Filmanmeldelse: MINIHELTENE

✮✮✮✮

‘ …… let i tonen og humoristisk ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Don kæmper en brav kamp som ridder og forsvarer alt og alle. Den dramatiske scene bliver understøttet af en Indianer Jones lignende musik. Vi er virkelig kommet på eventyr. Lynhurtigt viser det sig, at vi er midt i en teaterforestilling, nærmere betegnet en marionetteaterforestilling lige midt i Central Park, New York.

Børnene der er tilskuere, morer sig, for ridderen er slet ikke en helt, men en nar, der konstant kommer galt afsted. Hele sit liv har Don drømt om at spille helten i et teaterstykke. Problemet er, at hver gang der skal sættes et nyt stykke op, er det chefen Alfonso, der tildeler sig selv den rolle. Når Don ser en gulvmoppe, et hus, lige meget hvad, fantaserer han sig ind i sin helterolle og slås for sin sag. Under forestillingen røver nogle lommetyve tasker og tegnebøger fra publikum, der ikke opdager det, fordi de er opslugt af forestillingen. De stjæler også en bamse, som de smider væk igen. De synes den er grim.

Efter forestillingen tager dukkerne snorene af og bliver levende. Der skal sættes et nyt stykke op og igen bliver Don forbigået og skal spille narren. Dia, en anden af dukkerne, skal altid spille Hende helten overser og som altid gør rent. Hun er ligesom Don dødtræt af, at det altid er de samme personer som spiller hovedrollerne. Don tager en beslutning og forlader teatret. Han er sikker på at hans heltegerninger nærmest vil hjælpe menneskeheden. Han iklæder sig en ridderhjelm med fjer, en brystbrynje og en snor om livet, der skal illudere bælte, som han kan stikke sit træsværd ned i. Han er nu Don Quixote, der vil ride ud på sin gæve ganger. Hvis han skal være helt, hvorfor så ikke i det virkelige liv?

Don begiver sig ud i parken og det første han ser, er en sød Pomeranianlignende lille hund, der er ude at spadsere med sin ”mor”, som er iført kasket, en stram kjole med bælte og små fikse støvler. Straks ser Don hende som en løvetæmmer med sin blodtørstige løve. Han tager kampen op mod løven og den vilde jagt er gået i gang mod den store farlige løve. Efter en hæsblæsende jagt, er Don næsten slået til plukfisk. Bamsen Dj er vågnet op og redder ham. Don ryster lidt på hovedet og sætter sin hjelm på plads. Hund og mor fortsætter. Dj er ensom og vil gerne have en familie. Don foreslår at de to fortsætter deres odyssé gennem verden, fordi der er mange spændende slag at udkæmpe derude.

I mellemtiden har tyvene igen været på spil og alle dukkerne er blevet stjålet. Tyvene er ved at sælge dem for et svimlende beløb. Det er nu det store slag skal stå. Don skal bekæmpe hidtil ukendte farer og redde teatret.

Don, indtalt af Caspar Phillipson, er en sjov sammensætning af Pinocchio med overskæg og den godtroende antihelt Don Quixote de la Mancha, der har læst så mange ridderromancer, at han selv tror på dem, og at han skal redde sit land og den skønne jomfru. Han får følgeskab af Sancho Panza, en simpel bonde, der i filmen er bamsen Dj, indtalt af Simon Stenspil. I romanerne er Dulcina en pige Don Quijote tilbeder, men hun aner det ikke. Her er det dukken Dia, Anna Stokholm, Don har kastet sin kærlighed på.

En cocktail

Filmen er en finurlig cocktail af mange forskellige fortællinger og eventyr, og så alligevel ikke. Den er sin egen, men det er sjovt at genkende andre episoder f. eks. da de pludselig er inde i en stor fisk, og bliver spyttet ud igen. Det leder tankerne hen på ‘Jonas i Hvalfiskens bug’ fra Jonas Bog i Bibelen, uanset om det er tilsigtet eller ej. Den har også været brugt i Disneys univers. Eller hvordan Don redder en ælling i en vindmølle. Det var Don Quijote der forgæves kæmpede mod vindmøller. Vi kommer også forbi Game of Thrones. Don kæmper mod drager der spyr ild. Han kæmper bravt og redder sine venner.

Filmen er underholdende og musikken sætter en fed streg under, at vi er på eventyr. Musikken fra åbningen, bliver spillet i mange variationer, virkeligt godt.

Astrid var tilfreds

Caspar Phillipson som Don er sublim. Man lever fuldstændig med i den lille fyrs eskapader på godt og ondt. KULTURINFORMATIONs junioranmelder, Astrid, var begejstret og mente, at Don og Dj var meget modige. Filmen har også en fin pointe. Børnene bliver husket på, hvor vigtigt det er at bruge deres fantasi og at lege. Den er let i tonen og humoristisk. Jeg kan godt lide at man har brugt ord som, ‘jeg skal videre på min FÆRD på min GANGER’. Astrid har ingen problemer med gamle ord, for hun har altid fået læst mange eventyr højt. Dette er så også en appel til at læse højt for sine børn. Det er meget givtigt på alle måder. Og lige en indskudt bemærkning, højtlæsning er faktisk ret hyggelig uanset alder.

Filmanmeldelse: MINIHELTENE. Originaltitel: The Inseparables. Animationsfilm. De danske stemmer er indtalt af Caspar Phillipson-Don, Simon Stenspil-Dj, Anna Stokholm-Dia, Morten Münster-Bingo, Christian Fuhlendorff-Jan, Silja Okking-Janni, Lars Thiesgaard-Alfonso, Wafande Jolivel-Rosinante m.fl. Instruktør: Jérémie Degruson. Manuskript: Joel Cohen & Alec Sokolow (forfatterne bag Toy Story). Soundtrack: Puggy

Filmanmeldelse: MINIHELTENE – se trailer her

Filmanmeldelse: MINIHELTENE er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm