LOUISIANA: Headstrong – Basquiat on Paper

Basquiats viljestærke hoveder

Installationsfoto. Til højre ses udstillingens eneste maleri på lærred. Men hvilket billede? Det er ikonisk. Foto. Niels Lyksted.

✮✮✮✮✮✮

' ….. på LOUISIANA udstilles Basquiats “hovedværker” (i dobbelt forstand) …… '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Man er aldrig i tvivl om, hvem kunstneren er, når man ser et værk af den legendariske amerikanske kunstner Jean-Michel Basquiat (1960–1988). I hvert fald ikke, hvis man kender hans stil.

Basquiats billeder er fokuserede og fulde af energi. Ofte indeholder de politiske udsagn, som angriber racisme, social uretfærdighed og politivold.

Overordnet kan man kalde stilen for neo-ekspressionistisk, både hvad farvevalget og dynamikken angår. Farverne er i reglen pang-farver, som er sammensat, så den ekspressive effekt bliver størst mulig.

Ord som penselsstrøg

Karakteristisk for Basquiats billeder er tillige de mange tekster. Man kommer umiddelbart til at tænke på Cy Twombly (1928-2011), der ligeledes er kendt for sine ordrige billeder.

Fælles for dem begge var, at de havde for vane at udviske eller overstrege tekster. Formålet var ikke at skjule indholdet, men tværtimod at henlede beskuerens opmærksomhed på budskaberne.

Hvor Twombly henviste til den antikke verden, afspejlede den tidligere graffitimaler Basquiat storbyen New Yorks dengang så barske miljø, som vi kender fra Martin Scorseses legendariske thrillerfilm “Taxi Driver” fra 1976.

Installationsfoto. Foto. Niels Lyksted.

Intallationsfoto fra udstillingen. Foto: Camilla Stephan / Louisiana Museum of Modern Art

De otte hoveder er her ophængt, som de blev på udstillingen i 1990, hvor de blev vist offentligt for første gang.

Foto. Niels Lyksted.

Afrikansk dna og kongekroner

Mange af personerne i Basquiats billeder er tilsyneladende af afroamerikansk herkomst. Selv om Basquiat ikke kom fra Afrika, følte han, at han havde afrikansk dna i kroppen. Hans forældre kom dog fra Puerto Rico og Haiti, hvilket forklarer hans mørke hudfarve.

Ikke sjældent er de mørklødede personer på lærrederne selvportrætter. Se blot på håret! Ofte er de forsynet med en kongekrone (fx “Untitled Self-Portrait – The King”, 1981).

Arbejder på papir

Basquiat kunne male på hvad som helst. Ud over lærreder kunne han fx male på et gammelt køleskab, en dør, et vindue eller hvad han ellers kunne finde på gaden. Basquiats over 2.000 tegninger på papir står som et centralt aspekt i hans kunstneriske praksis.

Det er netop værkerne på papir, der er i centrum på Louisianas aktuelle udstilling “Headstrong – Basquiat on paper”. Museet har klogeligt valgt at fokusere på perioden mellem 1981 og 1983, hvor Jean-Michel Basquiat producerede mange af sine stærkeste og mest overbevisende værker. Og de koncentrerer sig primært om gengivelsen af hoveder.

Jean-Michel Basquiat. Untitled, 1982. Pastel and oilstick on paper, 74,9 x 55,9 cm. Private Collection.

Jean-Michel Basquiat. Untitled (Head), 1982. Oilstick and graphite on paper, 48,3 x 61 cm. Private Collection. © Estate of Jean-Michel Basquiat. Licensed by Artestar, New York. Foto: Courtesy of Colour Themes.

Installationsfoto med udstillingens eneste værk på lærred i centrum. Uden titel, kranie, 1982. Foto. Niels Lyksted.

De tre hoveder i s/h kunne ligne raderinger eller røntgenfotos af Basquiats farverige hoveder. Foto. Niels Lyksted.

Hovederne

Første gang Basquiats tegninger af hoveder på papir blev udstillet var i 1990 – altså efter hans død. Hvorfor det skete så sent, kan man kun gisne om. Måske betød de noget særligt for ham? Måske skulle de tjene som inspiration eller være forarbejder til fremtidige værker?

