artikel | Nyt hovedværk af Hammershøi på Ordrupgaard
Hvordan kan et gårdinteriør af Hammershøi pege frem mod modernismen?
– spørger, Niels Lyksted
“Gårdinteriør, Strandgade 30”, 1899. Olie på lærred, 65,7 x 47,3 cm. Tilhører Toledo Museum of Art. Malet seks år før Ordrupgaards nyanskaffelse fremstår det som et forarbejde for de to gårdinteriører fra 1905. Der er ingen person i billedet, men bemærk, at spillet mellem de små vinduer har fået en slags hovedrolle. De peger i retning af modernismens abstraktioner.
Ordrupgaard har fået endnu et hovedværk af Vilhelm Hammershøi, der skal supplere museets allerede imponerende samling af den verdenskendte kunstnerens værker.
Der er imidlertid ikke tale om endnu et gådefuldt motiv med en rygvendt kvinde. Billedet indeholder ganske vist en kvinde, men hun er ikke rygvendt, og det er ikke kunstnerens hustru Ida.
Billedet har vi set før på Ordrupgaard, så på en måde kan man sige, at det er vendt tilbage. Og til den helt rette samling, som dermed har fået endnu et hovedværk – omend et anderledes et! Samlingen er nu oppe på 22 værker.
Værket har titlen “Gårdinteriør. Strandgade 30” (1905, olie på lærred, 75 x 63 cm), og det stammer fra den tidligere amerikanske ambassadør til Danmark, John L. Loeb. Ambassadøren havde en omfattende samling af fornem klassisk dansk kunst, som i foråret 2026 blev bortauktioneret. Det var her billedet blev erhvervet med fondsstøtte.
Hjemme hos Hammershøi
Nyerhvervelsen var en del af Ordrupgaards fremragende udstilling “Hjemme hos Hammershøi” i 2016. Her blev den sammestillet med en lidt større pendant fra samme år med målene 80 x 60 cm fra en privat samling. Der er store ligheder mellem motiverne, men også forskelle. De to unge kvinder er fx forskellige. Måske var de tjenestepiger hos Hammershøi? Hertil kommer lidt varierende farvenuancer, og i Ordrupgaards version er motivet tillige strammet op. Se eller gense Lyksteds video fra udstillingen “Hjemme hos Hammershøi”
Hammershøi malede i øvrigt det samme hjørne af bygningen allerede i 1899 – uden dog at inkludere en person i motivet. I stedet var det spillet i de uigennemsigtige ruder, der fik hovedrollen. Måske peger ruderne i retningen af modernismens abstraktioner, som vi bl.a. finder i Piet Mondrians abstrakte billeder? Mere herom senere!
Den størst mulige kontrast til Hammershøis “gårdinteriører” er et pressefoto fra 1907,
der viser ægteparret Hammershøi i den indre gård til Strandgade 30.
Ida i et åbent vindue og Vilhelm nede i gården. Endeligt kan vi ånde frit i Hammershøis verden!
Fra eksteriør til interiør
Karakteristisk for alle tre malerier er den overraskende komposition og den usædvanlige behandling af lys og mørke. Hammershøi afprøver her dramatiske lys- og skyggevirkninger på forskellige flader i det trange hjørnerum. Takket være lyseffekterne er Hammershøi i stand til at skabe et rum, hvor overgangene mellem ude og inde er flydende og i konstant udveksling. Dermed bliver et eksteriør til et interiør.
Bemærk fx det særlige spotlys på det venstre vindue i hjørnet af bygningen på alle tre billeder. Sollyset skaber fokus i billederne, hvilket skærpes gennem det dunkle parti under husets svalegang. Det samme gør kvindernes hvide tørklæder.
Læg hertil, hvordan arkitekturens linjer viser frem mod den kvindelige figur. Hun er som fikseret i kompositionen. Dermed fanger maleriet såvel øjeblikket som evigheden. Motivet balancerer således mellem figuration og abstraktion, hvor vinduernes geometri og arkitekturens former fremhæves af den overraskende synsvinkel.
Filmisk greb
Kvinden i vinduet møder ikke vores eller kunstnerens blik, men kigger ned i gården, måske for at se, hvem der banker på dernede ved hovedindgangen. Dette filmiske greb med “noget uden for motivet, der vil ind i det”, bliver her symptomatisk for, at den verden og virkelighed, som er udenfor, gerne vil ind, men ikke kommer det.
Filmens verden var af gode grunde ukendt for Hammershøi, men fotografiet og dets muligheder fascinerede ham. De måtte afprøves i billedkunsten. I de tre billeder søgte han således at fange beskuerens interesse for rummets skæringsfelter. Og her opnåede han en fotografisk og næsten hypnotiserende effekt gennem beskæringen af motivet.
En overgangsfigur til modernismen
Ved første øjekast peger Hammershøis værker tilbage mod guldalderens harmoniske skildringer af hverdagslivet. Men de omtalte spændingseffekter giver hans værker en karakter, som peger mod fremtidens horisonter snarere end mod fortiden. Hammershøi fremstår dermed som en overgangsfigur til et modernistisk formsprog, hvilket vil blive dokumenteret i en kommende udstilling.
Med fremtiden som horisont
Det nyerhvervede maleri er således kommet til at spille en central rolle i Ordrupgaards kommende særudstilling ”Vilhelm Hammershøi. Med fremtiden som horisont”, der vises i foråret 2027.
Her vil Hammershøis velkendte værker blive sat i dialog med markante skikkelser fra den hollandske modernisme, heriblandt Piet Mondrian, ligesom det skete på udstillingen i 2016.
Dengang blev Hammershøis stramt strukturerede “Stue med udsigt til svalegang. Strandgade 30”, 1903, koblet med Mondrians “Komposition med rødt, sort gul og grå”, 1921, altså en af hans typiske kompositioner, hvor sorte grids kombineres med rektangulære felter, der er bemalet med grundfarverne.
“Gårdinteriør. Strandgade 30”, 1905. Dette er det nye værk der nu er Ordrupgaards ejendom.
Originalitet og nytænkning
Gad vide, hvad Ordrupgaard finder på denne gang. Tager man skridtet videre til også at inkludere kunstnere som Mark Rothko? Han var inspireret af Mondrian og slægtede ham på ved at skabe kunstværker, der maner til stille andagt og virker som en åbenbaring på publikum? Rothkos colour field paintings er lige hypnotiske og gådefulde som Hammershøis – omend på en anden måde!
Museet er velkendt for sin originalitet og nytænkning, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud? Jo, jeg glæder mig til at se, hvad de mon nu finder på ude på Ordrupgaard.
Museet oplyser, at udstillingen vil præsentere flere end 70 værker fra ind- og udland, herunder en række af Hammershøis velkendte interiører, portrætter og landskaber.
Målet er at undersøge, hvordan Hammershøis fokus på lys, linjer og gentagelser i hans stilfærdige formsprog peger frem mod det 20. århundredes modernitet, meddeler man.
COVERFOTO: “Gårdinteriør. Strandgade 30”, 1905. Olie på lærred, 75 x 63 cm. (Udsnit). Fra den tidligere amerikanske ambassadør til Danmark John L. Loebs private samling. Det trange hjørnerum giver mulighed for at udforske lys- og skyggevirkninger, og fotografiets optik spores i kompositionen. Dette er det nye værk der nu er Ordrupgaards ejendom.
OBS! Det nyerhvervede maleri “Gårdinteriør. Strandgade 30” kan beses allerede nu. Det hænger i museets Hammershøi-sal.
Nutidigt foto af gårdpartiet i Mikkel Vibes Gård, Strandgade 30. Det var her i hjørnet, at de unge piger stak hovederne ud af vinduet i skæringspunktet mellem de to dele af bygningen. Foto: Niels Lyksted
artikel | Nyt hovedværk af Hammershøi på Ordrupgaard – læs mere her om den kommende udstilling: VILHELM HAMMERSHØI – MED FREMTIDEN SOM HORISONT
artikel | Nyt hovedværk af Hammershøi på Ordrupgaard: Læs også SMK: Verdens største Hammershøi-samling suppleret, og besøg den forunderlige platform 'ViHDA', og gå på opdagelse på alle tænkelige måder i malerierne. Tjek de ultramange muligheder ud her
artikel | Nyt hovedværk af Hammershøi på Ordrupgaard er skrevet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.
Redaktion: Jesper Hillestrøm
Ordrupgaard — New Major Work by Vilhelm Hammershøi — English Abstract
Ordrupgaard Museum in Copenhagen has acquired a significant new work by Vilhelm Hammershøi (1864–1916) — Gårdinteriør. Strandgade 30 (1905, oil on canvas, 75 x 63 cm) — bringing the museum's Hammershøi collection to 22 works, the largest outside SMK. The painting, acquired at auction from the estate of former American Ambassador to Denmark John L. Loeb with foundation support, depicts a young woman — possibly a housemaid — framed within the corner architecture of Hammershøi's residence at Strandgade 30, Christianshavn, Copenhagen, where the artist lived from 1898 to 1909. The work is one of three paintings Hammershøi made of the same corner of the building between 1899 and 1905, each exploring the interplay between exterior and interior through dramatically staged light and shadow effects, the geometry of opaque windows and an unconventional compositional viewpoint that author Niels Lyksted characterises as simultaneously photographic and hypnotic. The article situates the new acquisition within a broader art-historical argument: that Hammershøi functions as a pivotal transitional figure between the harmonious domestic realism of the Danish Golden Age and the formal abstractions of early modernism — a connection made explicit through comparison with Piet Mondrian's grid compositions, and speculatively extended to Mark Rothko's colour field paintings. The new work will play a central role in Ordrupgaard's forthcoming exhibition Vilhelm Hammershøi — Med fremtiden som horisont (With the Future as Horizon), opening spring 2027, which will present more than 70 works in dialogue with major figures from Dutch modernism. Written by Niels Lyksted, KULTURINFORMATION