Det Kongelige Teater: KOREORAMA NR. 02

 

Tre nye balletter fra laboratoriet

 

præsenteret på Gamle Scene

 

 

 

 

THE PEARL. Koreografi: Eliabe D’Abadia

 

AM I DOING IT RIGHT? Koreografi: Carling Talcott-Steenstra

 

HAVE YOU NOTICED I’M GRIEVING? Koreografi: Oliver Marcus Starpov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ludwig af Rosenborg, Marcus Steenberg, Mads Cornelius Ravn, Peter Plaugborg, Gregory Dean, Jonathan Chmelensky, Isabella Rose Carroll, Philip Duclos, Grace Curry i “Am I doing it right?” (Koreorama nr. 02). Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… der er et stort potentiale og at vi kommer til at se megen nytænkning i de kommende år …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En spændende aften med tre nye koreografier fra Det Kongelige Teaters koreografiske laboratorium. Nikolaj Hübbe har været primus motor til dette fine initiativ, hvor man har etableret en koreografisk linje på Det Kongelige Teater, hvor unge koreografiske talenter kan få lov til at prøve kræfter med egne værker. De lærer det grundlæggende håndværk ud i koreografiens kunst, og så må vi jo se om deres værker holder på sigt.

 

Vi er mange der spørger os selv om, hvordan balletten vil se ud i fremtiden, både udtryksmæssigt og koreografisk. Hvad kommer vi til at opleve? Opførelser af de store kendte klassiske balletter? Nye avancerede værker med eksperimenterende musik? Fusions dans, hvad vi allerede ser en del af?

 

Et er, hvad koreograferne kan og vil byde på, noget andet er publikums ønsker og forventninger. Vi må jo også antage at vores Nationalscene har en forpligtelse til at vise, varetage og formidle den klassiske kulturelle arv et langt stykke hen ad vejen, men ellers er der vel frit slag. Tanken med Koreorama er i de kommende år, at opdyrke en talentmasse og uddanne moderne koreografer inden for egne rækker, der kan tilføre ny inspiration, både i ind-og udland.

THE PEARL✮✮✮✮

Eliabe D’Abadia blev inspireret af historien, da han hørte om en forsvunden ballet, Perlen-1896, af Marius Petipa. Eliabe har omskrevet den og det er der kommet en fin lille ballet ud af. En skattejæger får øje på et lys under vandet. I sin jagt på at fange lyset, bliver han opslugt af havet og mister bevidstheden. Lyset komme fra en magisk perle, der vogtes af fire underjordiske væsener. De finder den livløse skattejæger, og ved perlens hjælp, giver de ham livet tilbage. Skattejægeren er nu i deres verden, men han ønsker at stjæle perlen og bringe den med sig hjem.

 

Perlens vogtere forklarer ham, at perlen hører til hos dem, og ikke kan ejes. Skattejægeren lader som om han accepterer det, men da han bliver betroet at vogte perlen, stjæler han den. Det bliver hans egen ødelæggelse.

 

Eliabes passion for den rene klassiske ballet, lader sig ikke fornægte. Det er helt forfriskende at se en koreograf, der ikke blander alle mulige forskellige genrer sammen, bare for at vise sin egen fortræffelighed. Efter de første indledende manøvrer, kom der orden i geledderne og de fire kvindelige dansere, var præcise i både pas de trois’erne og pas de quatre’erne. Sylvester Jønson som skattejægeren, dansede med indlevelse og flot teknik. Ham kommer vi til at se meget mere til i fremtiden.