I hvert fald er der intet, der tyder på, at de skulle offentliggøres, da de har et ufærdigt look. De er præget af, at være udført med oliekridt på gulvet som hastige improvisationer – måske med inspiration af hip-hop eller en avantgardistisk jazz af John Coltrane fra midten af 1960'erne. I hvert fald er de udført på krøllede ark papir med tydelige fingeraftryk. På de større ark kan man endda se fodaftryk. Ingen af tegningerne er forsynet med titler.

Tilsyneladende er hovederne en udløber af Basquiats teenageår med graffiti i New York. De rummer nemlig klart ansatser til både kongekroner, glorier og tornekroner, men også til storbyens byplaner, rækværk og pigtråd. Man fornemmer en følelse af uro og opbrud.

Tolkningsproblemer

Da vi kun ser hovedet – og ikke kroppen, er vi altså afskåret fra vigtige informationer, der kan bidrage til en tolkning. Heller ikke tekst, symboler og collageelementer, som er så karakteristiske for hans øvrige værker, er tilstede. Og det er bestemt ikke portrætter. Vi er altså henvist til at tolke hver eneste streg, som kunstneren har lavet.

Ikke sjældent er tænderne dominerende. De gengives ofte som sammenbidte, uanset om de fremstår som en smal sprække eller fylder halvdelen af kraniet. De er som riste eller porte, der spærrer for gennemgang og kommunikation, samtidig med at de afspejler psykologiske tilstande som rædsel og indespærring.

Jean-Michel Basquiat. Untitled, 1983. Oilstick on paper, 108 x 77,3 cm. Private Collection.

Installationsfoto med fire hoveder. Foto. Niels Lyksted.

Tre hoveder samt foto af Basquiat. Foto. Niels Lyksted.

Desperat isolation

De fleste af hovederne er frontale, men mange gange kan de også opleves fra siden. Omkring dem er et fascinerende spind af linjer i cirklende, spiral- og gitteragtige formationer. Farverne er som regel klare røde og orange med blå kontraster eller sort-hvide.

Hovederne rummer ofte lag af detaljerede og ofte meget komplekse anatomiske illustrationer, der afspejler kunstnerens indre jeg, som han åbenbarer for verden i sin desperate isolation. Den paradoksale tilstand af samtidig tilstedeværelse og fravær er noget af det, der gør hovederne så uhyggelige og originale.

Vurdering

Det er yderst sjældent, at vi får værker af Basquiat at se her i Europa. Jeg kan kun mindes at have set tre af hans malerier, og det var endda på et og samme museum: Moco Museum Amsterdam.

Det er altså noget af en sensation, at Louisiana nu som det første land i Skandinavien kan fremvise en så omfattende udstilling af hans værker – og tillige yderst sjældent viste tegninger.

Her godt 40 år efter de blev skabt, fremstår Basquiats viljestærke hoveder lige så friskt og energisk som dengang. Og så hænger de lige foran os som perler på en snor på Louisiana! Hvor heldig kan man være?

Kort sagt

Vil man opleve et unikt bidrag til kanonen over det 20. århundredes tegnede kunst, er det på Louisiana, det foregår. Her udstilles Basquiats “hovedværker” (i dobbelt forstand) frem til 17. maj 2026.

Jean-Michel Basquiat. Untitled, 1982. Akryl, spraymaling og oliestift på lærred, 183,2 × 173 × 4,8 cm

Installationsfoto. Foto. Niels Lyksted.

Jean-Michel Basquiat. Head, 1982-1983. Oilstick on paper, 108 x 76,5 cm. Private Collection.

Jean-Michel Basquiat. Untitled (Man with Hat), 1982. Oilstick on paper, 161,3 x 111,8 cm. Private Collection.

Installationsfoto. Foto. Niels Lyksted.

LOUISIANA: Headstrong – Basquiat on Paper. Udstillingen, der omtales fyldigt i seneste udgave af Louisiana Magasin og ledsages af et rigt illustreret, engelsksproget katalog i stort format, vises i perioden 30.1.26 – 17.5.26.

LOUISIANA: Headstrong – Basquiat on Paper – se mere her

LOUISIANA: Headstrong – Basquiat on Paper. Coverfoto:vJean-Michel Basquiat. Mosquito Coil, 1982. Oilstick, graphite and charcoal on paper, 76,2 x 109,2 cm. Private Collection. © Estate of Jean-Michel Basquiat. Licensed by Artestar, New York. Foto: Courtesy of Colour Themes.

LOUISIANA: Headstrong – Basquiat on Paper er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm