Anmeldelse: PADDINGTON I PERU
Film

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU

© SF Studios

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… vi flyver over regnskoven, højt op i bjergene, og bliver konfronteret med mystiske gåder, farlige udfordringer og hemmeligheder om Paddingtons fortid ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fleste kender den nuttede lille og meget høflige bjørn ved navn Paddington. Det hele startede med, at Paddington var kommet hele vejen fra Peru med en lille kuffert, et glas marmelade under armen og et skilt om halsen, hvor der stod: ‘Pas godt på denne bjørn, tak.’ Familien Brown skal hente deres datter på Paddington Station i London og der møder de for allerførste gang Paddington. De synes om ham med det samme, og han bliver hurtigt en del af familien. De kalder ham Paddington efter den togstation, hvor de fandt ham. Den lille bjørn er en ballademager og en dyreudstopper ønsker at indlemme ham i sin samling. Det er den første i perlerækken af ‘Paddingtonfilm’ fra 2014.

 

I 2017 kom efterfølgeren ‘Paddington 2’. Den søde og velintegrerede lille bjørn er lykkelig hos sin familie og er elsket i nærområdet. Han er begyndt at arbejde, for han vil købe den helt rigtige gave til sin tante Lucy. Desværre bliver gaven stjålet, og det er ikke ligetil at finde den….

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU

© SF Studios

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘Paddington 3’ – et visuelt brag af en film

Nu er den tredje Paddingtonfilm endelig kommet. Og ’Paddington i Peru’ er lidt af et visuelt brag af en film. Der er dramatik fra begyndelsen. Vi er i Peru og ser hvordan den lille bjørneunge prøver at nå en appelsin, yderst på en gren, og falder ned i de brusende vandmasser og ført med strømmen. Der har han en ankelring på. Det er faktisk som en lille forulykket bjørn, hans elskede Tante Lucy finder ham, og der han bor, indtil vi møder ham på Paddington Station i London.

Tante Lucy savner Paddington

Paddington modtager et brev fra Peru. Nærmere betegnet fra et hjem for pensionerede bjørne. Forstanderen for hjemmet, ‘Priorinden’ (Olivia Colman), har skrevet til Paddington, for hans Tante Lucy savner ham og vil ikke spise, hun er ikke sig selv. Hele familien Brown beslutter at rejse med Paddington til Peru for at besøge hende.

 

Velankommet til hjemmet for pensionerede bjørne, bliver de taget imod af et syngende korps af nonner med ‘Priorinden’ i spidsen. Olivia Colman er helt igennem suspekt og spiller lige på kanten af det overdrevne. Hun er skøn. De får at vide, at Tante Lucy er forsvundet. Turen viser sig dog hurtigt at blive et større eventyr, end nogen havde forudset.

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU

© SF Studios

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En skurk

På en eller anden måde får hun gelejdet familien ud ad døren for at starte eftersøgningen af Tante Lucy. De hyrer en båd hvor Hunter Cabot (Antonio Banderas), og hans datter Gina (Carla Tous), er kaptajner.

 

Banderas er intet mindre end eminent i denne rolle. Endnu engang viser han nye sider af sin alsidighed. Han er en ’Loco conquistador’, en skør erobrer, og hele hans slægt har i 500 år forsøgt at finde El Dorado, Guldbyen. Han spiller 6 af sine forfædre fra forskellige tidsperioder, som hele tiden tager over i hans hoved. Han er aldeles morsom, uimodståelig og listig. Og der er skam ingen, der ville fatte mistanke til en type som ham!!!!!

 

Jagten er nu gået ind på Paddington. Hunter er sikker på at hemmeligheden og løsningen på mysteriet, altså at finde skatten, er i det armbånd Paddington har på. Hunter stjæler det og så er balladen i gang.

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION

© SF Studios

 

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION

© SF Studios

 

 

 

 

 

 

 

Et højt tempo, men smukt

’Paddington i Peru’ er underholdende og den ligefremme og naive måde skurkene er fremstillet på går rent ind hos publikum. Vi er med på en farefuld færd gennem vandfald, inkagåder og piratfisk. Vi er langt inde i Amazonas jungle og har man været der, er det utroligt autentisk lavet. Scenerne fra Machu Picchu ligner til forveksling. Jeg har været der og rejst rundt i Peru. Jagten på at finde Tante Lucy foregår i til tider dog i et lidt forceret tempo. Vi flyver over regnskoven, højt op i bjergene, og bliver konfronteret med mystiske gåder, farlige udfordringer og hemmeligheder om Paddingtons fortid.

 

KULTURINFORMATIONs junioranmelder, Astrid, synes handlingen var lidt kompliceret. Det må jeg give hende ret i. Det armbånd, som Paddington havde haft om sin ankel da Tante Lucy fandt ham, bliver en meget central del af handlingen, så det skulle vi lige have styr på og så var det hele forståeligt. Astrid er en skarp 5-årig. så med god grund anbefales filmen til et 7+ publikum.

 

Alt i alt var vi begge utroligt underholdt. Jeg må nok indrømme at jeg var mest begejstret, fordi der simpelthen var så megen humor og små finurlige finter undervejs. Man skal helst ikke sammenligne film, men det kan til tider være svært at lade være. ‘Paddington i Peru’ er sjov, men når ikke de samme højder som nummer to. Alligevel skal den ses for sin egen form, humor og mageløse setup.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael Bond

© SF Studios

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BONUS: Michael Bond (1926-2017) var en engelsk forfatter, kendt for sin børnebogsserie om bjørnen Paddington, der kommer til England fra Peru med et glas marmelade under armen. Bøgerne er solgt i over 35 millioner eksemplarer og udgivet på mere end 40 forskellige sprog.

 

 

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU. Medvirkende: Hr. Brown-Hugh Bonneville, Fru. Brown-Emily Mortimer, Priorinden-Olivia Colman, Hunter Cabot-Antonio Banderas, Fru. Bird-Julie Walters, Tante Lucy-Imelda Staunton, Gina Cabot-Carla Tous m.fl.

 

Danske stemmer: Mikkel Lomborg-Paddington, kendt som Hr. Skæg, Priorinden-Camilla Bendix, Claudio Morales-Hunter Cabot, Peter Zhelder-Hr. Brown, Marie Caroline Schjeldal-Fru Brown, Michelle Bjørn-Andersen-Tante Lucy m.fl.

 

Instruktør: Dougal Wilson. Manuskript: Mark Burton-Jon Foster-James Lamont.

 

 

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU – se trailer her

 

 

 

Anmeldelse: PADDINGTON I PERU er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm