UDSTILLING | Ribe Kunstmuseum: Livstid. Modne kvinder i kunsten
Stærke kvinder trodsede tidens normer og banede vejen som pionerer

Bertha Dorphs udaterede portræt af maleren Bertha Wegmann. Foto: Frederiksborg Nationalhistorisk Museum.
✮✮✮✮✮
' ….. I årene før og efter 1900 fik kvinders rolle en afgørende betydning i den danske kunsthistorie. Fortællingen får en tilføjende dimension i en ny udstilling på Ribe Kunstmuseum …. '
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
For nylig fandt en kunstauktion sted hos auktionshuset Phillips i London. Et maleri af Anna Ancher (1859-1935) var vurderet til en mindstepris på omkring en kvart million kroner, men efter en intensiv budkrig faldt hammerslaget på £154.800, hvilket i runde tal svarer til 1,3 millioner danske kroner, hvilket ubetinget er en rekord for en pris på en auktion over den nu verdensberømte danske kunstner.
Man kan antyde, at dette hammerslag har cementeret Anna Anchers internationale status i kølvandet på en udstilling, der havde den danske skagensmaler som omdrejningspunkt på kunstmuseet Dulwich Picture Gallery i London. Udstillingen blev i en anmeldelse begavet med fem ud af fem mulige stjerner i det britiske dagblad The Guardian.
Kunsthistoriens forkærlighed for ungdom
Jeg er ret sikker på, at kurateringen af udstillingen ”Livstid. Modne kvinder i kunsten” har været i gang længe, hvilket dermed sletter en teori om, at netop Anna Ancher er rigt repræsenteret på udstillingen på grund af hendes nyvundne, internationale status.
Alice M. Rudy Price er sandsynligvis noget så sjældent som en amerikansk ekspert i Anna Ancher og kunsthistorikeren fik i 2014 en ph.d.-grad med udgangspunkt i Anna Ancher via sit arbejde som adjunkt ved Tyler School of Art and Architecture på Temple University i Philadelphia i USA. Price har desuden spillet en stor rolle i kurateringen af den aktuelle udstilling på Ribe Kunstmuseum, og her kan man opleve, foruden Anna Ancher, mange andre kvindelige kunstnere, der har beskæftiget sig med den modne kvinde i kunsthistorien, som groft sagt har haft en dominerende forkærlighed for ungdom.
Gennem århundreder er kvinder blevet skildret som døtre, muser, unge mødre eller brude, mens den modne kvinde ofte er gledet ud af billedet. Dette gælder ikke blot i de motiviske sammenhænge, men tilsvarende blandt de udøvende kunstnere. Omkring år 1900 begyndte en generation af kvindelige kunstnere at tilegne sig en plads i kunstlivet, men anerkendelsen fulgte ikke nødvendigvis med ind i alderdommen.
Den forskningsbaserede udstilling på Ribe Kunstmuseum om modne kvinder i kunsten undersøger denne blinde plet i beretningen om det moderne gennembrud og viser, at alder kan være lige så afgørende en kategori som køn, når kunsthistorien skal fortolkes, og en udstilling som den aktuelle er i høj grad medvirkende til at nuancere fortællingen.

Sophie Holtens portræt af en gammel kone med en kurv fra 1889 tilhører Skovgaard Museet i Viborg.
Foto: Lars Svanholm

Anne Marie Carl-Nielsens bronzeskulptur ”Lugekone” bringer den aldrende og hårdt arbejdende kvinde
i tredimensionel form ind i udstillingsrummet. Foto: Niels Ulrich Hansen/Galleri VENT
Mange og i adskillige tilfælde fremragende værker
Udstillingens indledende værk er et brag af et værk, som ikke kun levendegør en epoke og en begivenhed, men samtidigt sætter kvinderollen på visuel formel i kraft af det store maleri ”Fra kvindevalgretskampens første dage” malet i perioden 1891-97 af Marie Luplau (1848-1925), som spillede en central rolle i kampen for kvindelige kunstneres mulighed for uddannelse og rettigheder i slutningen af 1800-tallet.
Da Det Kgl. Danske Kunstakademi var lukket land for kvinder i Luplaus ungdom, blev hun til en indledning uddannet hos maleren og grafikeren Vilhelm Kyhn på dennes skole for kvindelige kunstnere. En historisk anekdote vil vide, at Kyhn udelukkende drev denne skole af økonomiske årsager, og at den i øvrigt ret koleriske kunstner ofte bagtalte sine kvindelige elever blandt sine mandlige kollegaer. Anna Ancher var en af de elever.
Længere fremme i udstillingsforløbet dukker et spørgsmål op i forbindelse med iagttagelsen af de mange og i adskillige tilfælde fremragende værker, nemlig angående hvad præcist udstillingen tilfører vores forståelse af kvinders plads i kunsthistorien, når fokus flyttes fra den unge kvinde til den modne? Udstillingens eksakte alsidighed giver i sig selv en del af svaret, da man i kurateringen rammer bredt, men også inden for den skive, der har til hensigt at kaste lys over et omfattende tema.
Jeg kunne her kaste mig ud i en opremsning af kunstnere, hvilket muligvis kunne give mening, men jeg vælger dog at foretage nogle få nedslag i en fremstilling, hvor maleriet ikke unaturligt er i overtal.

Anna Anchers tungsindige komposition fra 1902, ”Sorg”. Foto: Skagens Museum

Et bemærkelsesværdigt selvportræt af Anna E. Munch på udstillingen. Pressefoto: Ribe Kunstmuseum
En perlerække af kunstnere
Som udstillingsgæst – privat eller officielt analyserende – kan jeg godt lide at blive overrumplet, og det sker for alvor i mødet med et bemærkelsesværdigt selvportræt af Anna E. Munch (1876-1960), som ikke helt tilfældigt deler efternavn med en berømt nordmand. Der optræder faktisk to selvportrætter af Anne E. Munch på udstillingen, men det, jeg refererer til, er påfaldende, da der stort set ikke er synlige træk i kunstnerens ansigt. I samme iagttagelse er hendes hvide hår intenst belyst, så hun træder frem foran nogle bygninger i baggrunden.
Anna Munchs tilstedeværelse på udstillingen bør yderligere perspektiveres i hendes rolle som en af pionergenerationens vigtigste kunstnere blandt kvinder i Danmark.
Sådan kan man som betragter opleve en perlerække af danske kunstnere på ”Livstid. Modne kvinder i kunsten”, og mange er malere, men en kunstner, der har stået i en form for skygge af sin ægtemand, er billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945), som var gift med komponisten Carl Nielsen, og dette ægteskab var til dels båret oppe af en form for pagt mellem de to om, at begges kunstneriske karrierer var lige vigtige.
Om ægteskabet, der historisk set er beskrevet som turbulent og passioneret, var harmonisk, vil jeg ikke her komme nærmere ind på, men Anne Marie Carl-Nielsen var insisterende på at prioritere sin kunstneriske løbebane højt, og det kan man se adskillige eksempler på i udstillingen i Ribe. Ikke mindst bronzeskulpturen med titlen ”Lugekone” fra 1907 bringer den aldrende og hårdt arbejdende kvinde i tredimensionel form stærkt ind i udstillingsrummet.

Anna Anchers stemningsfulde maleri ”Fru Ane Brøndum i den blå stue” fra 1913. Foto: Lars Svanholm

Bertha Wegmann: Portræt af kunstnerindens søster, 1910. Foto: Kunstmuseum Brandts
Fremragende balance mellem forskning og oplevelse
Hele udstillingen er bygget op i temaer og netop her lykkes det Ribe Kunstmuseum at vise den modne kvinde som mere end blot et sociologisk emne. En sådan præsentation kunne nemt forvandle historien til illustrationer forbundet til en afhandling; men dels er menneskeliggørelsen af tiden og personerne, der dokumenterer fortællingen om den modne kvinde som motiv og udøvende kunstner, særdeles grundig, og dels balancerer udstillingen samtidigt fremragende mellem forskning og oplevelse.
Jeg mener, at man går fra udstillingen med en ny forståelse af de stærke kvinder, der banede vejen for efterfølgende generationer af kvindelige kunstnere, og derved som pionerer i årene før og efter 1900 gav kvinder en afgørende betydning i den danske kunsthistorie.

Installationsfotoet her viser, at der er tænkt over detaljerne, og ikke mindst møbleringen, i iscenesættelsen af ”Livstid. Modne kvinder i kunsten”.
Foto. Lars Svanholm
Udstillingen ”Livstid. Modne kvinder i kunsten” kan ses på Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10, Ribe, frem til den 20. september 2026, hvorefter den kan ses på Skovgaard Museet i Viborg og Bornholms Kunstmuseum. Udstillingen suppleres med et rigt illustreret katalog på 240 sider.
UDSTILLING | Ribe Kunstmuseum: Livstid. Modne kvinder i kunsten – se mere her
UDSTILLING | Ribe Kunstmuseum: Livstid. Modne kvinder i kunsten. Coverfoto: Det store maleri ”Fra kvindevalgretskampens første dage” er malet af Marie Luplau (1848-1925), som spillede en central rolle i kampen for kvindelige kunstneres mulighed for uddannelse og rettigheder i slutningen af 1800-tallet. Foto: Folketinget
Læs eller genlæs Ribe Kunstmuseum – reportage af Lars Svanholm – her
UDSTILLING | Ribe Kunstmuseum: Livstid. Modne kvinder i kunsten er en anmeldelse af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION. Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm
Ribe Kunstmuseum: Livstid — Mature Women in Art — English Abstract
This thematically ambitious exhibition at Ribe Kunstmuseum — one of Denmark's oldest regional art museums, housed in a purpose-built 1891 building overlooking the historic medieval city of Ribe — presents a survey of the representation of mature and ageing female bodies in Danish and international art from the 1880s to the present day. The exhibition assembles works by Berthe Morisot, Vilhelm Hammershøi, Peter Ilsted, L.A. Ring and Anna Ancher alongside contemporary feminist artists, constructing a panoramic art-historical argument: that the ageing female body — systematically marginalised within the Western figurative tradition in favour of youthful ideals of female beauty — has nonetheless generated a counter-tradition of remarkable artistic and humanistic force. The exhibition situates its inquiry within broader feminist discourse concerning the male gaze, the commodification of female appearance and the cultural invisibility imposed upon women beyond reproductive age. Central works include Hammershøi's portrait of his mother from the period 1891-97 and a selection of self-portraits in which female artists have engaged with their own ageing process with particular candour and psychological precision. Reviewer Lars Svanholm brings an unusually authoritative and engaged critical perspective to the subject, addressing both the art-historical arguments and the broader feminist discourse underpinning the exhibition's curatorial vision. On view until 31 August 2026.

