BOGANMELDELSE: H.C. Andersen ved skrivebordet

 

Hvordan blev eventyrene til?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Alt i alt har bidragyderne været langt omkring ….. '

– M. Bjørk, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er gået næsten 200 år, siden H.C. Andersen udgav sine første eventyr. Hvordan fandt han på dem? Er det muligt, så mange år efter, at kigge ham over skulderen og se, hvordan han arbejdede?

 

Det er ikke helt umuligt, og det er der to gode grunde til: For det første er mange af H.C. Andersens manuskripter blevet bevaret af samlere og andre, som har haft veneration for digterens arbejde. Og for det andet har dygtige forskere gået det hele efter med lup, så vi i dag kan sige temmelig meget om, hvordan værkerne blev til i digterens hoved og på hans papir.

En guldgrube

For godt fem år siden påbegyndte H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet en digital udgave af håndskrevne forarbejder til Andersens Eventyr og Historier. Fra alle verdenshjørner har forskere indsamlet små og store stumper og stykker af manuskripter. Det har været et gigantisk arbejde at finde dem, få lov til at arbejde med dem, sætte dem i system og gøre dem tilgængelige. Men resultatet er blevet en guldgrube for fagfolk.

 

En håndfuld af vores mest kompetente forskere har samlet nogle resultater fra arbejdet med H.C. Andersens manuskripter. Det er blevet til bogen ”H.C. Andersen ved skrivebordet”, redigeret af Ane Grum-Schwensen og Holger Berg. Her gør de rede for en del af deres metoder i forskningen, og sammen med nogle kolleger giver de eksempler fra nogle af eventyrene.

 

Det er en flot bog på 304 sider med gode illustrationer, der blandt andet viser manuskriptsider med Andersens håndskrift. For os dødelige ligner det en nervøs kontordames forsøg på stenografi. Men det er altså dansk håndskrift. Man må tage hatten af for de forskere, der kan finde hoved og hale i teksterne. Man ser overstregninger, tilføjelser og rettelser. Der er blevet klippet og klistret, og man forstår, at det er netop her, forskerne finder spor af digterens arbejdsmetoder.

Hvordan gjorde han?

H.C. Andersen var, som vi ved, et følelsesmenneske. Han fulgte ikke nogen stram arbejdsdisciplin. Det siges om W.A. Mozart, at han kunne skrive noder som en printer – idéerne fandtes i hans hoved, og de kom ubesværet ned på nodelinjerne, ofte uden rettelser.

 

Sådan var HCA absolut ikke. Men han var åben, følsom og vågen for alt, hvad der rørte sig omkring ham – nye bøger, nye idéer, samtaleemner og opdagelser. Han lagde mærke til detaljer overalt, skrev notater om dem og kunne til sidst finde på at sætte tingene sammen, så de passede i en ramme, han tænkte sig til.

 

Der kom mange rettelser. Der blev skrevet om og streget over. Han kunne finde på at ændre begyndelsen eller slutningen af et eventyr, når der kom nye idéer, eller når han fik kommentarer fra dem, han læste højt for. Rigtig meget af dette kan dokumenteres, og man forstår, hvorfor forskere synes, det er spændende at følge værkernes tilblivelse.

 

Undervejs i arbejdet har forskerne studeret papirkvaliteter, fremstilling af blæk og typer af fjer og penne. De har også sat sig ind i arbejdsgangen på de københavnske trykkerier, der stod for sats, korrektur og trykning af værkerne. Nogle af lærlingene på trykkerierne har som ældre skrevet deres erindringer og nævnt, at HCA var en af de få forfattere, der uden snobberi snakkede med de unge på værkstedet.

 

Alt i alt har bidragyderne været langt omkring. Bogen er ikke populærvidenskab i gængs forstand. Den fremtræder snarere som et seminar for fagfolk, hvor der også er adgang for offentligheden. Den første del af bogen fortæller faktisk mere om forskernes arbejdsmetoder end om forfatterens. Her kommer man til at tænke på det arbejde, klassiske filologer har gjort i mindst 500 år for at sammenstille en tekst af Bibelen på hebraisk eller græsk, et arbejde, der jo stadig foregår. HCA-forskernes iver og seriøsitet synes ikke at være mindre.

Ville han have brudt sig om det?

Ville Andersen selv have sat pris på, at man gik hans arbejdsmetoder efter i sømmene og fandt frem til halvfærdige eller kasserede versioner af hans produkter? Det ved vi ikke. Vi har en mistanke om, at han nok ville gå med til det, hvis han vidste, at studiet ville øge værdsættelsen af hans talent.

 

Hvis man engang i fremtiden vil studere nulevende forfatteres værker, vil man ikke få det nemt. Er det meste ikke blevet til på en skærm, hvor man sletter alle de halvfærdige sætninger undervejs? Hvor mange kladder og udkast fra i dag bliver bevaret? Vi kan glæde os over, at man engang måtte bruge pen og papir, og at samlere som for eksempel familien Collin holdt hånden over alle de stumper fra H.C. Andersens hånd, de kunne finde.

 

Bogen “H.C. Andersen ved skrivebordet” kan godt anbefales. For studerende, der søger en videre vej at gå, kan den måske blive en appetitvækker, samtidig med at den udgør en slags katalog over arbejdsmetoder.

 

For dem, der bare nyder at læse H.C. Andersens værker, kan det blive fascinerende at få løftet lidt af sløret for, hvordan værkerne blev til.

 

 

 

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: H.C. Andersen ved skrivebordet. Redigeret af Ane Grum Schwensen og Holger Berg. Udgivet hos: Nord Academic / Gads Forlag. 304 sider

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: H.C. Andersen ved skrivebordet – se mere her

 

 

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: H.C. Andersen ved skrivebordet er skrevet af M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm