Ved klimaforandringernes frontlinje
Et besøg på Ilulissat Isfjordscenter
✮✮✮✮✮
Foto: Mir
Ilulissat Isfjordscenter er placeret midt i det, det gerne vil fortælle om: Is. Små 300 km nord for polarcirklen ligger Grønlands tredjestørste by, Ilulissat. Isjorden her er et af verdens mest spektakulære naturområder og har givet et væsentligt grundlag for at forstå nutidens klimaforandringer. Her udmunder den nordlige halvkugles mest produktive bræ. 45 milliarder kubikmeter is, 10 procent af den samlede produktion fra den grønlandske indlandsis, flyder hvert år ud gennem fjorden. En film fra 1950’erne om livet i Diskobugten fik derfor også den malende titel ‘Hvor bjergene sejler’. Ved fjordens munding ligger et fredet område, Sermermiut, hvor landets oprindelige indbyggere har haft bopladser gennem årtusinder.
Verdensarv
Siden 2004 har Isfjorden og Sermermiut været på Unesco’s liste over bevaringsværdige områder, klassificeret som Verdensarv. Det dækker både natur- og kulturarv. Med denne status følger forpligtelsen til at beskytte området, og til at formidle de kvaliteter og værdier der gør stedet til en verdensarv. For at løse især den sidste opgave er et fornemt Isfjordscenter nu blevet opført i byens sydlige udkant. Det blev indviet i sommeren 2021 og er det første af en række besøgscentre der er planlagt opført på bevaringsværdige steder i Grønland. Lige nu står det hele lidt på stand-by på grund af corona, men det nye center, samt hoteller og krydstogtsoperatører står klar, og det gør turister fra hele verden også.
Foto: Mir
Selve Isfjordscenteret ligger i udkanten af byen på vejen ud mod Sermermiut. Herfra starter flere vandreruter til seværdigheder i området. Set oppefra eller fra de nærliggende højdedrag skal bygningen minde om en sneugle med udbredte vinger i lav flugt hen over landskabet. Selv om den er et imponerende stykke arkitektur, glider den uforstyrret ind i terrænet. Bygningen er udformet med skrå vinkler overalt, og taget er formet så man kan stige op og gå rundt på det og derfra få et overblik over omgivelserne. Den besøgende kan på den måde indtage bygningen og området. Lidt ligesom man kan med Operahuset i Oslo.
Is og Liv
Indenfor er udstillingsrummet lyst og åbent, med udsyn til den omgivne natur gennem store glasvægge. Udstillingen er tværfaglig, meget pædagogisk opbygget og lykkes fint med at balancere mellem videnskab, historie og kultur. Den er indrammet af kunstinstallationer, og naturen og landskabet er hele tiden synligt tilstede. Vi begynder i en lille biografsal, hvor en kort film præsenterer vandets og isens kredsløb, og slutter med en lydinstallation hvor man kan sammenligne lydbilleder fra en række forskellige gletsjere i bevægelse. Mange af udstillingens genstande er indkapslet i smukke glasskulpturer, som små isfjelde.
Foto: Jens V. Nielsen
Udstillingen er bygget op omkring tre temaer. Det første tema vi præsenteres for er sammenhængen mellem is og liv: landskabet, planter, dyr og mennesker. Udstillingen viser hele fødekæden og isens betydning for denne.
Isen husker og fortæller
Et andet tema er klimaet gennem tiderne: isen husker og fortæller. Isen har ligget her i årtusinder, men den stigende interesse og tildelingen af status som verdensarv er især opstået på grund af de dramatiske klimaforandringer, som isen hjælper til at forstå og sætte i perspektiv. Forskere fortæller om deres arbejde med at hente detaljerede informationer om fortidens klima op fra indlandsisens indre, og vi følger historien hele vejen bagud til landskabet som det var før isen. Denne viden gør det muligt at følge klimaforandringerne på tæt hold og handler derfor ikke kun om fortiden, men også om hvad der sker nu og hvad der måske venter.
Isen og menneskene
Endnu et tema er isen og menneskene: mennesket midt mellem natur og kultur, historien og ikke mindst byen, der ligger her hvor bjergene sejler. Og den moderne videnskabelige fortælling om isens og klimaets historie sammenholdes elegant og respektfuldt med den oprindelige befolknings myter og fortællinger.
Ud til frontlinjen
Efter at have besøgt udstillingen kan man begive sig ud i området. Den oplagte tur er vandreturen ud til selve isfjorden. En gangbro på lidt over en kilometer fører turisterne gennem det sårbare landskab. En mere end 1000 meter dyb fjord strækker sig 60 km inde fra indlandsisen ud til Diskobugten.
Siden min kone og jeg boede her i 1980’erne har isfronten trukket sig mere end 15 kilometer tilbage. Dette er virkelig en af klimaforandringernes frontlinjer. Ofte er fjorden tæt pakket med store isfjelde, de største af dem stærkt uregelmæssige isterninger på op til en kubikkilometer. Langt det meste naturligvis under vand, men de øverste synlige 10-15 procent fylder virkelig meget. Ved fjordens munding sætter store morænebanker på havbunden de enorme isfjelde på grund. Her kan de ligge i lang tid før tidevand, afsmeltning og presset fra nyankomne isfjelde sætter dem fri.
Foto: Jens V. Nielsen
En anden overkommelig vandretur går fra Isfjordscentret, forbi et område med slædehunde og ud til Holm’s Bakke, et udsigtspunkt hvorfra der er udsigt længere ind langs fjorden. Det er også herfra man hvert år den 13. januar kan se solen vende tilbage efter mørketiden.
Ilulissat og det nye Isfjordscenter er absolut et besøg værd. Fra maj til juli kan man her også opleve midnatssolen, og i den mørke tid er der chance for at se nordlys. Fra sidst i november til midt i januar holder solen sig under horisonten. Foråret er den bedste tid til at prøve at køre hundeslæde.
Foto: Mir
Fakta:
Isfjordscentret drives som en selvejende institution, og er opført af et partnerskab bestående af Grønlands Selvstyre, Avannaata Kommunia og den filantropiske fond Realdania. Bygningen er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, som vandt en international arkitektkonkurrence. På Realdanias hjemmeside ligger en masse materiale om området og om Isfjordscentrets tilblivelse.
Foto: Mir
Indlægget Ilulissat Isfjordscenter er skrevet af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION