RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger
AKTUELT Kunst

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger

 

 

 

 

 

Når isen husker – skrevet af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger

Krystalvækst, værk af Maja Friis. Foto: Rundetaarn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Der skal være lys! Og der blev lys ….. '

 – Første Mosebog 1,3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2026 er udnævnt som ’lysår’ – her fejres 350-året for Ole Rømer’s opdagelse af lysets hastighed. Rømer var både astronom, fysiker, matematiker, men også opfinder og instrumentmager, ved siden af flere administrative embeder.

 

Gennem hele 2026 danner Rundetaarn ramme om en række udstillinger, alle inspireret af fænomenet lys. Udstillingerne placerer os i krydsfeltet mellem videnskab og kunst, mellem viden og oplevelse. Man skal være hurtig, for udstillingerne skifter med få måneders mellemrum. Den aktuelle udstilling, Isens brydninger, varer indtil 20. september og handler om forskernes arbejde med at hente information om fortidens klima ud af iskerner fra Grønlands indlandsis. Gennem film, billeder, lyd og digte forvandles data, mikroskopiske fotos af iskrystaller og historien om Indlandsisen til en sanselig, æstetisk og visuel oplevelse.

 

Udstillingen vises i Bibliotekssalen i Rundetaarn. Den er skabt af kunstner Maja Friis og Visual Science Studio i tæt samarbejde med iskerneforskere fra Niels Bohr Institutet (Is-, Klima- og Geofysik ved Københavns Universitet).

 

Der er også produceret en podcastserie af Klimajournalisterne med samme titel, som uddyber forskningen bag.

 

Vi har tidligere her på KULTURINFORMATION skrevet om hvordan Grønlands indlandsis ’husker og fortæller’ i en anmeldelse af Isfjordscenteret ved Ilulissat – læs Ved klimaforandringernes frontlinje

 

Isen har ligget der i årtusinder, men den er blevet meget mere interessant på grund af de dramatiske klimaforandringer, som isen kan hjælpe os til at forstå og sætte i perspektiv. Forskere fortæller om deres arbejde med at hente detaljerede informationer om fortidens klima op fra indlandsisens indre, og denne viden gør det muligt at følge klimaforandringerne på tæt hold og handler derfor ikke kun om fortiden, men også om hvad der sker nu og hvad der måske venter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger

What Will Remain, videoværk af Maja Friis. Foto: Rundetaarn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger

What Will Remain, videoværk af Maja Friis. Foto: Rundetaarn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rundetaarn som historisk ramme

Rundetaarn er ikke bare en turistattraktion, men også et historisk centrum for dansk videnskab og astronomi. Hele turen op gennem Sneglegangen giver en fin mental forberedelse til selve udstillingen, som vi finder øverst oppe i Bibliotekssalen.

 

Udstillingen er minimalistisk, men på en måde der skaber rum og plads til fordybelse og eftertanke. Den består af tre dele.

 

Først præsenteres Ole Rømer og hans arbejde i Rundetaarn. Vi får historien om hvordan han opdagede ’lysets tøven’, eller hastighed, og hans arbejde med at konstruere præcise måleinstrumenter og termometre. Det formidles med en kort film, originale instrumenter, interaktive modeller og tekstplancher.

Dybfrossen information

I udstillingens næste del flytter vi til indlandsisen. Ole Rømer opfandt sit eget termometer og var besat af præcise målinger. Iskerneboringer handler grundlæggende om det samme: præcise målinger af fortidens temperaturer. Man kan også sige at fra et tårn med et observatorie på toppen, der strækker sig mod stjernerne bevæger vi os til det omvendte ’tårn’, en boring 2500 meter ned gennem indlandsisen i et forsøg på at afdække en fjern fortid.

 

De iskerner der hentes op er tidskapsler, der viser tusinder af års klimahistorie, drivhusgasser og skiftende temperaturer. Iskerneforskerne i dag måler isolerede luftbobler, isotoper og krystalstrukturer i den grønlandske indlandsis for at rekonstruere fortidens temperaturer. De bruger polariseret lys til at gennemlyse de tusindårgamle iskrystaller. Her brydes lyset i isen og afslører fantastiske mønstre og farver, der fortæller om atmosfærens tilstand dengang isen faldt som sne. Udstillingen præsenterer isen som klodens dybfrosne klimahukommelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

anmeldt af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION

Udsnit af værket, Luftbobler af Maja Friis. Foto: Rundetaarn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den kunstneriske refleksion

Udstillingens tredje del er den kunstneriske, meditative refleksion og perspektivering. Gennem installationer, æstetiske billeder og filmuddrag bliver de abstrakte tal og grafer fra klimarapporterne meget nærværende og fysiske.

 

Endelig er der et rum hvor især børn kan bearbejde indtrykkene fra udstillingen ved at tegne deres egne iskrystaller og visualiseringer. Der er også en lille cafe og en butik med populærvidenskabeligt materiale.

 

Sneglegangen ned og tilbage til nutidens travle København giver god mulighed for eftertanke. Udstillingen balancerer fint og har lykkedes med at skabe en helhed af Rundetaarn, Rømer og iskernerne. Den er oplysende, nøgtern og videnskabeligt velfunderet uden at blive dommedagsagtig.

 

Udstillingen henvender sig især til børnefamilier, men også til nørder og historieinteresserede. Og klimaforandringerne berører os alle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

anmeldt af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION

Isens brydninger. Foto: Rundetaarn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger – se mere her

 

 

 

 

 

Read in english – the Round Tower | exhibition: REFRACTIONS OF ICE

 

 

 

 

 

 

 

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger. Coverfoto: Isens brydninger. Foto: Rundetaarn

 

 

 

 

 

Hvad betyder den berømt rebus på RUNDETAARN? – kig her og se en lille film

 

 

 

 

 

 

 

 

RUNDETAARN | udstilling: Isens brydninger er anmeldt af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RUNDETAARN | Ausstellung: Isens brydninger (Brechungen des Eises) — Kurze Rezension

 

Der Rundetaarn (Runde Turm) in Kopenhagen — eines der meistbesuchten Wahrzeichen der dänischen Hauptstadt — zeigt im Rahmen des Lichtjahres 2026, das den 350. Jahrestag von Ole Rømers Entdeckung der Lichtgeschwindigkeit feiert, die Ausstellung Isens brydninger (Brechungen des Eises). Die Ausstellung, geschaffen von der Künstlerin Maja Friis in Zusammenarbeit mit Eiskernenforschern des Niels-Bohr-Instituts der Universität Kopenhagen, verwandelt wissenschaftliche Daten aus dem grönländischen Inlandeis in ein sinnliches ästhetisches Erlebnis. Durch Film, Klang, Poesie und mikroskopische Fotografien von Eiskristallen wird das Eis als das tiefgefrorene Klimagedächtnis der Erde präsentiert — 2.500 Meter tief gebohrt, Tausende von Jahren alt. Rezensiert von cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION. Zu sehen bis 20. September 2026, Bibliotekssalen, Rundetaarn, Købmagergade 52A, Kopenhagen.