LOUISIANA: Jon Rafman – Nine Eyes

Postkort fra en verden vi ikke troede eksisterede

Jon Rafman. Av. la Bandera, La Paz, Bolivia, 2015. © Jon Rafman Foto: Courtesy the artist and Sprüth Magers

✮✮✮✮✮

' …… Rafman viser os verden, som vi ikke har set den før. Nine Eyes er et fascinerende mesterværk! …. '

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Jon Rafman (f. 1981) er en canadisk kunstner, der tilhører det, der kaldes den digitale generation. Mens kunstnere tidligere tilbragte timer med at tegne skitser, blande farver og øve sig på modeller, så har Rafman siden sine barnsben tilbragt sin tid med at surfe på nettet. Som kunstner blev han typen, der stod op om morgenen, og begyndte dagen med at gå på nettet på jagt efter nye, visuelle opdagelser.

En cyber flanør

Han beskriver sig selv som en cyber flanør. Hvor flanøren i 1800-tallets Paris nød at slentre på gaden, mens han eller hun betragtede bylivet som var det et skuespil, så surfer Rafman i dag på nettet, mens han betragter den computerskabte verden, som var det hele verden. Eller rettere: Han har for længst indset, at man ikke i det digitale 21. århundrede længere kan adskille det kunstige fra det virkelige, eller iscenesættelse fra tilfældighed.

Foto: Camilla Stephan / Louisiana Museum of Modern Art

Vi googler med google og google maps på google og google streetview

Det blev derfor lidt af en gave til Rafman, da techgiganten Google i 2007 sendte tusinder af hybridbiler ud i verden. Hver bil var udstyret med ni robotstyrede kameraer på en stang, og med GPS som vejviser kørte de ud på motorveje, landeveje og stier for at dokumentere verden som den så ud i gadeperspektiv.

Google-projektet blev kaldt Street View og det skabte en underskov af hjemmesider og blogs, der satte sig for at finde mærkelige og utilsigtede resultater af Googles forsøg på at dokumentere verden af i dag.

De 9 øjne – postkort på Louisiana

I 2008 begyndte Jon Rafman at indsamle og arkivere disse utilsigtede, ofte rå, brutale, eller ufrivilligt morsomme gadefotos. Det blev til Nine Eyes, og da han ligesom Google er fortsat med at indsamle gadefotos, fotograferet efter et tilfældighedsprincip, har Nine Eyes udviklet sig til en af verdens største fotosamlinger. Men Nine Eyes er også blevet Rafmans kunstneriske gennembrud, der nu for første gang præsenteres samlet på kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland.

I Louisianas underjordiske østfløj oplever man hundredvis af gadebilleder fra hele verden. Man oplever dem forstørret og ophængt i ramme, bearbejdet med kunstig intelligens, som video og lysbilledshow og ikke mindst som et postkort fra en verden, vi ikke troede eksisterede.

Jon Rafman. 1223 State Highway 6, Lowther, Southland, New Zealand, 2013. Archival pigment print, 101,6 x 162,5 cm. © Jon Rafman. Foto: Courtesy the artist and Sprüth Magers

Foto: Camilla Stephan / Louisiana Museum of Modern Art

Jon Rafman. 53128 Cl. 51, Medelllín, Antioquia, 2019. Archival pigment print on dibond aluminum, 101,6 x 16,6 cm. © Jon Rafman. Foto: Courtesy the artist and Sprüth Magers

Vi ser en tiger på en villavej i Colorado, børn med maskingeværer, gangstere, pushere, prostituerede der blotter deres kroppe midt på gaden, en hjemløs der stikker hovedet i en affaldscontainer, biler i brand, trafikuheld, og ikke at forglemme poetiske øjeblikke, som da en sommerfugl flyver gennem ghettogaden og liver op i et ellers trøsteløst landskab.

Det er fotos, der vækker til eftertanke. Vi ser en verden, befolket af udskud, tabere og mennesker, der er faret vild. Af dyr der strejfer formålsløst omkring. Og biler og andet teknisk isenkram, der smadrer for et godt ord. En dystopisk verden af undergang, men hvor der også i selv den værste mistrøstighed kan komme en sommerfugl forbi og sprede lidt livsglæde.

Men hvor er de rige og den fremadstræbende middelklasse henne? De gemmer sig i deres biler og hjemlige hygge.

Et portræt af en 'skjult' verden

Disse motiver, fundet af en GPS og en robot, vokser i betydning, sådan at et måske marginalt hjørne af verden kommer til at fortælle mere, end nok så vedtagne ikoniske seværdigheder og udflugtsmål.

Rafmans udvælgelse, bearbejdning og genskabelse af Google Street View fremstår på Louisiana som et alternativt portræt af hele verden, dystopisk, men i hvert fald med en allestedsnærværende menneskelighed.

Men Nine Eyes spørger også, om hvad vil det sige at være fotograf i dag? Der er jo tale om fotos uden afsender. De er jo taget af en robot. Nogle er endda bagefter bearbejdet med kunstig intelligens. Men måske er det netop brugen af ny teknologi, der som en slags benspænd, frembringer den særlige meditative poesi, der også er så karakteristisk for Jon Rafman?

Foto: Camilla Stephan / Louisiana Museum of Modern Art

Jon Rafman. 262 Hercules Segherslaan, Vissingen, Zl, Nederland, 2009. © Jon Rafman. Foto: Courtesy the artist and Sprüth Magers

Et arkiv af særlig stemning – et mesterværk

Der er en særlig stemning over hans værk. En skrækblandet fascination, præget af paranoia over hvor vildt det står til derude. Fotografierne skildrer gader, vi ikke kender, og åbner måske derfor også for fortællinger, fantasier og forestillinger, vi ikke anede eksisterede. Hvad laver den tiger midt på en amerikansk villavej? Hvorfor stikker den hjemløse hovedet i containeren? Skammer han sig? Eller er han bare på jagt efter en madrest eller to?

Der sker også noget, når Rafman giver øjebliksbilleder evigt liv. Vi lever jo i en verden, hvor de fleste billeder ikke får lov at fade ud, men simpelthen forsvinder, så snart vi har set dem. Rafman samler derimod på billeder, bearbejder og arkiverer dem. I en tid, der præges af fragmentering og mangel på fælles referencepunkter, genskaber han sammenhænge og fælles referencepunkter.

Rafman formår at skabe et portræt af verden, som han ser den, men skabt i et fornuftsægteskab mellem traditionelt gadefotografi og helt anonym robotfotografering. Han viser os verden, som vi ikke har set den før. Nine Eyes er et fascinerende mesterværk.