og dampskibe. Der blev fremstillet mængder af stål og det påvirkede selvfølgelig også arkitekturen. Eiffeltårnet i Paris, Frankrig, er et glimrende eksempel på dette. Opført i 1889. Da det stod færdigt, var det tidens højeste bygningsværk. Et andet strålende eksempel på den nye elegante stil med stål, er Chrysler Building i New York, USA, opført i 1928-30.
Chrysler Building af William Van Alen. Illustration: Claus Nørregaard
Modernismen
Første verdenskrig slutter i 1918 og Modernismen kommer stormende fra omkring 1920-1970. Arkitektonisk begyndte man at sætte alting i system. Der skabtes nye retningslinjer for hvordan man skulle bo i en mere struktureret tilværelse. I dette afsnit er der fine eksempler på hvordan det løb af stablen i Finland, Tyskland, Østrig, USA, Frankrig og ikke mindst Jørn Utzons operahus i Sydney – se mere om Utzon her
Hightech og mix
Fra omkring 1970-2000 er det Hightech, postmodernisme og dekonstruktion. Denne periode er beskrevet som en arkitektonisk forvirrende periode. Mange ting skete på samme tid. Teknologien var i rivende udvikling, astronauter landede på månen, hippierne var blevet en stor del af hverdagen, kort sagt, alt blev blandet sammen. Pompidoucentret i Paris, Frankrig, blev opført i 1977, bygningen er næsten uvirkelig. Olympiastadion I München, Tyskland 1972, er et andet godt eksempel på det miks der fandt sted.
Det nye årtusinde
Sidste og ottende afsnit kalder forfatteren: Det nye årtusinde og det strækker sig fra 2000 og frem til i dag. Det er klart at globaliseringen spiller en stor rolle i dette kapitel. Man kan hurtigt udveksle ideer og flere og flere arkitekter bliver enige om at bevare det bestående, og finde løsninger der kan være en fordel for vores miljø. Et af de tiltag man lægger mere og mere vægt på, er nedskalering af vores boligkvadratmeter.
God at læse højt og til undervisning
Bogen er let tilgængelig for alle i alle aldre. Mogens Andreassen Morgen har holdt sproget i en let forståelig tone, uden på nogen måde at gøre det for simpelt. Han taler til os alle sammen. Claus Nørregaard har tegnet nogle fremragende illustrationer. De er levende og gør omtalen af de enkelte bygningsværker nærværende. Alt i alt er det en interessant bog som er vedkommende. Værket gør arkitektur gennem mange tusinde år forståeligt. Smart tænkt. Den burde stå hos alle børnefamilier. God fornøjelse og husk: Højtlæsning er hyggeligt samvær.
Neue Staatsgalerie af James Stirling. Illustration: Claus Nørregaard
Læs også Freverts anmeldelse af: LILLE KUNSTHISTORIE FOR BØRN OG BARNLIGE SJÆLE her, Forfatter: Peter Michael Hornung. Ligeledes udgivet på forlaget Strandberg Publishing.
LILLE ARKITEKTURHISTORIE – for børn og barnlige sjæle. Forfatter: Mogens Andreassen Morgen. Illustrator: Claus Nørregaard. Udgivet på forlaget: Strandberg Publishing.
LILLE ARKITEKTURHISTORIE – se mere her
LILLE ARKITEKTURHISTORIE er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm