Det Kongelige Teater: DEN LILLE HAVFRUE

✮✮✮✮

‘ …… en gammel traver, der har fået nyt liv og det klæder den ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Hvor langt vil vi gå for at få den vi elsker? Kærlighedens veje og vildveje, kan føre os til tilstande i vores sind, vi aldrig havde troet vi var i besiddelse af og kan få os til at begå handlinger, vi ikke ville have foretaget os i andre sammenhænge. ‘Den lille havfrue’ viser med al tydelighed hvad kærlighed kan drive en ud i. H. C. Andersens ‘Den lille havfrue’ udkom i 1837 og er nu blevet dramatiseret af Anastasia Holst Nørlund.

Jeg tror ikke der er tal på, hvor mange fortolkninger der har været af historien. De fleste kender historien om den lille havfrue, der stiger op til vandets overflade, da hun fylder 15 år. Hendes søstre har været oppe flere gange og nu er turen kommet til, at Solea kan se menneskenes verden. Anastasia Holst Nørlund har været ret tro mod historien og har fundet en moderne tone og replikreturneringer, kombineret med små citater fra Andersens forfatterskab, der gør stykket tidssvarende.

Eventyret om DEN LILLE HAVFRUE

Solea, (Søtunge), hendes søstre, Molva, (Lange), Belone, (Hornfisk), og Limanda, (Ising) og bedstemor står på scenen og svajer og vugger let frem og tilbage med armene som dragende tentakler. Det er en fiks detalje at havfruernes navne er inspireret af havbiologien. Solea er nu klar til at komme op og opleve den forjættede verden. En jolle er forulykket og skyllet ind på stranden. En ung mand ligger bevidstløs, det er prins Edvard. Han er en flot muskuløs fyr, spillet af Lasse Steen, der er ungdommelig frimodig og troværdig i sin fremtoning.

Solea dukker op af vandet, ser ham og forelsker sig hovedkulds i den smukke unge mand. Prinsesse Helena går tur på stranden og Edvard vågner. Han er lykkelig og forelsket, men ikke i Solea, som han kun vil være venner med. Det er ikke det hun vil og tager fortvivlet tilbage til sin egen verden. Hvis hun skal være sammen med Edvard, skal hun jo være som et menneske. Solea opsøger Havheksen, som er i stand til at forvandle en havfrue til menneske, men alt har en pris. Hvis Solea skal have ben i stedet for sin hale, vil Havheksen have hendes stemme. Solea skal kunne få Edvard til at gifte sig med hende, selvom hun ikke kan tale med ham, for at kunne blive i menneskenes verden, ellers vil hun forsvinde som skum på havet.

Rosalinde Mynster er pragtfuld som Havheksen. Hun giver hende lige den distance og arrogance der gør Havheksen fængslende. Hun skrider ind og ud ad scenen med selvfølge og dramatik. Hun er betagende.

Solea kommer tilbage til Edvard og prøver forgæves at vinde hans kærlighed. Han er stadigvæk kun interesseret i hendes kammeratskab. Uanset hvor meget hun prøver, bliver han ikke forelsket i hende. Han ser prinsesse Helena igen og gifter sig med hende. Solea har ofret sig selv på kærlighedens alter.

Kærlighed har vi alle et forhold til, både den ulykkelige og den lykkelige. Den er altid i vores liv på den ene eller anden måde, men det er mest kærligheden til et andet menneske, der bliver skrevet om.

Stephanie Nguyen spiller Solea. Hun er helt og aldeles bedårende, med en smuk stemme. Hun får os til det sidste til at tro på, at hendes kærlighedsprojekt vil lykkes. Hun må til sidst erkende, at det er umuligt at vinde en persons kærlighed, hvis den ikke er gensidig.

Mere end blot kærlighed

Det handler ikke alene om kærlighed, men også om anerkendelse og accept. At tro på sig selv og ikke mindst være den man føler man er. Simpelthen bevare sin identitet, på trods af ydre påvirkninger. Uanset hvor håbløst tingene kan se ud, skal man aldrig lade være med at prøve at få det man ønsker.

Vi er individer med længsler og ambitioner, men også et produkt af vores opvækst, omgivelser og relationer. Det gør os til hele mennesker med drømme. Og nogle gange kan kærligheden komme på tværs når vi mindst venter den. Grib chancen og glem aldrig dine egne værdier.

Det er vel det budskab det nyskrevne musikeventyr har. Instruktør Anastasia Holst Nørlund har sammen med musikproducer og sangskriver Markus Artved skabt en hel ny og moderne version af Den lille havfrue. Det er en version et ungt publikum vil kunne forholde sig til. Musikken er smuk og melodisk, samtidig med, at den holder dig fast i det mystiske og eventyrlige univers. Stephanie Thomasen har fået skuespillerne til at bevæge sig elegant og plastisk. Virkelig godt.

Scenografien er et kapitel for sig. Julian Toldam Juhlin har skabt en eventyrlig verden. Sceneskiftene er mange, men det glider fra det ene til det andet. Farverne er afstemt til situationerne. Grøn-blåt vand, prinsesse og følget i hvidt, farverne forstærker stemningerne.

Lidt for lang…

Desværre blev forestillingen lidt langtrukken. Der var mange, lange og dvælende scener, der næsten blev kedelige. Der ville ikke være sket noget ved at speede lidt op, eller sagt på en anden måde, gå lidt friskere til værks i de frekvenser, hvor der blev for meget tænksomt føleri. Det er en gammel traver, der har fået nyt liv og det klæder DEN LILLE HAVFRUE.

Det Kongelige Teater: DEN LILLE HAVFRUE. Skuespilhuset, Medvirkende: Solea, den lille havfrue-Stephanie Nguyen, Prins Edvard-Lasse Steen, Havheksen/lakaj-Rosalinde Mynster, Prinsesse Helena/lakaj, Havfruens bedstemor/overhofmesterinde-Charlotte Fich, Molva-den ældste storesøster/hofdame: Özlem Saglanmak, Belone-den mellemste storesøster/hofdame-Bolette Nørregaard Bang, Limanda-den yngste storesøster/hofdame-Jela Natius Abildgaard, Matros(kapelmester, piano, synthesizer, vokal)/præst-Markus Artved, Matros(trommer, vokal)-Felix Havstad Ziska, Matros (trommer, vokal)-Cornelia Nilsson, Matros (kontrabas)-Matthias Petri. Iscenesættelse og dramatisering-Anastasia Holst Nørlund. Scenografi og kostumedesign-Julian Juhlin. Lysdesign-Jonas Vest. Musik- Markus Artved. Sangtekster Anastasia Holst Nørlund og Markus Artved. Koreografi-Stephanie Thomasen.

Det Kongelige Teater: DEN LILLE HAVFRUE – se mere her

Det Kongelige Teater: DEN LILLE HAVFRUE er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm