Koncertanmeldelse: THE WALL – Pink Floyd 2026
Et kopiband besøger Falkonersalen

Fotograf: Roxnakowsky
✮✮✮
' ….. de akustiske indslag på guitar var nok toppen af koncerten og her svigtede lyden ikke …. '
– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION
I en halvfyldt Falkonersal (uvist hvorfor arrangørerne ikke benytter sig af KULTURINFORMATIONs pr-afdeling og derved havde opnået fulde huse) indtager jeg min plads på den fede række 10, med godt udsyn og fadbamsen på plads.
Når jeg indleder med at skrive 'kopi-band' er det ikke nedladende ment – på ingen måde. Som KULTURINFORMATIONs Lene Pia Madsen tidligere har anført, er alle koncerter med Beethoven, Mahler og Bach jo 'kopi-koncerter'. Og disse kan endda i dag overgå den ægte vare.
Denne opsætning kalder sig det mundrette: “Celebrate the original songs from The Wall concerts with original musicians and other guest stars…” . Og “Celebrate the original songs from The Wall concerts with original musicians and other guest stars…” rejser kloden rundt med en række af Pink Floyds albumuniverser. Således var der programsat The Wall kl. 16.00, og kl. 20.00 TDSOTM – i denne omgang.
Bandet reklamerer med, at de er et udskiftende ensemble, hvor flere/nogle af medlemmerne undertiden er tidligere eller nuværende medlemmer af de originale Pink Floyd/Roger Waters orkestre, og det er jo udmærket. Indimellem kan man i dette regi også opleve Roger Waters søn, Harry spille keyboard o.s.v. – dette skete dog ikke i Falkoner ved eftermiddagens koncert. Men forsangeren PJ Olsson, som var tilstede i Falkoner, har således arbejdet sammen med Alan Parsons Live Project – Parson har stået for studieoptagelserne med The Beatles og senere i 1972-73 optagelserne af Pink Floyd's The Dark Side of the Moon.
Koncerten
Tre fladskærme prydede bagtæppet og leverede animationer og film som understøttelse af musikken. Noget var nyt, men vi fik også originale passager serveret – det gjorde godt. Samtidig ved de fleste, at stridigheder i det gamle band sætter en stopper for 1:1 gengivelse af alle filmklip og den slags ting, men nevertheless grafikken var skøn.
Under koncerten fik vi en del soundtracks fra den originale version – nogle vil måske ikke være helt tilfredse med at få et sådan 'playback' sat på bordet. Men, okay – de velkendte 'ytringer' – fra filmklip, og telefonoperatører og andet gøgl er jo ikke nemme at erstatte.
De første 20-30 minutter af de to timer var der ingen – læs næsten ingen – lyd. Man måtte mundaflæse, man måtte forestille sig, hvordan lyden ville have gjort sig til en koncert, når man så musikerne performe. Havde man testet lyden uden et publikum i salen? Hvis ja, hvorfor husker man så ikke på, at publikum med deres tøj og tilstedeværelse virker som en lyddæmper? Det lød som om, der blev spillet musik ind i et klædeskab. Efterhånden blev lyden dog lidt bedre.
Vi er forvænt med PFP
Det er muligt, at ensemblet er populært rundt på verdenskortet, og med billetpriser under 700 kroner er det en acceptabel koncert. I Skandinavien er vi dog forvænt med Pink Floyd Project, der ikke tåler sammenligning med 'The Wall in Concert' – bandet.
Pink Floyd Project har ligesom forstået musikken og hvorfor publikum er mødt frem og fortolker bigtime de rigtig steder. Samtidig har PFP korpiger (voksne kvinder), der 'ved hvad de taler om', og ikke som denne koncert meget unge kvinder (piger), der virkede som om de optrådte for farmor og farfar.
De akustiske indslag på guitar var nok toppen af koncerten og her svigtede lyden ikke. Publikum havde en vis bedagelse, og jeg talte med flere bagefter, der var 'lykkelige' over koncerten – memory lane not forgotten.

Koncertanmeldelse: THE WALL – Pink Floyd 2026. Det lykkedes redaktionen at fange Pink Floyd eksperten Joachim Madsen efter forestillingen og vi er blevet beæret af at måtte bringe hans afsluttende statement. Madsen får det afgørende ord:
"Tribute-opsætningen ‘The Wall – In Concert’ gav en yderst velspillet koncert – dog individuelt med temmelig forskellig kvalitet. Gode gamle Graham Broad på trommerne leverede en meget sikker og overbevisende præstation. De to af guitaristerne/vokalisterne var jeg meget imponeret over – de både sang og spillede så fantastisk, at det var svært at høre, at vi ikke havde med de originale Gilmour og Waters at gøre. Derimod sang den amerikanske front-vokalist P.J.Olsson sang med en flad og fesen stemme, og han ødelagde nærmest showet hver gang, da han skulle synge de mest signifikante steder og hele melodier. Korpigerne var der heller ikke meget at skrive hjem om…….." – J.F. Madsen
Koncertanmeldelse: THE WALL – Pink Floyd 2026 – se mere her
Læs eller genlæs vores anmeldelse af PINK FLOYD PROJECT, DSOTM her
Læs også vores anmeldelse af ROGER WATERS: FAREWELL TOUR her
Koncertanmeldelse: THE WALL – Pink Floyd 2026 er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