 

Som helhed var koreografien pæn, men der var ikke noget nyt under solen. Sværhedsgraden var til at føle på. THE PEARL er hvad jeg vil kalde en nydelig og harmløs ballet, med en gammeldags eventyrhistorie. Den er ikke på nogen måder prangende, men absolut god og kunne sagtens indgå i et repertoire.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

The Pearl in rehearsal – Hannaë Miquel and Sylvester Plougmann Jønson. Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AM I DOING IT RIGHT?✮✮✮✮✮

I videoklip forbereder gæsterne sig til at gå til en fest. En buket blomster skal medbringes. Festen starter. Hvordan har de indbudte gæster det? Har de lyst til at være der? Der er mange pudsige og nærværende episoder, der er genkendelige fra en fest man selv har været til, hvor man egentlig har lyst til at gå, men alligevel bliver.

 

De ni dansere repræsenterer alle forskellige typer. Det opdager du først når de smider jakken, skallen/hæmningerne, og de løssluppent kaster sig ud i partystemningen. I løbet af en aften oplever gæsterne de dilemmaer, som opstår når mange mennesker er sammen, med forskellige intentioner. De kunne bare gå, men det gør de ikke. Alle holder ud til den bitre ende og går hjem. De tager deres ”skal” på igen og prøver at komme tilbage til normaliseringens uudholdelighed. Ifølge Carling gør vi måske ikke altid tingene perfekt, men det vil altid være nok. Det er så det, der kan være det uløste spørgsmål.

 

Skuespilleren Peter Plauborg indgår i forestillingen på lige fod med danserne. Det er første gang han optræder i en balletforestilling. Carling Talcott-Steenstra har en utraditionel måde at samtænke nutidstendenser. Musikken hamrer der udad og er klippet sammen af 11 forskellige stykker. Det giver en fin vekselvirkning. Carlings koreografi er moderne og hun har fået danserne til at bevæge sig smooth og flydende. Der en et godt samspil mellem musik, koreografi og dansere.

 

Meget af forestillingen er lagt an på teksten, men det var vanskeligt at høre det meste. Det kan ikke være Peter Plauborgs fejl. Jeg har set og hørt ham flere gange og han har en strålende og kraftig stemme, med tydelig diktion. Derimod må det skyldes en ubalance i lyden. Ærgerligt. Hvorfor har man ikke tekstet som til opera?

 

Som helhed er det en spændende ballet og dejligt at se at nogen tør gå mod strømmen.

 

 

 

 

 

 

 

Am I doing it right? In rehearsal – Carling Talcott-Steenstra, Ludwig af Rosenborg and Peter Plaugborg. Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

HAVE YOU NOTICED I’M GRIEVING?✮✮✮✮✮✮

Oliver Marcus Starpov indleder forestillingen med at sidde på scenekanten og fortælle om den sommer da en depression ramte som et økseslag.

 

Forestillingen handler om ensomhed når et menneske er i sorg. Hvor svært det er at håndtere og at ens selvværd forsvinder ind i et afgrundsdybt mørke. Vi kommer tæt ind på dem, der er blevet ladt tilbage og at det næsten kan være umuligt at kommunikere med nogen. Vi kommer igennem forløbet og ud på den anden side, med alle de ar på sjælen som opstår, men at kunne komme videre er Alpha og Omega.

 

Det er en stærk og rørende forestilling. Vi kommer rundt i alle krogene af menneskelige følelser og musikken understøtter forløbet. Den er klippet sammen af 15 små sekvenser. Koreografien er i en kaliber for sig. Jeg ved ikke hvordan Oliver får danserne til at udtrykke sig så soleklart som de gør, men det lykkes. Han siger, at han skaber koreografien i samspil med danserne, men han formår at trække de inderste og mest dybtliggende følelser frem hos dem. Du er ikke et sekund i tvivl om, hvad der føles og tænkes. Trinmæssigt byder han ind med nye sammensætninger og jeg kan afsløre, at sværhedsgraden har fået et nyk opad. Vi kommer igennem tunnelen og lyset vil forhåbentligt altid være på den anden side.

 

Efter Under dybet og denne ballet, kan man kun skrue forventningerne op til Olivers næste forestilling. Han er intet mindre end en begavet koreograf!

