GRETHE MEYER –
Arkitekten, der revolutionerede middagsbordet
✮✮✮✮✮
‘ ….. en uundværlig bog for den designinteresserede ….’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Grethe Meyer (1918-2008), er en af vor tids mest markante arkitekter og designere. De fleste kender hendes service, bestik, vaser etc., men det er de færreste, som kan sætte et ansigt på hende og har kendskab til hendes specielle og unikke liv.
Uddannelsen
Grethe Meyer voksede op i en velhavende kærlig familie i Svendborg med fire andre søskende. Moderen var pianist og faderen var en habil fritidskunstner, så det var ikke fra fremmede Grethe havde sine kunstneriske anlæg. Grethe blev som 16-årig ansat på Dahl-Jensens porcelænsfabrik i overglasurmaleri på krakeleret porcelæn. Hun læste videre og blev student i 1940 og færdiguddannet fra Kunstakademiet i 1947. På det tidspunkt var der et fåtal af kvinder der blev optaget på studiet. Måske en lille håndfuld på hver årgang. Da der ofte opstod romantiske relationer mellem de studerende, og de blev et par med et barn eller to, var det næsten umuligt for de færdiguddannede kvinder at være aktive på arbejdsmarkedet. Hvis et par havde etableret en tegnestue sammen, var det helt sikkert kvinden der måtte passe børnene og vente til de var vokset op, før hun kunne komme ud og bruge sin uddannelse.
Datteren Dorte
Grethe bliver gravid med Bent Salicath (1914-1973), og får datteren Dorte i 1949. Bent er lidt af en skørtejæger og de bliver aldrig et par. Grethe er alenemor med Dorte. Grethe er talentfuld og har store ambitioner og med hjælp fra venner, naboer og en babysitter, klarer hun sit arbejde fra 8-14 på samleværket Byggebogen. På det tidspunkt var det ikke hverdagskost at være alenemor og de færreste var så privilegerede som Grethe, at de havde råd til en barnepige. Heldigvis bliver barnepigen Ruth en fast og tryg del af Dortes liv. Grethe synes Dorte er et lidt vanskeligt og uregerligt barn og hun skifter skole flere gange i sin opvækst. Dorte har et tegnetalent og på Bernadotteskolen falder hun lidt til ro. Grethe og Dorte har hele livet et anstrengt forhold til hinanden. Dorte bliver illustrator med en usammenhængende økonomi og Grethe supporterer hende økonomisk, når det er tiltrængt. Køber en lejlighed til hende og betaler regninger. Grethe nærer livet igennem en stor kærlighed til Dorte.
Tegnestue i 1960
Grethe Meyer er nok det man vil kalde en pioner inden for dansk industrielt design. Hendes formsprog er enkelt og funktionelt. I 1960 etablerede Grethe sin egen tegnestue. Inden da havde hun udviklet nogle af sine kendte designs, blandt andet Boligens Byggeskabe, i samarbejde med Børge Mogensen, som var hendes fortrolige ven og elsker. I samarbejde med hendes nære veninde og forhenværende studiekammerat, Ibi Trier Mørch, designede de Glasservicerne, Stub og Stamme, til Kastrup Glasværk i årene 1958-1960.
I de efterfølgende år slog Grethe sig fast som tidens mest succesrige designer. For Den Kongelige Porcelainsfabrik tegnede hun servicet Blåkant i fajance, produceret fra 1965. Det stel kender de fleste, det var forholdsvis billigt fabrikeret i fajance, med simple rene former og en enkelt blå kant på den lysegrå bund. Det blev en kæmpe succes og prisen var til at komme i nærheden af for den almindelige bruger. Grethe fortsætter sit samarbejde med Den Kongelige Porcelainsfabrik og i 1972 blev Hvidpot i porcelæn produceret.
Hurtigretter direkte fra dybfryseren
Den næste serie, Ildpot, var fabrikeret i et ildfast materiale, som nærmest revolutionerede køkkenet. Man kunne lave mad i skålen/fadet på komfuret, gasblusset, ovnen eller elpladen og derefter direkte i fryseren med det. Maden kunne derefter tages fra fryseren og sættes i ovnen, komfuret eller grillen, færdigretten blev opvarmet og kom direkte på bordet. Serien Ildpot er et eksempel på en ny livsstil, hvor husstanden skal fungere, når begge parter er ude på arbejdsmarkedet. Grethe designede tallerkener og fade, der samtidig kunne være låg. Der var også varmeisolerende fade af teaktræ til at stille gryder, potter og pander på. Smart og samtidigt dekorativt. Grethe brugte mange timer i køkkenet på at lave mad og teste alle sine produkter, for de skulle bare være i orden og det var de også. Ildpot blev sat i produktion i 1976. Dette er et fint eksempel på, hvor fremsynet og moderne Grethe tænkte.
Et designikon i 50 årtier
Grethe gik aldrig på kompromis i sit arbejde. Hele livet var hun nysgerrig og helst et skridt foran andre. Hendes talent var bredt, og hun evnede at forene masseproduktion med brugsværdi og få det til at være kvalitet.
Der har ikke været et hjørne i boligindretningens design, Grethe ikke har bidraget til. Hun designede bestikket Copenhagen for Georg Jensen i 1991 og sammen med væversken Randi Studsgarth, så en serie bomuldsduge og servietter dagens lys. I samarbejde med Den Kgl. Porcelainsfabrik blev det lanceret under navnet Vinter og Vår.
Grethe Meyer siger selv, at hun ikke har skabt mange ting. Det må siges at være et udsagn med modifikationer. Hun står i dag, som en af de fremmeste kunstdesignere, der igennem 5 årtier var med til at forandre den danske køkkenkultur. Hun er et designikon med produkter der stadigvæk er funktionelle og brugbare. Stilrene i deres udformning, praktiske at have i skabene, smukke at se på, hvad mere kan man ønske sig af et fuldendt design?
Også en biografi
Bogen er meget mere end en opremsning af hendes virke, den er en biografi og præsentation af en kvinde der klarede skærene i en tid hvor enlige mødre ikke var i høj kurs. På trods af, at Dorte satte ild til sin mors notesbøger, da hun gik bort, har forfatterne alligevel formået at tegne et billede af en kvinde der med stædighed, talent og ihærdighed, var banebrydende indenfor dansk design.
Værket er fyldt med billeder af Grethe, hendes familie, tegninger og den legendariske produktion. Den er tilmed spændende fortalt af Christina B. Kjeldsen og Isabel Bernadette Brammer. De har haft kontakt til personer som har kendt Grethe. Hun har også eksperimenteret en del og nogle af hendes prototyper blev aldrig sat i produktion. Men det kan vel nås endnu, for Grethe Meyers værker er tidløse og vil kunne overleve i mange årtier. Mange af hendes stel rammer lige ind i den tidsånd vi er i nu, hvor enkelhed og minimalisme er i højsædet. En uundværlig bog for den designinteresserede, men den går også lige ind hos alle, med nysgerrighed for det stilrene og smukke design.
GRETHE MEYER – Arkitekten, der revolutionerede middagsbordet. Af Christina B. Kjeldsen med Isabel Bernadette Brammer. Udgivet på forlaget Gyldendal.
GRETHE MEYER – Arkitekten, der revolutionerede middagsbordet – se mere her
GRETHE MEYER – Arkitekten, der revolutionerede middagsbordet er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm