DR: Tingbjerg-eksperimentet

 

 

 

– anmeldelse af dokumentarfilm

 

 

 

Rækkehuseksperiment i Tingbjerg – fanget mellem fremmedgjorthed og friværdi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Hvad skal der til for at overvinde kulturelle, økonomiske og sproglige barrierer på lokalt plan? ….. '

– Cand.mag. Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DR-dokumentaren ”Tingbjerg-eksperimentet”, som sendes første gang 21. maj 2026 på DR1, er en dokumentarserie i to afsnit, der stiller skarpt på et par velstillede og ressourcestærke etnisk danske familier, der flytter til det belastede Tingbjerg-kvarter for at give bydelen et tiltrængt løft. Nyttede det noget?

Et rækkehus i Tingbjerg

Louise Detlefsen sætter med sin dokumentar ”Tingbjerg-Eksperimentet” fokus på et par unge og idealistiske familier fra Nørrebro, der for lidt over 2 millioner kroner får lov til at købe et helt nyt rækkehus i Tingbjerg, hvilket er en kunstig lav pris. Præmissen er, at familierne ikke må flytte før om fire år. Mange kender Tingbjerg fra Per Flys film 'Bænken' (2000).

 

Idéen bag projektet er at tiltrække mere veluddannede og ressourcestærke danskere til Tingbjerg, som indtil for nyligt var en berygtet ghetto med hård kriminalitet med overvejende ikke-vestlige indvandrere. Planen var, at det skulle være med til at fremme integrationen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maja på terassen i Tingbjerg. Foto: Per Fredrik Skiöld

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk integration i en ghetto

Entusiasmen hos de unge danske familier fejler ikke noget: “Vi skal integreres i Tingbjerg. Det bliver fedt”, siger Thomas og Maja. “Vi bliver en succes,” tilføjer Claus og Klara. De flytter ind i nybyggede rækkehuse midt mellem de almene boligblokke på de gamle beboeres grønne områder.

 

Dokumentaren viser dog, at de unge familier relativt tidligt møder flere udfordringer og forhindringer: Virkeligheden er bare anderledes i Tingbjerg.

 

I skolen behøver man f.eks. ikke tage stilling til, om elever i 0. klasse er queer og have midler til dette, for det er problemstillinger, man aldrig har mødt.

 

For det andet er der nogle praktiske udfordringer med at leje lokaler til forskellige kulturarrangementer, og for det tredje er der udfordringer med fællesskabet i nabolaget på grund af forskellige kulturer og sprog. De gamle beboere er nemlig langt fra begejstrede for, at der kommer nye til kvarteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

Beboere på gaden i Tingbjerg. Foto: Per Fredrik Skiöld

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danskerne – de fremmede

De nybyggede rækkehuse tager f.eks. udsigten fra de andre lejligheder i bydelen – folk bliver utilfredse, for rækkehusene virker umiddelbart som fremmedlegemer i kvarteret, og dokumentaren understreger de gamle beboeres utilfredshed med de nye rækkehuse med nærmest truende underlægningsmusik til billederne af udgravningen til de nye rækkehuse.

 

Danskerne og deres rækkehuse er pludseligt noget nyt og et potentielt fremmedlegeme i Tingbjerg.

 

Med andre ord er Louise Detlefsens dokumentar et studie i uindfriede forventninger og indledningsvist frustrationer over manglende succes med projektet:

 

”Tiden går hurtigt, integration går langsomt”, som vi hører i dokumentaren.

 

I løbet af dokumentaren følger vi ikke bare ét parallelsamfund i Tingbjerg men faktisk to: De nye rækkehuse skaber et parallelsamfund for etniske danskere i parallelsamfundet Tingbjerg.

 

Selve dokumentaren er skruet godt sammen og vidner om godt dokumentarisk håndværk: Vi møder forskellige familier og personer i Tingbjerg, både nye og gamle, danskere og ikke-vestlige indvandrere, som alle har eller havde deres ønsker og drømme, så vi får et relativt differentieret billede af livet i Tingbjerg.

 

Fælles for dem alle er, at på deres egen individuelle måde lider under stigmatiseringen ved at bo i en bydel som Tingbjerg, som er kendt for bandeskyderier, rå kriminalitet, næsten ingen etniske danskere og høj arbejdsløshed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tingbjerg fyrværkeri. Foto: Per Fredrik Skiöld

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En succes?

Men hvis dokumentaren ville fortælle historien om, at det er de unge danske familier, der gør en forskel i kvarteret, så kommer den til kort:

 

Dokumentaren slutter med en succeshistorie, nemlig at Maja og Thomas’ søn Saxo starter i Tingbjerg-skole, og dermed suggererer dokumentaren, at eksperimentet var vellykket, især fordi de etnisk danske familier fortsat bor i Tingbjerg.

 

Selv om Tingbjerg ganske vist ikke længere er på den hårde ghettoliste, bliver vi nødt til at se på, hvorfor det er sket.

 

Vi skal tilbage til Parallelsamfundsaftalen, som den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen varslede i sin nytårstale den 1. januar 2018. Parallelsamfundspakken blev vedtaget i 2018 af den daværende borgerlige regering under statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

 

Rent konkret skulle pakken sørge for, at andelen af almene familieboliger skulle forandres og nedbringes og reglerne for, hvem der måtte bo der, skulle skærpes. Desuden blev udlejningsreglerne skærpet, politiets tilstedeværelse skulle øges.

 

Derudover skulle der indføres tiltag på daginstitutions- og folkeskoleområdet, herunder obligatoriske sprogprøver, læringstilbud og fordeling af børn i daginstitutioner.

 

Denne lovgivningsmæssige side af historien hører vi meget lidt om i dokumentaren i mødet med de unge danske familier.

 

Desuden viser ”Tingbjerg-Eksperimentet” meget få reelle interaktioner mellem de nytilkomne danskere og beboere med forskellig etnisk herkomst i Tingbjerg: De ressourcestærke etnisk danske familier holder sig meget for sig selv.

 

Og det rejser følgende spørgsmål: Hvis man vil kalde Tingbjerg-eksperimentet vellykket, hvilke faktorer vil man så pege på som værende afgørende? De unge familiers idealisme? Nej.

 

Dokumentaren viser måske ufrivilligt, at når man sætter ressourcestærke familier ind i belastede områder, så må ressourcesvage familier forlade området.

 

Hele idéen bag Parallelsamfundspakken var at få nedbragt andelen af almene boliger og tiltrække ressourcestærke personer og familier til de forskellige områder ved nedrivning og nybyggeri. Og det er delvist lykkedes, fordi de ressourcesvage fik vanskeligt ved at flytte ind.

 

En artikel på Altinget ”https://www.altinget.dk/eu/artikel/forskere-uanset-eu-dommen-er-parallelsamfundsloven-moden-til-et-eftersyn” fra december sidste år indrammer problemstillingen:

 

”Det er eksempelvis værd at bemærke, at knap halvdelen af de 15 boligområder, der blev udpeget som parallelsamfund i 2018, er kommet af listen allerede før de lovbefalede fysiske omdannelser er kommet i gang. Det skyldes primært den styrede udlejning, der forhindrer ressourcesvage borgere at flytte ind boligområderne.”

Det økonomiske incitament

Og dermed er vi tilbage til et af de spørgsmål, som dokumentaren kun strejfer: økonomien og den økonomiske fordel.

 

Ved at deltage i eksperimentet fik familierne i 2021 lov til at købe et rækkehus for 2,4 millioner kroner, hvilket betyder, at familierne har kunnet tjene ca. en halv million kroner skattefrit om året på deres bolig. I skrivende stund sælges rækkehuse i Tingbjerg for ca. 5,4 millioner kroner.

 

Opgraderingen af kvarteret er selvfølgelig positiv, men spørgsmålet er, om den sker på bekostning af de ressourcesvage og økonomisk dårlig stillede familier – på trods af de gode intentioner og idealisme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maja ser på opførelsen af de nye huse i Tingbjerg. Foto: Per Fredrik Skiöld

 

 

 

 

 

 

 

 

Del 3?

I virkeligheden burde vi måske vente på del 3 af ”Tingbjerg-Eksperimentet” for at kunne vurdere, hvorvidt projektet virkelig har skabt en positiv fordel, for f.eks. at se, hvordan tilflytternes børn klarer sig i skolen. Det afsnit, må vi dog vente lidt på.

 

Alligevel bør man allerede nu se ”Tingbjerg-Eksperimentet” og stille spørgsmålet: Hvad skal der til for at overvinde kulturelle, økonomiske og sproglige barrierer på lokalt plan? Her giver Louise Detlefsens dokumentar serie ingen konkrete svar, men kun stof til eftertanke.

 

 

 

 

DR: Tingbjerg-eksperimentet – se mere her

 

 

 

 

DR: Tingbjerg-eksperimentet – mere info findes her

 

 

 

 

 

DR: Tingbjerg-eksperimentet er anmeldt af Cand.mag. Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen, KULTURINFORMATION. Redigeret af chefredaktør, Jesper Hillestrøm