GLYPTOTEKET: Palmyra – ørkenens metropol

Skønheden fra Palmyra Palmyra, Syrien 200-250 e.v.t. Kalksten Glyptoteket © Anders Sune Berg

✮✮✮✮✮

' ……. Palmyra-samlingen på Glyptoteket får det til at svimle for en ……'

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Hvis man forbinder Mellemøsten med barbari og muslimsk fanatisme, kan jeg anbefale et besøg i Glyptotekets afdeling for Mellemøsten. Her kan man opleve udgravninger, der vidner om en driftig og formfuldendt civilisation fra før vores tidsregning.

Palmyra – ørkenens metropol

Nu præsenterer Glyptoteket så en permanent udstilling af 100 værker fra Palmyra, en antik oase by beliggende i det nuværende Syrien. Museet fortæller selv, at det er verdens største samling af gravportrætter uden for Syrien. Vi taler om gravportrætter fra de første 300 år af vores tidsregning.

Palmyra var dengang et mødested mellem øst og vest, en blomstrende handelsby, hvor karavaner ad Silkevejene kom med tekstiler, krydderier, parfume og ædelstene. Med den driftige handel opstod en rigdom af kultur, skriftsprog, traditioner og nye ideer. Det er resterne af denne kultur, vi nu kan se på Glyptoteket. I gravportrætterne øjner vi nemlig en civilisation, hvor lokale traditioner og inspiration udefra blev omsat til smukke, stærkt udtryksfulde gravmonumenter.

Dreng med fugl Palmyra, Syrien 150-250 e.v.t. Kalksten Glyptoteket © Anders Sune Berg

Rekonstruktion af Skønheden fra Palmyra Glyptoteket © Cecilie Brøns og Lars Hummelshøj

Kunst og historie

Udstillingen kan både opleves som billedkunst og som historisk kilde til Palmyras dramatiske historie. Kort fortalt havde oase byen i de første århundreder efter vores tidsregning status som fristad i Romerriget. Senere blev Palmyra underlagt forskellige herredømmer, herunder det Osmanniske Rige.

I 1800-tallet begyndte europæiske arkæologer at interessere sig for byen, og deres udgravninger fandt vej til museer og samlinger i Europa. Gravportrætterne på Glyptoteket er fra det 1. til 3. århundrede efter vores tidsregning og er købt på markeder i Syrien og Libanon i slutningen af 1800-tallet. Hertil kommer fund fra danskledede udgravninger foretaget i Palmyra imellem krigene i det 20. århundrede.

Verdensarvlisten

I 1980 kom Palmyra på UNESCOs verdensarvsliste, og siden 2013 har denne verdensarv været i fare, på grund af den syriske borgerkrig, hvor flere af byens antikke monumenter er blevet beskadiget.

Derfor arbejder både lokale og internationale kulturarvseksperter nu på at bevare det, der er tilbage af den kosmopolitiske ørkenby.

Mens man beundrer gravmaske efter gravmaske, kommer man til at tænke på, hvor skrøbelig historien er. Hvor fantastisk det er, at disse monumenter stadig er iblandt os, men også hvor tæt på at forsvinde ud af verdenshistorien, de har været.

Palmyra-samlingen på Glyptoteket er et stykke af menneskehedens historie, der får det til at svimle for en. For globalisering, branding af magtfulde personligheder, kunst i det offentlige rum og visuelle identitetsmarkører kendte man allerede til i Palmyra, dengang vores tidsregning begyndte og Jesus ifølge Bibelen gik omkring i Jerusalem.

Præst Palmyra, Syrien 180-220 e.v.t. Kalksten Glyptoteket © Anders Sune Berg

Bevaringsværdigt

Her oplever vi kunst og en kultur, der har overlevet tidens tand, men som også vil forsvinde, hvis vi ikke aktivt gør noget for at passe på den. Det gør man så heldigvis på Glyptoteket.

Er det kulturimperialisme, at Palmyras gravmasker fra oldtiden er havnet i hjertet af København? Måske.

Men Palmyras skatte er også et vidnesbyrd om, hvad der gør mennesker til noget særligt, nemlig vores evne til at udtrykke os i sprog, streger, former, farver og gravmonumenter. Dengang og nu.

Den permanente præsentation af Palmyras gravmasker klæder Glyptoteket. De gør København større, som kulturby betragtet. De gemmer sig i et hjørne af Glyptoteket, der ligger længst væk fra indgangen, men de er værd at finde, for de gør et stort indtryk, og sætter mange tanker i gang.