 

 

 

 

 

 

Have you noticed I’m grieving? In rehearsal – Tomoka Kawazoe, Lorenzo Di Loreto and Oscar Ainscough. Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KOREORAMA – vurdering

Det er jo ikke sikkert at det altid er nok at kigge ind i egne rækker når man skal finde nye koreograftalenter, men at der kan være brug for nyt blod og andre måder at anskue tingene på. Fordi man er en fabelagtig danser, er det ikke ensbetydende med, at du er en eminent koreograf og vice versa. Det ser dog ud til at de nye koreografer på teatret, er kommet helskinnet i land.

 

Aftenens tre balletter viste hver på sin måde, at der er et stort potentiale og at vi kommer til at se megen nytænkning i de kommende år. Koreografi er ikke bare at sætte nogle trin sammen på en ny måde, det er en kunstform, der er vanskelig og kræver et stort overblik og indlevelsesevne. Det var herligt at det lykkedes i KOREORAMA 02.

 

 

 

 

 

 

 

 

Oliver Marcus Starpov, Tomoka Kawazoe og Oscar Ainscough i “Have you noticed I’m grieving?” (Koreorama nr. 02). Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: KOREORAMA NR. 02

 

THE PEARL

 

Koreografi: Eliabe D’Abadia. Musik: J. P. E. Hartmann. Scenografi: Silvia Selvini og Olga Benedicte. Kostumedesign: Silvia Selvini. Lysdesign: Thomas Bek Jensen. Dramaturgisk konsulent: Astrid Øye. Medvirkende: Hvid vogter: Silvia Selvini/Hannaë Miguel. Sort Vogter: Phillippa Gudsøe/Graca Reid. Lyserød vogter: Hannaë Miguel/Alyssa Douglass. Gul vogter: Sophie Andersen/Beatriz Domingues. Skattejæger: Samuel Zaldivar/Sylvester Jønson. Eliabe D’Abadia har tidligere koreograferet pas de deuxen Den lille nattergal til Kongelig sommerballet, Den Kongelige Ballets årlige sommerturné.

 

 

 

 

 

AM I DOING IT RIGHT?

 

Koreografi: Carling Talcott-Steenstra. Lysdesign: Thomas Bek Jensen. Dramaturgisk konsulent: Tom Silkeberg. Kostumer: Carling Talcott-Steenstra, Rikke Korfix, Gunilla Nordby. Lyddesign: Søren Knud. Tekst: Carling Talcott-Steenstra i samarbejde med Peter Plaugborg. Musik: sammenklippet. Medvirkende: Peter Plaugborg, Isabella Carroll, Grace Curry, Jonathan Chmelensky, Gregory Dean, Philip Duclos, Mads- Cornelius Ravn, Ludwig af Rosenborg, Marcus Steenberg.

 

 

 

 

 

 

HAVE YOU NOTICED I’M GRIEVING?

 

Koreografi: Oliver Marcus Starpov. Kostumer: Oliver Marcus Starpov, Rikke Korfix, Gunilla Nordby. Lyddesign: Søren Knud. Lysdesign: Thomas Bek Jensen. Iscenesættelse: Oliver Marcus Starpov. Musik: Sammenklippet. Medvirkende: Ji Min Hong, Tomoka Kawazoe, Petra Love, Oscar Ainscough, Andreas Kaas, Lorenzo Di Loreto, Oliver Marcus Starpov. Oliver Marcus Starpov har skabt flere værker for Den Kongelige Ballet, lige fra russisk og spansk dans i Svanesøen til den Reumert nominerede Under Dybet.

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: KOREORAMA NR. 02. Tre nye værker fra den Kongelige Ballets koreografiske laboratorie Koreorama. Det Kongelige Teater, Gamle Scene. – se mere her

 

 

 

Se Freverts anmeldelse af KOREORAMA NR. 01 – her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: KOREORAMA NR. 02 er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm