FOTO: SUSANNE MERTZ

MIT LIV I BILLEDER

 

 

‘Fordi hun var der!’

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. Tillykke med dette livsværk smukke Susanne Mertz! …..’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den anden dag dumpede der et fotoalbum ind på skrivebordet på redaktionen. Et ganske smukt fotografisk værk – eller livsværk frembragt af fotografen Susanne Mertz (f. 1946).

 

Jeg kalder min anmeldelse ‘Fordi hun var der!’ af flere grunde. Og indledningsvis skal det indskydes, at det ikke blot var Susanne Mertz ‘der var der’ – hun havde også medbragt sit kamera, gode humør, vindende væsen, gå-på-modet og lidt frækhed blandet med charme. Dertil kommer fagligheden med fotograferingen og fremkaldelsen i mørkekammeret.

 

Den vigtigste grund til, at mit fokus er ‘Fordi hun var der!’ – er det faktum, at mange i dag mener, at fotografering er alle forundt grundet vores nemme tilgang via smartphonen, men man kan ikke fotografere uden selv at have været til stede, med mindre man snapshotter dyr i Afrika med fotofælder.

En hyldest til danskheden

Den over 300 siders kvadratiske og bastante bog er en hyldest til danskheden. Mertz har primært opereret i Danmark, med enkelte afstikkere til Paris. Værket er emneinddelt og således holdes vi i hånden af et potpourri, der kronologisk nok hedder Barndommen, Læreårene, Paris, De unge år, Bybilleder, Gasolin’, Musikere, Skuespillere, Forfattere, Fædre og Børn og sluttelig Familien.

 

I voksenlivet var Mertz’ udgangspunkt områderne i og omkring Christianshavn, og i en periode var Mertz kæreste og senere livsven med gassen Bjørn Uglebjerg (1948-1994). Derfor forekommer der ikke overraskende en del fotos fra Gasolin’-tiden, og naturligvis finder vi en del med Kim Larsen, Franz Beckerlee og Wili Jønsson med frue – skuespilleren Katrine Jensenius.

 

I denne tid med petroleumsdunke, ungdomsoprør, hippietid og hashpiben bag ørerne finder vi også gensyn med ‘forgreninger’ på tværs af Gasolin’ – ‘vennerne’ om man så må sige fra disse ungdomsår – Skousen & Ingemann, Sebastian og i øvrigt også Beatles i K.B Hallen, ja selv Dylan etc.

Der åbnes op for godteposen – på godt og ondt

Mertz fortæller åbenhjertigt i bogen om sin opvækst, liv og levned. Faren er kunstneren Albert Mertz, som desværre lod flasken dominere sit liv i lange perioder – heldigvis kommer en tørlægning og forsoning i stand – Susanne kalder ham dog for Albert bogen igennem.

 

Vi kommer omkring fattigdommen i barndommen, som dog gradvist ændrer sig til det bedre, og en mesterlære kommer i stand hos selveste Rigmor Mydtskov. Susanne kan andet end at fotografere – hun kan nemlig også fremkalde de mange eksponeringer og skrive med lys. Mørkekammeret er ikke en fjende for hende, men snarere et fristed, fornemmer man.

 

De mange fotografier i værket er i s/h – og det viser, hvor stærkt dette greb stadig er den dag i dag. At fotografere i sorthvid har nogle helt unikke egenskaber, der sjældent gør sig i farver. Enkelte farvefotos har på nådens brød fundet vej til værket, men det er ikke mange og heldigvis for det.

 

Det kommer næppe bag på nogen, at fotografier ‘foreviger’ et sted eller en person. Således kan vi nyde en Peder Bundgaard fra 2001 – og tænke på savnet af denne store mand – som Asger Schnack netop har bragt nekrolog af i Tidsskriftet KULTURINFORMATION. Pia Juul, Henrik Nordbrandt, Tove Ditlevsen, Jesper Klein, Nulle, Poul Dissing og Erik Clausen snydes vi heller ikke for.

 

Venskabet med Kim Larsen fylder også en del – her fornemmer man, at der virkelig er tale om et ‘rigtigt’ livslangt venskab. Larsen havde altid et kompliment i ærmet og kaldte Susanne for ‘Smilende Sussi’. Og da der af forskellige grunde kommer periodisk ‘smalhals’ i Mertz’ økonomi, bliver hun opfordret til at skrive en regning på 10.000 kroner, gennem Kim Larsens revisor musikeren Peter Ingemann – det var naturligvis mange penge også dengang, og Mertz bemærker, at de faldt på et tørt sted – sådan var hendes ven Kim Larsen.

Tak for at måtte kigge med i dit livs fotoalbum

Jeg runder af med at kommentere afsnittet med Paris. Her arbejdede Susanne som reklamefotograf i de lårkorte 60’ere og der blev også tid til at indfange stemningen i byernes by – her synes jeg faktisk, vi møder noget af det ypperste af Mertz’ hånd. Således portrætteres butiksvinduer med hængelåse, cafeer, mennesker på vej til eller fra et eller andet, fødevarer, giner, grafitti, kunstmalere, loppemarked, dukker i miserabel stand og plakatsøjler – jeg elsker det!

 

Tillykke med dette livsværk smukke Susanne Mertz! Det hele skyldes at ‘du var der!’

 

 

 

 

FOTO: SUSANNE MERTZ er udgivet på forlaget Frydenlund.

 

 

 

 

 

FOTO: SUSANNE MERTZ – se mere her

 

 

 

Se den unikke dokumentar ‘Kvinden med kameraet’ fra Danmarks Radio her

 

 

 

FOTO: SUSANNE MERTZ er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION